Page 101 - Sjæklen2010

101
en fælles kultur til grund for gravstenene. Eksemplet med
fiskerne fra Blankenese underbygger, at der inden for regio-
nen udspandt sig en livlig erhvervsmæssig, social og kulturel
udveksling, der også omfattede gravstenene. På trods af, at
der også mange andre steder fandtes en rig søfartstradition,
udviklede der sig kun sjældent en lignende tradition for grav-
mæler. Således var f.eks. Marstal på Ærø i lighed med Fanø
yderst søfartsorienteret, men her findes ingen gravsten med
søfartsmotiver. Heller ikke i England, der ligeledes har en rig
søfartstradition, og hvor kirkegårdene sjældent blev nedlagt
som i Hamborg, har forfatteren kunnet finde nogen gravsten
med skibe.29 Sydeuropæiske byer med store søfartstraditioner
som f.eks. Venedig producerede heller ingen gravsten med
skibsmotiver. I det hele taget synes gravstenene i det katolske
Sydeuropa at have været mere beskedne. I Venedig er de i
hvert fald sjældent prydet med illustrationer.
Én anden region med lignende traditioner lader sig imid-
lertid spore. I Mecklenburg-Vorpommern findes en tradition,
der ligner den, som findes i Vadehavet. Her finder man gam-
le gravsten med skibsmotiver såvel i enkelte byer (Wismar)
som i de mindre skipper- og fiskersamfund på Darß, på Hid-
densee og på Rügen. 30 Disse sten er ganske vist ikke så fint
bearbejdet som dem, der findes på Föhr, men her findes der
dog ligeledes en søfartstradition, der også har sat sig spor
i mindekulturen. Boddenlandskabets beskaffenhed minder
med sin fragmentering i små enheder om Vadehavet. Denne
region havde en vis påvirkningskraft, for også på den reste-
rende sydlige østersøkyst er der her og der overleveret yder-
ligere gravsten f.eks. enkelte langs med Slien: Én af dem står
på fiskerkirkegården på Holmen i Slesvig, tre andre i Arnis,
der ligeledes var et skippersamfund.31 Men fra hansestaden
Lübeck findes der på trods af byens rige søfartstradition
ingen gamle gravsten med skibsmotiver. At det er tilfældet
kan skyldes de samme forhold, som gjorde sig gældende for
Hamborg og Bremen. I Mecklenburg-Vorpommern findes
den mig bekendt ældste gravsten med skibsmotiver. Det er
en gravsten fra året 1482 i landsbykirken i Prohn ved Stral-
sund.32 Muligvis har traditionen spredt sig fra de mindre
hansestæder ved den sydlige Østersø til Holland, og derfra
videre til de nordfrisiske øer og det øvrige Vadehav via de
nordfrisiske søfarende, der fandt hyre i Holland. Fra Amrum
kom traditionen så til Nienstedten og Hamborg.
Litteratur om kirkegårdene med skibsmotiver
på gamle gravsten
Danmark
Danmarks kirker XXI. Sønderjylland. Tønder amt. Køben-
havn 1957.
Danmarks kirker. Ribe amt. 3. bind, hefte 22: Kirkerne i
Guldager, Nordby og Sønderho. Nationalmuseet, o. J.
Falk, Fritz Joachim: Tid og evighed. Gamle kommandørsten
på Rømø i ord og billeder. Skærbæk [1988].
Nordfrisland
Brauer, Heinrich & Scheffler, Wolfgang & Weber, Hans: Die
Kunstdenkmäler des Kreises Südtondern. Berlin 1939
(Die Kunstdenkmäler des Landes Schleswig-Holstein 4).
Krohn, Hugo: Alte Seemannsgrabsteine auf Sylt. I: Nord-
friesisches Jahrbuch N. F. 8 (1972), s. 64-83. På dansk
som: Sømandsgravsten på Sylt. I: Handels- og Søfarts-
museet på Kronborg. Årbog 1971, s. 64-90.
Lüden, Walter: ”Redende Steine”. Grabsteine auf der Insel
Föhr. Hamburg 1984.
Möller, Theodor: Der Kirchhof in Nebel auf Amrum und
seine alten Grabsteine. Neumünster 1928.
I kirken i Sønderho på Fanø ligger to gravsten med Vadehavsskibe.
Den smukke sten for Thomas Sonnichsen Møller († 1780) viser en
kirke, en smakke og to båker.