Page 65 - Sjæklen2010

65

at skifte fra den offensive til en mere defensiv krigsførelse.

Erobringen af Rusland var slået fejl og havde efterhånden

udviklet sig til en udmarvende og ressourcekrævende stil-

lingskrig. Som en naturlig følge af kampen på østfronten

blev tyskerne mere sårbare mod vest, og det skulle et mere

effektivt og slagkraftigt forsvarsværn dæmme op for.

Samtidigt havde de allierede ved flere lejligheder mar-

keret invasionstruslen fra vest. De havde udført mindre

”commando raids” mod udvalgte mål, mest for at høste er-

faringer og teste tyskernes forsvarsevne. Det første større

allierede landgangsforsøg fandt sted den 19. august 1942

mod den franske havneby Dieppe, som var stærkt befæstet

af tyskerne. Angrebet endte i en total katastrofe for de al-

lierede, som måske alligevel kunne tage ved lære af de ne-

gativt høstede erfaringer

4

. Om ikke andet havde de demon-

streret viljen og evner til at udføre angreb mod kysten, som

tyskerne var tvunget til at tage alvorligt.

I løbet af 1943 øgedes tyskernes invasionsfrygt betyde-

ligt, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af den allierede land-

gang på Sicilien den 10. juli 1943. Her fik tyskerne øjnene

op for, hvor let det var at gennembryde forsvarslinjen, og at

der var behov for en yderligere og øjeblikkelig forstærkning

af Atlantvolden

5

. En anden begivenhed, der begrundede og

øgede tyskernes frygt, var konferencen med de allierede

udenrigsministre fra USA, England, Sovjetunionen og Kina

der blev afholdt i Moskva i slutningen af oktober måned

1943. Tyskerne var godt klar over, at russerne på dette møde

lagde et stort pres på de vestallierede for at fremskynde in-

vasionen i Vesteuropa, og fra det tyske hovedkvarter kom

der umiddelbart efter ministerkonferencen en strøm af be-

falinger vedrørende forstærkningen af invasionsforsvaret

6

.

Man forberedte sig på, at invasionen var nært forestående,

hvilket efterfølgende kunne ses på den hektiske byggeakti-

vitet langs Vesteuropas kyster.

I første halvår af 1944 og frem mod invasionen i juni

blev mere end en tredjedel af det samlede antal tyske be-

fæstningsværker langs Atlantvolden opført. I løbet af de før-

ste fire måneder af 1944 fordobledes forbruget af beton fra

357.000 til 722.000 kubikmeter pr. måned, hvilket på den

korte tid resulterede i opførelsen af mere end 5.000 perma-

nente anlæg

7

. Det skal sammenholdes med, at tyskerne indtil

da under hele krigen havde opført knap 8.500 anlæg langs

den vesteuropæiske Atlanterhavskyst. I Danmark kan den

øgede byggeaktivitet også aflæses. Fra slutningen af 1943

og i løbet af 1944 blev der opført knap 1.800 permanente

bunkere i Danmark. Det kæmpemæssige anlægsarbejde satte

store krav til leveringen af byggemateriale. Nogle steder gik

byggeriet ikke så hurtigt, som tyskerne kunne ønske, idet

Antal beskæftigede ved de tyske anlægsarbejder i

Danmark gennem besættelsesårene:

December 1941:

5.000

Januar 1944:

57.000

November 1942: 12-14.000

Marts 1944:

69.000

Januar 1943:

16.000

Maj 1944:

71.000

Marts 1943:

20.000

Juli 1944:

68.000

Maj 1943:

30.000

September 1944: 52.000

Juli 1943:

28.000

November 1944: 57.000

September 1943: 30.000

Januar 1945:

58.000

November 1943:

33.000

Marts 1945:

48.000

Opførelsen af bunker ved den jyske vestkyst.

Foto: Frihedsmuseet.