Page 93 - Sjæklen2010

93
således ikke overvurdere betydningen af det ringe antal sten
fra det 16. og 17. århundrede. Ofte blev gamle gravsten, som
man også tydeligt kan se det på flere eksemplarer på Föhr og
Amrum, afslebet og genanvendt. Det resulterede i, at netop
sten fra det 16. og 17. århundrede er gået tabt. Det er imidler-
tid bemærkelsesværdigt, at der er bevaret færre sten fra det
19. end fra det 18. århundrede, nemlig blot 85. Da der også i
det 19. århundrede blev ødelagt ældre sten, burde der egent-
ligt være færre sten fra det 18. end fra det 19. århundrede.
At det ikke er tilfældet betyder, at der i det 18. århundrede
fandtes flere og smukkere sten, som på grund af deres antal
og særlige skønhed blev bevaret i større antal.
Sommetider blev gamle sten genanvendt. På Föhr blev
teksten på flere sten slebet af, mens det gamle motiv blev
bibeholdt. 7 Det samme gælder den gravsten, der står i kir-
ken i Morsum på Sylt eller stenen tilhørende Johann Hinrich
Kramer (†1795) i Osterholz. På sidstnævnte sten, der nok
oprindeligt stammer fra en af Bremer Altstadts nedlagte kir-
kegårde, kan man endnu læse rester af den gamle, afslebne
tekst. Hvad sådanne sten angår, er det svært at anslå deres
reelle alder. Når kun skibsmotivet er bevaret, må man for-
lade sig på stilistiske ræsonnementer i bestemmelsen af, om
stenen er ældre. Som regel er det ikke længere kendt, hvem
stenen blev fremstillet til.
Også i forhold til den tidsmæssige fordeling kan der fin-
des lokale forskelle (tabel 1). På Fanø, Rømø, Helgoland og
Spiekeroog mangler der fuldstændigt sten fra det 19. århund-
rede. Efter en opblomstring i det 18. århundrede (17) faldt
deres antal på Amrum klart i det 19. århundrede (10). Også
ved Weserens udløb og i Østfrisland faldt antallet tydeligt.
På Föhr steg antallet i forhold til det 18. århundrede (30)
imidlertid en smule (33). Ved Elben synes traditionen først
rigtigt at have udfoldet sig i det 19. århundrede. Mens der
fra det 18. århundrede blot findes 6 gravsten med skibsmo-
tiver, er der 15 fra det 19. århundrede. Særligt på den store
Ohlsdorf kirkegård i Hamborg blev skibsmotiver først rig-
tigt moderne i det 20. århundrede.
På det hollandske fastland omkring det tidligere Zuider-
see er der bevaret relativt mange gravsten med skibsmotiver
allerede fra det 17. århundrede (8). Højdepunktet findes her-
efter i det 18. århundrede med 13 sten, mens tallet i det 19.
århundrede faldt tydeligt (5).
Den lokale udvikling på de vestfrisiske øer er interes-
sant. På Ameland lå højdepunktet i det 18. århundrede;
kun to gravsten med skibsmotiver stammer fra det 19. år-
hundrede. Helt anderledes er udviklingen på Terschelling
og Vlieland, for her er der i modsætning til den generelle
tendens overhovedet ikke bevaret nogen gravsten fra det 18.
århundrede. På Vlieland kan manglen hænge sammen med
en særlig lokal tradition. Her brugte man nemlig i det 18. år-
hundrede hvalknogler som gravsten, og på disse var der kun
plads til korte indridsede indskrifter.8 På Terschelling findes
ganske vist de ældste gravplader (liggende gravsten) med
skibsmotiver fra Nordsøkysten fra det 16. og begyndelsen
På de ældste gravsten er skibet ofte lagt i et våben. Stenen for
Carsten Her Tage († 1678) og hans søn Boy Carstenszen († 1681)
er den ældste på Amrum med et skibsbillede. Ploven skal vise, at
faderen var landmand, mens sønnen blev kommandør.