69
        
        
          på Fanø var en af baggrundene til det, som blev hovedkon-
        
        
          ceptet i Rommels forsvarsplan
        
        
          16
        
        
          . Ifølge dette koncept skulle
        
        
          forsvarsværkerne omkring stranden og kysterne gøres mere
        
        
          effektive, idet fjenden måtte nedkæmpes på det punkt, hvor
        
        
          han var svagest, nemlig ved selve landgangen.
        
        
          Rommels slagord: ”Hauptkampflinie ist der Strand” fik
        
        
          stor betydning for den massive udbygning af forsvarsvær-
        
        
          kerne langs kysterne, hvilket udover det nævnte omfang i
        
        
          befæstningsbyggeriet resulterede i udlægning af minefelter
        
        
          og spærringer langs de jyske strande. Rommels koncept med
        
        
          at bekæmpe fjenden i forreste linje var i øvrigt modsat den
        
        
          strategi tyskerne ellers hidtil havde praktiseret. Her lagde
        
        
          man vægt på at have mobile hærenheder i baglandet, som
        
        
          kunne rykke hen til de områder, hvor en invasion fandt sted,
        
        
          men Rommel mente ikke, det var realistisk. Han frygtede,
        
        
          at slagkraften fra de allierede flyvere ville forsinke eller
        
        
          forhindre fremrykningen af reserverne i baglandet til selve
        
        
          invasionsområdet
        
        
          17
        
        
          , ligesom det ville være sværere at slå in-
        
        
          vasionsstyrkerne tilbage, når de først havde fået etableret et
        
        
          brohoved. Rommel har uden tvivl fået overbevist Hitler om,
        
        
          at forsvaret på selve kysten var det væsentligste, men med
        
        
          den påtrængende invasionstrussel hængende over hovedet
        
        
          var det utvivlsomt et kapløb med tiden at få foretaget en
        
        
          tilstrækkelig forstærkning af kystforsvaret i Vesteuropa.
        
        
          
            Vurdering af invasionstruslen
          
        
        
          Tyskerne var forberedt på, at der ville komme en invasion i
        
        
          Vesteuropa i løbet af 1944. Spørgsmålet var bare, hvor den
        
        
          ville komme. Tyskerne var ikke i stand til at udelukke noget
        
        
          sted eller område på den lange strækning fra det nordligste
        
        
          Norge til det sydligste Frankrig,
        
        
          18
        
        
          så de rustede sig alle ste-
        
        
          der langs Atlantvolden. Tyskerne havde selvfølgeligt nogle
        
        
          klare forventninger om, hvor invasionen ville komme, men
        
        
          som en tysk general udtrykte det, så kunne man aldrig vide
        
        
          sig sikker, idet fjenden ikke altid gjorde det klogeste
        
        
          19
        
        
          .
        
        
          Tyskerne regnede dog Calais ved Den Engelske Kanal,
        
        
          
            Pigtråd i klitterne ved Fanø Bad.