91
        
        
          bevaret to gamle gravsten med skibsmotiver på trods af den
        
        
          totale ødelæggelse under 2. Verdenskrig. Ved Elbens ogWe-
        
        
          serens udløb var tætheden af søfarende ikke så stor som på
        
        
          de nordfrisiske øer,
        
        
          6
        
        
          men der fandtes også her en vis søfart,
        
        
          der manifesterede sig på spredte gravsten med skibsmoti-
        
        
          ver i Elb- og Wesermarsken. I de store søfartsmetropoler
        
        
          Hamborg og Bremen er det ringe antal gamle gravsten med
        
        
          skibsmotiver påfaldende.
        
        
          På de østfrisiske øer findes der forud for 1900 i alt blot to
        
        
          gravsten med skibsmotiver – på henholdsvis Spiekeroog og
        
        
          Norderney. Ved kysten på det rige østfrisiske fastland findes
        
        
          dog 11 gamle gravsten med skibsmotiver. De er først og frem-
        
        
          mest koncentreret i Westeraccum (6) og Carolinensiel (2).
        
        
          Også i Holland findes der gravsten med skibsmotiver. På
        
        
          de vestfrisiske øer findes der i alt bevaret 26 gamle gravsten
        
        
          med skibsmotiver på Ameland, Terschelling og Vlieland. På
        
        
          Schiermonnikoog og Texel mangler sådanne sten imidlertid
        
        
          fuldstændigt. Mens forfatteren til denne artikel i de østlige
        
        
          Nederlande (provinsen Groningen) indtil videre ikke har
        
        
          kunnet finde nogen gamle gravsten med skibsmotiver, fin-
        
        
          des der i provinserne Friesland og Nordholland omkring det
        
        
          tidligere Zuidersee mindst 26 sådanne sten.
        
        
          Inde i landet på det hollandske fastland findes der sik-
        
        
          kert flere sådanne gravsten end forfatteren har kunnet finde,
        
        
          eftersom der på kanal- og rendesystemet blev drevet søfart
        
        
          så at sige over alt. En udfordring i dette arbejde har været, at
        
        
          jeg kun har fundet relativt lidt hollandsk litteratur omhand-
        
        
          lende enkelte kirkegårde eller kirker, hvilket kan hænge
        
        
          sammen med, at den type af litteratur ofte hører til den så-
        
        
          kaldte grå litteratur (privattryk uden forlag og ISBN) og der-
        
        
          med ikke altid når de officielle biblioteker. Herudover findes
        
        
          der i Holland liggende gravsten (’gravplader’), sommetider
        
        
          hundreder og tusinder, på gulvet i gamle kirker (f.eks. i
        
        
          Bolsward, Monnickendam, Edam og Enkhuizen). Hvis der
        
        
          på enkelte af gravstene findes skibsmotiver, bliver de ikke
        
        
          omtalt i litteraturen om disse kirker, da kirkerne som regel
        
        
          er kendt for andre og vigtigere kunstværker end de nedtrådte
        
        
          gravsten på gulvet (St. Nicolaaskerk i Edam er f.eks. mere
        
        
          berømt for sine glasvinduer end for sine gravsten). I det hele
        
        
          taget har gravsten som historiske kilder indtil nu kun i ringe
        
        
          grad været inddraget i forskningen. På trods af at det billede,
        
        
          som forfatteren kan give af de hollandske gravsten, forbliver
        
        
          ufuldstændigt, bidrager det dog til at skabe et helhedsbil-
        
        
          lede og til at sætte stenene fra de bedre belyste regioner i
        
        
          en kontekst.
        
        
          Ved Nordsøen svarer udbredelsen af de gamle gravsten
        
        
          med skibsmotiver nogenlunde til det frisiske bosættelsesom-
        
        
          råde (med enkelte randområder i nord og vest), mens der i
        
        
          de saksiske bosætningsområder i Ditmarsken og Groningen
        
        
          mangler sådanne sten.  Det hænger dog nok mindre sam-
        
        
          men med frisiskheden end det hører sammen med søfarts-
        
        
          traditionen. De gamle gravsten med skibsmotiver er særligt
        
        
          typiske for vadehavsøerne med søfartstradition. Af de 209
        
        
          
            På kirkegården i Nebel på Amrum er de flotteste gravsten i dag pla-
          
        
        
          
            ceret foran kirken. Her ses gravstenene for Hark Olufs († 1754),
          
        
        
          
            Hark Nickelsen († 1770) og  Oluf Jensen († 1750).