100
og Bremen. Årsagen til det ringe antal skal også her findes
i kirkegårdenes historie. På de gamle kirkegårde omkring
Hamborgs bykirker var der ikke megen plads til individu-
elle grave. I stedet fandtes der kostbare gravsten for hele lav
(også for skipperne), men kun simple mindesmærker, ofte af
træ, for disses medlemmer, og de stod kun kort tid, inden de
igen blev fjernet. I slutningen af det 18. og begyndelsen af
det 19. århundrede blev kirkegårdene ved bykirkerne nedlagt
og nye kirkegårde blev anlagt foran Dammtor. Disse blev på
ny fjernet i slutningen af det 19. århundrede, da Ohlsdorf kir-
kegård blev anlagt. Kun få gamle gravsten blev taget med og
genopstillet i museumsområdet på kirkegården.
26
Der fand-
tes imidlertid heller ikke mange ældre sten. Langt de fleste
sten kom først til i slutningen af det 19. århundrede, da der
opstod en ny tradition i Ohlsdorf. Denne fortsatte i det 20.
århundrede, hvorfra der findes mange sten med skibsmoti-
ver. Disse fulgte dog en ny borgerlig tradition, der ikke læn-
gere havde megen lighed med de gamle maritime traditioner.
I Bremen finder vi et lignende forløb, men her finder vi dog
på Osterholz kirkegård stadigvæk to meget smukke gravsten
med skibsmotiver fra det 18. århundrede, som åbenbart er
blevet taget med fra de gamle kirkegårde.
Mens kommandørerne og kaptajnerne udgjorde over-
klassen på øerne, udgjorde de i Hamborg og Bremen kun
mellemklassen. I Hansestæderne fandtes der væsentligt ri-
gere familier, hvis gravmæler tjente en mere repræsentativ
funktion og dermed i højere grad overlevede tidens gang.
Også på kirkegården i Nienstedten (Nienstedten blev i
1927 lagt sammen med Altona og i 1937 sluttet til Ham-
borg) blev der i midten af det 19. århundrede opstillet tre
repræsentative gravsten med skibsmotiver. Et antal fiskere
fra Blankenese havde i midten af det 19. århundrede giftet
sig med kvinder fra Amrum og slået sig ned der (Blankenese
hørte under Nienstedten sogn). Det var blandt andet med-
lemmer af familierne Schult, Meyer, Tiemann, Weiß, Breck-
woldt, Schuldt, Nickel og Grönwoldt,
27
men også familien
von Ehren.
28
Hein von Ehrens gravsten er den første gravsten
med et skibsmotiv i Nienstedten († 1846). Det ser dermed
ud til, at fiskerne fra Blankenese bragte traditionen med sig
fra Amrum til Nienstedten. Siden fulgte så gravstenene over
Joachim Schade († 1862) og Hans Pieper († 1872).
Perspektivering
Antallet af gravsten med skibsmotiver i Vadehavsregionen er
med over 200 bevarede sten meget højt. Deres særlige kon-
centration på øerne hænger sammen med den høje andel af
søfarende i befolkningerne. På fastlandet var denne andel
selv i de maritimt prægede regioner i Vestslesvig, ved Elben
eller ved Weseren betydeligt ringere end på øerne, hvor ande-
len af søfarende kunne udgøre op til 80 % af de erhvervsak-
tive mænd. Der ligger såvel en fælles skibsfartstradition som
På den hollandske ø Vlieland brugte man i 1700-tallet hvalknogler
som gravsten. Ved siden af står en gravsten med en jolle fra 1885.
1...,90,91,92,93,94,95,96,97,98,99 101,102,103,104,105,106,107,108,109,110,...192