Page 71 - Sjæklen2010

71
I Esbjerg og øvrige havnebyer forberedte tyskerne sig
da også på at ubrugeliggøre havnen ved en invasion, idet
en befaling fra 1943 gav ordre om i tilfælde af invasion at
bortsprænge de vigtigste nord- og vestjyske havne i Aal-
borg, Frederikshavn, Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Es-
bjerg. Alene det er en vigtig indikation af, at tyskerne tog
truslen mod landet alvorligt26. I Esbjerg gravede tyskerne
sprænghuller langs bolværket, omtrent et hul ved hver for-
tøjningsring. Kontaktminer blev placeret i hullerne, og bro-
lægningen atter lagt på plads. Ved kapitulationen var alt klar
til øjeblikkelig sprængning 27. Den tyske forsvarsudbygning
i Danmark fortsatte helt frem til den tyske overgivelse i maj
1945, idet man efter invasionen i Normandiet frygtede et
nyt angreb. Tyskerne kunne i hvert fald ikke tillade sig en
total blottelse af flanken 28.
Til spørgsmålet om man kunne forestille sig en invasion
i Esbjerg eller på den jyske vestkyst, må svaret være, at ty-
skerne kunne, ellers ville de ikke koncentrere sig så me-
get om området. Der var mange forhold, som talte imod en
invasion her, bl.a. afstanden og muligheden for luftstøtte i
forbindelse med et allieret angreb, men afvise muligheden
kunne eller turde tyskerne aldrig. Det meste af opmærksom-
heden var rettet mod Frankrig, men der lurede hele tiden
en usikkerhed hos tyskerne, idet de allierede måske ville
vælge Danmark netop for at undgå ”Festung Frankreich”29.
De herværende tyske forsvarsledere formåede i hvert fald at
overbevise Hitler om, at forsvaret af Danmark var vigtigt.
Selvom det ikke virkede sandsynligt med en større invasion,
kunne mindre operationer, der kunne destabilisere tysker-
nes forsvar, anses som mulige. Samtidigt har tyskerne haft
fokus på Danmark, idet forsvaret af Jylland var en forudsæt-
ning for at kunne holde Norge.
Planlægning af invasionen
Mens tyskerne byggede løs langs Atlantvolden i Vesteuro-
pa forberedte de allierede landgangen og det angreb, som
skulle medføre Hitlers fald. Som øverstkommanderende
og ansvarlig for planlægningen af invasionen blev udnævnt
den amerikanske general Dwight D. Eisenhower. Operation
Overlord, som blev kodeordet for landgangen i Vesteuropa,
krævede den største mobilisering af soldater, fly, skibe og
materiel nogensinde set. Umiddelbart inden invasionen i
juni 1944 befandt der sig i England i kampklar stand 37 bri-
tiske, amerikanske, og canadiske divisioner foruden en en-
kelt fransk og polsk divisionsstyrke30. På jorden stod 5.049
jagerfly og 3.467 bombefly klar, og mere end 1.000 troppe-
landingsfartøjer lå ved kysten klar til at fragte styrken over
vandet. Som spøgefulde personer dengang hævdede, var det
kun på grund af det store antal svæveballoner, som svævede
over De Britiske Øer, at England undgik at synke ned under
havoverfladen31. Invasionsstyrken var mere end kampklar,
og ventede i den sidste tid op mod selve D-dag alene på, at
vind- og vejrforhold skulle blive gunstige.
På det tidspunkt var stedet for invasionen udpeget, og
der blev gjort alle anstrengelser for at forhindre tyskerne i
at komme i besiddelse af den information. Forud havde de
allierede foretaget vurderinger af invasionsområdet, og op-
listet de krav, der indgik i den samlede vurdering og udpeg-
ning af målet32. For det første skulle invasionen finde sted
inden for de allierede jagerflys aktionsradius. Alene på det
punkt, som var meget afgørende for en vellykket operation,
har Danmarks placering haft stor betydning for fravigelse
Dokhavnen, Esbjerg: Tyskerne lagde miner i havnen, så den kunne
bortsprænges i tilfælde af en allieret invasion.