Page 78 - Sjæklen2010
Basic HTML Version
78
Kødet var man ikke interesseret i, og store mængder kød
blev ladt tilbage, når hvalfangerne havde taget de dele af
hvalen, man kunne bruge.
6
Den tidlige hvalfangst ved Svalbard var kystbaseret:
man fangede hvalerne og bragte dem ind til kysten, hvor der
var anlagt trankogerier til forarbejdning af spækket. Efter
årtiers intensiv hvalfangst blev hvalerne færre, antallet af
fangede hvaler pr. skib faldt, og udbyttet for hvalfangerne
dermed tilsvarende ringe. Man begyndte derfor at søge hva-
lerne længere væk fra kysten og inde i det isfyldte farvand
over mod Grønland.
7
Dermed var også den kystbaserede
hvalfangst forbi. Man kogte nu ikke længere trannen på ste-
det, men stuvede spækket i tønder i skibets last og bragte det
med hjem til forarbejdning.
8
Sejladsen i isen gik hårdt ud over skibene, der ikke var
bygget til mødet med ismasserne, og mange skibe forliste.
Således mistede Hamborg i perioden 1680-1689 26 skibe
ved forlis i Nordatlanten.
9
Med tiden fik man forstærket ski-
bene og givet dem ”ishud”, dvs. forsynet dem med ekstra
plankelag, så de bedre kunne modstå isen.
10
Dengang der stadig var rigeligt med hvaler, var man ude-
lukkende gået efter dem, da de gav langt de bedste udbytte.
Men efterhånden som hvalerne blev sværere at finde, ret-
tede man igen interessen mod sælerne, og allerede i slutnin-
gen af 1600-tallet begyndte man i Holland at udruste skibe,
der udelukkende var bestemt for sælfangst. I opgørelser fra
Hamborg kan man se, at antallet af ”robbenschlager-skibe”,
der tog af sted fra Hamborg i 1700-tallet, i visse år var større
end antallet af hvalfanger-skibe.
11
Da sælfangsten var bedst
før midten af april og hvalfangsten bedst om sommeren,
kunne et hvalfangerskib godt nå både sælfangsten og hval-
fangsten på samme togt.
12
Skibe udrustet kun til sælfangst var mindre end hval-
fangerskibe og krævede mindre udstyr og færre søfolk.
13
Undertiden tog skibene også hvalrosser, som var særligt ef-
tertragtede på grund af deres tænder, der kunne indbringe en
højere pris end elfenben.
14
Den danske andel af hvalfangsten i Nordatlanten blev
aldrig særlig stor, men man havde ambitioner om at deltage,
og i årenes løb engagerede Danmark sig i flere omgange
med svingende held i fangsten. Undertiden gik kongen di-
rekte ind og udrustede skibe til hvalfangsten, undertiden
fik hvalskibene tilskud fra staten, og undertiden rådede det
private initiativ. Fra flere provinsbyer blev der i 1700-tallet
udrustet fartøjer til fangsten i Nordatlanten, således f.eks.
Aalborg, Nyborg, Korsør, Ribe, Flensborg og Rønne. Pro-
vinsskibene synes næsten udelukkende at være udrustet til
sælfangst.
15
I 1800-tallet var den danske hvalfangst helt ubetydelig,
og de danske sejlskibe blev efterhånden udkonkurreret af
Hollandsk rejse- og fangstrapport fra ”De Vrouw Maria”s hval-
fangertogt i 1769. Nederlands Scheepvaartsmuseum, Amsterdam.
