Page 100 - Sjæklen2010

100

og Bremen. Årsagen til det ringe antal skal også her findes

i kirkegårdenes historie. På de gamle kirkegårde omkring

Hamborgs bykirker var der ikke megen plads til individu-

elle grave. I stedet fandtes der kostbare gravsten for hele lav

(også for skipperne), men kun simple mindesmærker, ofte af

træ, for disses medlemmer, og de stod kun kort tid, inden de

igen blev fjernet. I slutningen af det 18. og begyndelsen af

det 19. århundrede blev kirkegårdene ved bykirkerne nedlagt

og nye kirkegårde blev anlagt foran Dammtor. Disse blev på

ny fjernet i slutningen af det 19. århundrede, da Ohlsdorf kir-

kegård blev anlagt. Kun få gamle gravsten blev taget med og

genopstillet i museumsområdet på kirkegården.

26

Der fand-

tes imidlertid heller ikke mange ældre sten. Langt de fleste

sten kom først til i slutningen af det 19. århundrede, da der

opstod en ny tradition i Ohlsdorf. Denne fortsatte i det 20.

århundrede, hvorfra der findes mange sten med skibsmoti-

ver. Disse fulgte dog en ny borgerlig tradition, der ikke læn-

gere havde megen lighed med de gamle maritime traditioner.

I Bremen finder vi et lignende forløb, men her finder vi dog

på Osterholz kirkegård stadigvæk to meget smukke gravsten

med skibsmotiver fra det 18. århundrede, som åbenbart er

blevet taget med fra de gamle kirkegårde.

Mens kommandørerne og kaptajnerne udgjorde over-

klassen på øerne, udgjorde de i Hamborg og Bremen kun

mellemklassen. I Hansestæderne fandtes der væsentligt ri-

gere familier, hvis gravmæler tjente en mere repræsentativ

funktion og dermed i højere grad overlevede tidens gang.

Også på kirkegården i Nienstedten (Nienstedten blev i

1927 lagt sammen med Altona og i 1937 sluttet til Ham-

borg) blev der i midten af det 19. århundrede opstillet tre

repræsentative gravsten med skibsmotiver. Et antal fiskere

fra Blankenese havde i midten af det 19. århundrede giftet

sig med kvinder fra Amrum og slået sig ned der (Blankenese

hørte under Nienstedten sogn). Det var blandt andet med-

lemmer af familierne Schult, Meyer, Tiemann, Weiß, Breck-

woldt, Schuldt, Nickel og Grönwoldt,

27

men også familien

von Ehren.

28

Hein von Ehrens gravsten er den første gravsten

med et skibsmotiv i Nienstedten († 1846). Det ser dermed

ud til, at fiskerne fra Blankenese bragte traditionen med sig

fra Amrum til Nienstedten. Siden fulgte så gravstenene over

Joachim Schade († 1862) og Hans Pieper († 1872).

Perspektivering

Antallet af gravsten med skibsmotiver i Vadehavsregionen er

med over 200 bevarede sten meget højt. Deres særlige kon-

centration på øerne hænger sammen med den høje andel af

søfarende i befolkningerne. På fastlandet var denne andel

selv i de maritimt prægede regioner i Vestslesvig, ved Elben

eller ved Weseren betydeligt ringere end på øerne, hvor ande-

len af søfarende kunne udgøre op til 80 % af de erhvervsak-

tive mænd. Der ligger såvel en fælles skibsfartstradition som

På den hollandske ø Vlieland brugte man i 1700-tallet hvalknogler

som gravsten. Ved siden af står en gravsten med en jolle fra 1885.