Page 51 - Sjæklen2010

51
hvor Vestjysk Fiskeriforenings blad Vestjysk Fiskeritidende
søgte at imødegå kritikken. Under overskrifterne Fiskeren
er ingen Ødeland og Tænker Fiskerne paa fremtiden afviste
bl.a. formanden for Vestjysk Fiskeriforening, at pengene blot
blev ødslet bort.35 Forsøget på at rense erhvervet for anklager
skal imidlertid ikke blot ses i lyset af den offentlige kritik,
som var blevet rejst, men også i lyset af de stadig kraftigere
angreb fra modstandsbevægelsens side.
Under besættelsen var det særligt fiskeriforeningernes
organer, der stod for at formulere en legitimerende fortæl-
ling om udviklingen inden for fiskerierhvervet. Et eksempel
illustrer de grundelementer, som indgik i fortællingen. I en
notits i Vestjysk Fiskeritidende fra oktober 1944 roses det
konservative Nationaltidende for at give en anderledes rap-
port om livet i Esbjerg. Om artiklen i Nationaltidende lyder
det bl.a.: Der bringes en udtalelse fra en Esbjerg-Fisker, der
udtaler, at det ærgrer ham sindssvagt, hvad Københavnerne
gaar og tror om Fiskerne paa Esbjergkanten. Sandheden er
den, siger han, at dem, der bliver raabt om, er en lille flok
Fjolser, som endnu ikke har lært at passe paa deres Penge,
medens 95 pCt. lever som jævne Mennesker og lægger den
Overflod, Skattevæsenet eventuelt har levnet, til Side til de
daarlige Tider, naar de store udenlandske Trawlere begynder
igen.36 Her blev det fremhævet, at fiskerne levede som jævne
mennesker, der lagde overfloden til side frem for at ødsle den
væk. Det blev imidlertid også slået fast, at indtjeningerne
var begrænsede af skattevæsnet, som blot levnede fiskerne et
overskud. Endelig blev fiskernes øjeblikkelige succes stillet
over for forventningen om de kommende dårlige tider, der
kunne forventes efter besættelsen. Alle tre elementer havde
et legitimerende aspekt. For det første blev det fremhævet,
at fiskerne netop var jævne mennesker, som ikke havde tra-
dition for at ødsle deres midler væk. For det andet trak frem-
stillingen på opfattelsen af fiskerne som mindre selvstændige
erhvervsdrivende, hvis modstander til dels udgjordes af stats-
magten. Netop fremhævelsen af statsmagten som en forhin-
dring for de liberale erhverv var ikke ny, og ofte blev der
skiftet imellem appeller om henholdsvis mere eller mindre
indgriben fra myndighedernes side – alt efter umiddelbare
behov. Under besættelsen blev forholdet til myndighederne
imidlertid yderligere centralt i lyset af det, der blev opfattet
som clearingsystemets udhulning af den danske økonomi.
Fremhævelsen af skattetrykket kunne imødegå anklager om,
at fiskerne tjente uhørt store formuer, men også fungere som
en påmindelse om, at fiskerne rent faktisk betalte skat og der-
med ydede deres bidrag til det øvrige samfund.
Et centralt element mangler imidlertid i ovenfor omtalte
udsagn om fiskerne. Det drejer sig om understregningen af
de farer, der særligt i forbindelse med krigsforholdene var
knyttet til fiskeriet. Farerne på havet var et gennemgående
Esbjerg Fiskeriforening krævede i efteråret 1944, at der på bag-
grund af væksten i erhvervet blevet investeret i fiskerihavnen.
Foto: Historisk Samling fra Besættelsestiden 1940-45.