Page 45 - Sjæklen2010

45
komstforøgelser, men også selvstændige erhvervsdrivende
og arbejdere oplevede at få flere penge til rådighed.
Det var imidlertid ikke blot indkomsterne, der steg.
Der skete også en samlet forøgelse af de erhvervsaktives
formue, ligesom antallet af personer med formue steg mar-
kant. Det er i den forbindelse særligt interessant, at fiskere
og fiskeskippere faktisk tegnede sig for den mest markante
stigning i antallet af formuende personer med henholdsvis
en stigning fra 224 til 367 personer for fiskeskippernes ved-
kommende og fra 100 til 413 personer for partsfiskernes
vedkommende i årene 1939 til 1945. Tallene siger natur-
ligvis ikke noget om værdien af formuerne, der samlet set
var størst for eksportørernes vedkommende. Den ansatte
formuevurdering blev desuden særlig kritiseret af fiskerne,
fordi assurancesummerne blev lagt til grund for vurderin-
gerne. Krigsudbruddet havde betydet voldsomme stigninger
i forsikringssummerne, samtidig med at forsikringsreglerne
stillede krav om, at der blev bygget et nyt fartøj ved udbe-
taling af erstatning. Eftersom priserne på nybyggede kut-
tere steg voldsomt under besættelsen, blev det nødvendigt
for mange mindre skippere at forsikre sig med en særlig
høj præmie, mens fiskere som havde råd til at løbe en høj
selvrisiko kunne slippe af sted med en lavere assurancesum.
Det bidrog naturligvis i nogen grad til at skævvride formue-
vurderingerne.15 Ikke desto mindre vidner netop antallet af
formuende personer om, at konjunkturerne betød en øko-
nomisk konsolidering af en meget stor gruppe mennesker
inden for erhvervet.
Det var blandt eksportørerne, fiskeskipperne og parts-
fiskerne, at de største gennemsnitlige indkomststigninger
fandt sted. Det er her vigtigt at huske på, at det danske fiske-
ri var kendetegnet derved, at kutterne i vid udstrækning var
ejet af folk, som selv var fiskere, og som selv deltog i fiske-
riet. Ligeledes blev den hyrede hjælp på skibene ikke ansat i
et traditionelt lønarbejderforhold, men i stedet som såkaldte
partsfiskere, hvis aflønning bestod i en aftalt procentdel af
fangstudbyttet. Det gjorde naturligvis, at den traditionelle
skillelinje mellem arbejdsgiver og arbejdstager i nogen grad
blev udvisket, idet alle ombord havde en fælles økonomisk
interesse i det bedst mulige udbytte.
I løbet af besættelsen øgedes mobiliteten inden for er-
hvervet. Der blev både flere skippere og flere partsfiskere.
Således forøgedes antallet af partsfiskere med godt 500
personer fra 1939 til 1945, mens antallet af fiskeskippere
forøgedes med godt 100 personer i samme periode. Det må
formodes, at en del af disse skippere blev rekrutteret blandt
partsfiskerne, ligesom et antal skippere i løbet af besættelsen
deltog i eller helt overgik til fiskeeksporten. Tallet lader sig
imidlertid ikke fastslå præcist, da fiskeskipperne kunne vælge
at benytte sig af stråmænd, når de søgte adgang til eksport-
tilladelser.16 Men der skete også en forskydning inden for de
enkelte indkomstgrupper. For fiskeskippernes vedkommen-
de steg andelen af personer, som havde en ansat årsindtægt
på mellem 10.000 kr. og 50.000 kr. fra at udgøre knap 2 % i
1939 til at udgøre næsten 80 % af den samlede gruppe skip-
pere i 1942, hvor endog en lille procentdel nåede op på at
tjene over 50.000 kr. For partsfiskernes vedkommende steg
antallet af personer inden for samme indkomstgruppe fra
blot at omfatte én person i 1939 til at omfatte næsten 50 %
af den samlede gruppe i 1943. I det hele taget skete der en
forskydning opad på indkomststigen i forhold til de enkelte
grupper for begge erhvervs vedkommende. Der var derfor
ikke tale om en forøgelse af den gennemsnitlige indkomst
baseret på nogle enkelte usædvanligt givtige landinger og
dermed fortjenester blandt mindre grupper af fiskere, men
derimod om en generel indkomststigning, som var mærkbar
for langt størstedelen af de erhvervsaktive fiskere.
At fiskerne var sig de store indkomststigninger bevidst,
fremgår bl.a. af Esbjerg Fiskeriforenings reaktion på en hen-
vendelse fra de arbejdere, der fungerede som fiskepakkere i
auktionshallen. Fiskepakkerne anmodede om, at foreningen
tilsluttede sig deres ønske om en lønstigning. På foreningens
møde blev der stillet forslag om at forøge lejen af fiskekas-
ser med 5 øre pr. kasse, mod at denne ekstra indtjening blev
fordelt mellem fiskepakkerne. Forslaget blev vedtaget med
et overvældende flertal, og det fortsatte med at være i kraft
under besættelsen.17 Den frivillige vedtagelse af forslaget
kan ses som et udtryk for en allerede eksisterende tradition
inden for fiskerierhvervet for at hjælpe hinanden bl.a. gen-
nem bidrag til enkeunderstøttelse o.l. Det frivillige bidrag