Page 57 - Sjæklen2010

57
Korrespondance fra Das Reich blev bragt under over-
skriften Esbjerg set udefra – En Korrespondance i ”Das
Reich” om Esbjerg. 55 Den fungerede som en slags rejsebe-
retning og gav en malende beskrivelse af Esbjerg samtidig
med, at den for det første havde til formål at imødegå det
populære billede af den ødsle og uansvarlige fiskerstand:
Man taler i det øvrige Land om – noget ironisk – at der er
”Klondyke-Stemning” i Esbjerg, og maaske kunne det ogsaa
ved første Blik se ud som om Fiskerne tager sig en ordentlig
Afspænding paa Fridagene. Restauranter og Beværtninger
er overfyldt, Musikerne spiller uafbrudt, og en strøm af Alko-
hol flød – ganske vist kort – men heftigt, indtil Rationeringen
satte en fornuftig Grænse. […] Det er dog forkert at fore-
tage en Gennemsnitsvurdering paa disse mange eller færre
Tilfælde. I det store og hele lægger Befolkningen Penge til
Side, belært af Erfaringen fra den sidste Krig. 56 For det andet
havde artiklen til hensigt at fremstille den fra Esbjerg udgå-
ende fiskeeksport som del af en naturlig udvikling, der blot
var intensiveret under besættelsen. I artiklen fremhævedes
bl.a. krisen forud for krigen, ligesom mulige problemer for
erhvervet efter krigen omtaltes, inden beretningen konklu-
derede at Efter alvorlige Kriseaar har Fiskeriet – og dermed
ogsaa Esbjerg taget et nyt Opsving. At opsvinget ikke var
uden betydning for byen og dens borgere blev fremhævet
gennem en påpegning af, at den kommunale økonomi under
besættelsen gennemgik en periode, hvor finanserne stabili-
seredes. Endvidere fremhævede artiklen planerne om at gøre
Esbjerg til uddannelsessted for unge fiskere fra hele landet
ved oprettelsen af en fiskerihøjskole. I det hele taget malede
artiklen et billede af en ung by, som på trods af alle odds
formåede at gribe chancen, hvor den måtte byde sig. I denne
sammenhæng gennem samhandlen med Tyskland.
Artiklen fremkom, som nævnt, i juli 1943 blot en må-
ned inden en stort anlagt sabotageaktion på havnen ødelagde
mange tusinde fiskekasser. Sabotageauktionen indgik som et
centralt element i udviklingen af augusturolighederne, der i
sidste ende ledte til samarbejdspolitikkens formelle afslut-
ning. Det kan ikke udelukkes, at der lå et tysk pres bag artik-
len. Om ikke andet havde også Vestkysten fulgt den officielle
presselinje, der manede befolkningen til besindighed, og
som jo i bund og grund var et udtryk for tysk pres. Omvendt
er det overraskende, at Vestkysten valgte at benytte et indlæg
bragt i et tysk propagandamedium til at fremhæve de træk
ved fiskerierhvervet og eksporten til Tyskland, som i nogen
grad havde vakt anstød i befolkningen. Naturligvis kunne
man ved at gengive den tyske korrespondance undgå, at no-
gen dansker skulle hæfte for de fremkomne udtalelser. Her
skal muligvis findes en vigtig årsag til artiklens fremkomst. I
de øvrige artikler var det nemlig først og fremmest fiskeriets
forhold, der blev omtalt, mens selve handlen med Tyskland
ikke i samme grad blev berørt. Artiklen vidner om, at støt-
ten til erhvervet rakte langt. Det til trods for, at daværende
chefredaktør og byrådsmedlem for venstre, Knud Reé, al-
lerede kort efter den 9. april havde været i tyskernes søgelys
for sine antityske tilkendegivelser. Reé blev desuden af den
lokale modstandsbevægelse udpeget som muligt mål for de
tyske repressalier, man forventede som følge af en meget
omtalt stikkerlikvidering i efteråret 1944. Reé og avisens
omdømme kan derfor på ingen måde siges at have været
specielt protysk.57 Knud Reé kom til gengæld i begyndelsen
af 1950’erne til at bestride posten som fiskeriminister.
For Vestkystens vedkommende var der tale om en nyheds-
Modstandsbevægelsen var kritisk over for fiskeeksporten til Tysk-
land. Da sabotagen kom igang gik man særligt efter at sabotere
fiskebilerne. Foto: Historisk Samling fra Besættelsestiden 1940-45.