Page 70 - Sjæklen2010

70

som det mest oplagte sted for en invasion. Dette skyldtes

ikke mindst de geografiske forhold, idet Calais lå i den kor-

teste afstand fra England, hvor invasionsstyrken var mobi-

liseret. Det tyske forsvar omkring Calais var langt større

end noget andet sted, og udover selve kystforsvaret var der

i området den største koncentration af tyske kampvogne

i hele Vesteuropa

20

. Calais havde den infrastruktur, man

måtte regne som udslagsgivende for en landgangsoperation.

Havnen var et vigtigt middel til at bringe mandskab og ma-

teriel i land, og det var også på den baggrund, at Esbjerg

fik en fremtrædende placering i tyskernes forsvar. En hav-

neby på størrelse med Calais og Esbjerg langs Atlantvolden

havde alle forudsætninger for at blive invasionsmål, idet der

udover selve havneanlægget også var etableret de veje og

jernbaner, som kunne bringe invasionsstyrkerne videre ind

i landet. Calais blev betragtet som det mest oplagte inva-

sionsmål, idet fjenden havde den korteste vej til at fragte

skibene med tropper og landfartøjerne over Kanalen. Det

giver samtidigt forsvarsstyrkerne den mindst mulige tid til

at bringe forsvaret i stilling og omarrangere de mobile en-

heder. En anden faktor, som spillede afgørende ind på trus-

selsvurderingen, var muligheden for luftstøtte i forbindelse

med invasionen. Det var en klar opfattelse fra begge sider af

fronten, at en forudsætning for en vellykket operation hang

nøje sammen med muligheden for at opnå luftstøtte. Her lå

Calais også godt placeret i forhold til de allierede flys akti-

onsradius. Jo kortere afstand over vandet desto mere brænd-

stof og tid var der til at udføre de nødvendige operationer

over angrebsmålet. Tyskerne havde hidtil i krigen haft kon-

trollen i luftrummet, men i løbet af foråret 1944 sikrede de

allierede sig luftherredømmet

21

. Det skete efter, at engelske

bombefly fra november 1943 til marts 1944 havde udført en

række store bombeangreb mod Berlin og andre tyske stor-

byer, og herunder også tyske luftbaser.

Selvom mange forhold, herunder ikke mindst geogra-

fien, talte imod, at en allieret invasion kunne forekomme i

Danmark, så viser den store tyske opmærksomhed og den

massive opbygning af forsvarsværker, at de frygtede en in-

vasion i landet. Måske ikke en storstilet og afgørende inva-

sion, men de var forberedt på alle mulige scenarier, også

mindre angreb. Tyske hærchefer var i en rapport fra 1942

enige i, at det ikke var særligt sandsynligt, at de allierede

ville foretage landgangsforsøg i større stil i Danmark, deri-

mod måtte man forvente, at mindre ”raids” kunne blive gen-

nemført

22

. I tyskernes øjne var det kun muligt at foretage

landgangsoperationer på Jyllands nord- og vestkyst, men

alligevel vurderedes forudsætningerne for en landgang som

yderst ringe, idet revler og vanskelige strømforhold besvær-

liggjorde sejlads tæt under land

23

. Kun havnen i Esbjerg ville

ifølge tyske vurderinger være mulig for en større operation,

idet havnen havde den nødvendige kapacitet til at landsæt-

te en invasionsstyrke. I samme vurdering anføres det dog

videre, at indsejlingen til Esbjerg er smal og vanskelig at

besejle

24

. Af samme grund ville det også være lettere at for-

svare Esbjerg, selvom et angreb sandsynligvis ville komme

til at foregå over en bredere front. Rommel havde under sit

besøg på Fanø i hvert fald bemærket, at den flade sandstrand

på øen egnede sig fortrinligt til en invasion ad sø- og luftve-

jen

25

. Havde man først fået landsat tropperne her og erobret

forsvarsværkerne på Fanøs nordspids, ville man i hvert fald

have fået ryddet nogle af de væsentlige forhindringer i vejen

for en landsætning i Esbjerg.

Kanonerne fra det tyske slagskib Gneisenau blev opstillet som en

del af kystartilleriet på Fanø.