65
at skifte fra den offensive til en mere defensiv krigsførelse.
Erobringen af Rusland var slået fejl og havde efterhånden
udviklet sig til en udmarvende og ressourcekrævende stil-
lingskrig. Som en naturlig følge af kampen på østfronten
blev tyskerne mere sårbare mod vest, og det skulle et mere
effektivt og slagkraftigt forsvarsværn dæmme op for.
Samtidigt havde de allierede ved flere lejligheder mar-
keret invasionstruslen fra vest. De havde udført mindre
”commando raids” mod udvalgte mål, mest for at høste er-
faringer og teste tyskernes forsvarsevne. Det første større
allierede landgangsforsøg fandt sted den 19. august 1942
mod den franske havneby Dieppe, som var stærkt befæstet
af tyskerne. Angrebet endte i en total katastrofe for de al-
lierede, som måske alligevel kunne tage ved lære af de ne-
gativt høstede erfaringer
4
. Om ikke andet havde de demon-
streret viljen og evner til at udføre angreb mod kysten, som
tyskerne var tvunget til at tage alvorligt.
I løbet af 1943 øgedes tyskernes invasionsfrygt betyde-
ligt, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af den allierede land-
gang på Sicilien den 10. juli 1943. Her fik tyskerne øjnene
op for, hvor let det var at gennembryde forsvarslinjen, og at
der var behov for en yderligere og øjeblikkelig forstærkning
af Atlantvolden
5
. En anden begivenhed, der begrundede og
øgede tyskernes frygt, var konferencen med de allierede
udenrigsministre fra USA, England, Sovjetunionen og Kina
der blev afholdt i Moskva i slutningen af oktober måned
1943. Tyskerne var godt klar over, at russerne på dette møde
lagde et stort pres på de vestallierede for at fremskynde in-
vasionen i Vesteuropa, og fra det tyske hovedkvarter kom
der umiddelbart efter ministerkonferencen en strøm af be-
falinger vedrørende forstærkningen af invasionsforsvaret
6
.
Man forberedte sig på, at invasionen var nært forestående,
hvilket efterfølgende kunne ses på den hektiske byggeakti-
vitet langs Vesteuropas kyster.
I første halvår af 1944 og frem mod invasionen i juni
blev mere end en tredjedel af det samlede antal tyske be-
fæstningsværker langs Atlantvolden opført. I løbet af de før-
ste fire måneder af 1944 fordobledes forbruget af beton fra
357.000 til 722.000 kubikmeter pr. måned, hvilket på den
korte tid resulterede i opførelsen af mere end 5.000 perma-
nente anlæg
7
. Det skal sammenholdes med, at tyskerne indtil
da under hele krigen havde opført knap 8.500 anlæg langs
den vesteuropæiske Atlanterhavskyst. I Danmark kan den
øgede byggeaktivitet også aflæses. Fra slutningen af 1943
og i løbet af 1944 blev der opført knap 1.800 permanente
bunkere i Danmark. Det kæmpemæssige anlægsarbejde satte
store krav til leveringen af byggemateriale. Nogle steder gik
byggeriet ikke så hurtigt, som tyskerne kunne ønske, idet
Antal beskæftigede ved de tyske anlægsarbejder i
Danmark gennem besættelsesårene:
December 1941:
5.000
Januar 1944:
57.000
November 1942: 12-14.000
Marts 1944:
69.000
Januar 1943:
16.000
Maj 1944:
71.000
Marts 1943:
20.000
Juli 1944:
68.000
Maj 1943:
30.000
September 1944: 52.000
Juli 1943:
28.000
November 1944: 57.000
September 1943: 30.000
Januar 1945:
58.000
November 1943:
33.000
Marts 1945:
48.000
Opførelsen af bunker ved den jyske vestkyst.
Foto: Frihedsmuseet.
1...,55,56,57,58,59,60,61,62,63,64 66,67,68,69,70,71,72,73,74,75,...192