Page 82 - Sjæklen2010

82
1758, og at dømme efter toldbogen for 1761 var aktiviteten
i Nordatlanten ophørt, men i 1763 var den i gang igen. Skip-
per Jes Skonager havde i december måned året før været
på vej til Frankrig med sin galeot på 25,5 læster, men på
grund af tidlig vinter og stærk frost måtte han blive i vin-
terhavn nær toldstedet. Midt i marts tog han så i stedet af
sted til Grønland på sælfangst, og i juli vendte han tilbage
til Hjerting med sælspæk. Senere på året kan vi se, at han i
eget navn sendte 610 sælskind af sted til Hamborg. Galeo-
ten kunne altså bruges til lidt af hvert – det var ikke et enten
eller, om skibet deltog i handelsfarten eller i sælfangsten.
I 1767 var der igen ingen skibe af sted på fangst i Nord-
atlanten, men alligevel var trankogeriet i Hjerting ikke uden
arbejde. I november blev der nemlig til Hamborg udskibet
14 tønder hvaltran, som var kogt i Hjerting. Dette er efter
toldbøgerne at dømme den eneste gang, der blev kogt hval-
spæk i trankogeriet i Hjerting. Spækket viser sig dog ikke
at være fra en hval fanget i nordatlanten, men at stamme fra
”den fisk som i værende Aar på Skallingen indstrandet”. I
en note er det tilføjet, at det drejer sig om en ”ilanddreven
Cachelot Fisk”. Det er altså en kaskelothvals stranding, der
har givet anledning til, at der kom hvalspæk til Hjerting.
1769 blev der sendt et enkelt skib af sted til Nordatlan-
ten, en hukkertgalease på 24 læster, der skulle ”til Grønland
paa Søehunde Fangsten”. Skibet havde også været af sted
året før, hvor det var kommet tilbage med sælspæk. Både i
1768 og 1769 blev skibet ført af en skipper fra Rømø, dog
ikke den samme de to år. Hidtil havde skipperne på grøn-
landsfarerne været fra Ho eller Hjerting, men nu havde
Rømø-folkene øjensynligt taget over. Det fortsatte i 1798,
hvor to brigger på henholdsvis 77 og 71 læster, begge ført af
Rømø-skippere, tog til Grønland ”på Hvalfisk- og Sælhun-
defangst”. Tilsyneladende var det denne gang rent faktisk
lykkedes for dem at fange en hval. I hvert fald var noget af
det tran, der siden blev eksporteret fra toldstedet, kogt af
”hvalfiske- og sælhundespæk”, ligesom der også blev sendt
hvalfiskebarder til Altona. Endvidere sendtes 100 sælskind
til Altona. For alle varerne er anført, at de udføres for ”Det
grønlandske Kompagni på Fanø”.
Som det ses af gennemgangen af toldbøgerne, var det
altovervejende sæler, der blev fanget af skibene, der tog af
sted fra Varde toldsted. Kun for de to afgange i 1798 er der
noget, der tyder på, at der blev fanget en eller flere hvaler
ved siden af sælerne. Det foregik med to skibe, der var ført
af Rømø-skippere og fire-fem gange større, end dem der tog
af sted fra toldstedet i 1730’erne. Ellers var hvalprodukter
ikke blandt de varer, der udførtes fra toldstedet. Derimod
indførtes ved flere lejligheder hvalbarder – eller som det
hedder ”Fiskeben, uarbejdet eller skårne” – til Varde told-
sted fra Holland.
Sæljagt i Vadehavet
Også fra Vadehavets egne kyster blev der drevet sælfangst,
men ikke i større omfang. Således skriver C. Dalgas i sin
beskrivelse af Ribe Amt i 1830, at ”Lidt Sælhundefangst
har forhen været dreven paa Fanøe, men om samme endnu
På dette udsnit af prospekt af Hjerting i Pontoppidans ”Danske
Atlas” 1769 ses trankogeriet i Hjerting nederst i højre hjørne.