Page 97 - Sjæklen2010

97

Også her kan der spores interessante regionale forskelle.

Et blik på de 32 kommandører er interessant, fordi det giver

et godt indblik i hvalfangernes herkomst. Ikke mindre end

23 kommer fra Föhr, yderligere fire fra Amrum, tre fra Ame-

land og én fra henholdsvis Rømø og Helgoland.

En sammenligning af de fire øer med flest gravsten illu-

strerer også udmærket forskellene i søfarten (tabel 5). Det er

bemærkelsesværdigt, at det på Föhr er hvalfangerkomman-

dørerne (23), der dominerer, fulgt af handelsskibskaptajnerne

(19), og at betegnelsen skipper kun findes 12 gange. På Am-

rum udgør skipperne med 15 ud af 30 benævnelser den klart

største gruppe, fulgt af kaptajner og kommandører. Det er i

tråd med, at det på Amrum var vadehavssøfarten, der domi-

nerede. Der findes dog eksempler på, at titlerne ikke altid

betyder det samme. Et eksempel er Oluf Jensen, der bliver

betegnet som skipper, selvom hans gravsten er prydet med en

tremaster, hvilket viser, at han var ejer af et stort handelsskib

(faktisk skal han have haft andel i tre sådanne skibe).

14

På

Ameland var antallet af kommandører, kaptajner og skippere

nogenlunde lige, mens der på Terschelling overhovedet ikke

fandtes kommandører, men i stedet lodser som en gruppe i

nogenlunde samme størrelsesorden som kaptajner og skippe-

re. En del af skibsmotiverne fra Terschelling er klart genken-

delige som lodsbåde. Det passer godt med, at mange søfolk

fra Terschelling tjente deres penge som lodser, idet de gelej-

dede fremmede skibe gennem Vadehavet til Amsterdam.

15

På

Vlieland findes der ingen kommandørgravsten med skibsmo-

tiver, for de anvendte i stedet hvalknogler som gravsten.

16

På de nederlandske øer Ameland og Terschelling er

manglen på erhvervsangivelser i forhold til antallet af grav-

sten relativt høj. Det peger i retning af, at det i Nederlandene

ikke nødvendigvis var almindeligt at bryste sig af sin verds-

lige succes. Det havde formodentlig religiøse årsager.

På fastlandet var erhvervsbetegnelser relativt usædvan-

lige ved Elben og Weseren. Ved Elbens udløb mangler de på

15 af 22 gravsten, ved Weserens udløb på 8 af 13 sten. Her

fandtes overhovedet ingen kommandører.

I Westeraccum på det østfrisiske fastland fandtes der til

gengæld udelukkende skippere (på fem af seks sten; den

sjette er uden erhvervsangivelse). På alle gravstenene er

Tabel 3: Fordeling af skibstyperne efter århundrede

Skibstype 1

2

3

4 5 6 7 I alt

a b a b a b a b

16. årh.

1 1

2

17. årh.

12 1

1 3

1

18

18. årh.

31 19 1 1 35 2 11 1

1 1 103

19. årh.

17 24 6 9 9 2 9 2 2 2 4 86

I alt

61 45 7 10 44 5 23 3 2 4 5 209

Tabel 4: De afdødes erhverv fordelt efter skibstype

Skibstype 1

2

3

4

7 I alt

Kommandør

30 1

1

32

Kaptajn

28 5

3

36

Skipper

19 1 28 5

53

Tabel 5: De afdødes erhverv fordelt på udvalgte øer

Erhverv

Föhr Amrum Ameland Terschelling

Kommandør

23

4

3

Kaptajn

19

6

2

Skipper

12

15

3

Lods

3

Andre

6

3

1

Ingen betegnelse

6

2

3

4

I alt

66

30

11

13

Dobbeltbetegnelse 1

2

Sammenligner man erhvervsangivelserne med skibsmo-

tiverne på stenene (tabel 4), fremgår det, at der sker en klar

nedadgående trindeling af skibsstørrelserne fra kommandør

til kaptajn og videre til skipper. Næsten alle kommandører

lod tremastere pryde deres gravsten (30 af 32). For kaptaj-

nernes vedkommende gjaldt det 28 ud af 36, fem havde lidt

mindre tomastere og tre kun halvandenmastere – altså va-

dehavsskibe. For skippernes vedkommende havde kun 19

tremastere, mens 33 havde vadehavsskibe (halvanden- og

enmastere). Skipperne var dermed i de fleste tilfælde ejere

af vadehavsskibe, men en anseelig del af dem ejede også

større skibe.