Page 90 - Sjæklen2010

90
Regional udbredelse
Fra vadehavsregionen har forfatteren til denne artikel indtil
videre fundet 209 gravsten med skibsmotiver fra tiden før
1900 (se faktaboks p. 103ff). Dette tal burde være stort set
fuldstændigt, hvad angår Danmark og Tyskland såvel som
de hollandske øer. På Hollands fastland kan der være sten,
som jeg ikke har fundet af årsager, som jeg neden for vil
komme nærmere ind på. Afgrænsningen til tiden forud for
året 1900 har af praktiske årsager været nødvendig for at
gøre undersøgelsen overskuelig. Forandringerne efter 1900
vil imidlertid også blive omtalt.
Den overvejende del af gravstenene med skibsmotiver
stammer fra de nordfrisiske øer Fanø, Rømø, Sylt, Föhr
og Amrum. Det drejer sig om i alt 101 sten – altså næsten
halvdelen af alle kendte sten. Hertil kommer seks sten fra
det overfor liggende vestslesvigske fastland. Dette område
udgør åbenbart en enhed på trods af, at det i dag bliver gen-
nemskåret af den tysk-danske grænse. Indtil 1864 var den
sydjyske og nordfrisiske region dog en del af den danske hel-
stat. Området nord for Kongeåen hørte direkte til Kongeriget
Danmark, mens det sydlige område hørte til hertugdømmet
Slesvig, der på trods af diverse delinger og forskellige hertu-
gelige og kongelige linjer var tæt forbundet med kongeriget,
og som siden 1721 samlet igen havde den danske konge som
hertug. Grænsen mellem kongerige og hertugdømme var på
ingen måde lineær. Der fandtes særligt ved vestkysten flere
rigsdanske enklaver i hertugdømmet, således også det syd-
lige Rømø, Listland på Sylt, Westerland Föhr, hele øen Am-
rum og enkelte områder på fastlandet.3 Adskillige øer var
således politisk og administrativt delt. Tilhørsforholdet var
så blandet og kompliceret, at det kun spillede en ringe rolle i
det daglige liv, og der eksisterede nære forbindelser mellem
øerne og inden for regionen uafhængigt af, om den enkelte
lokalitet hørte til hertugdømmet eller direkte til kongeriget.
Ser vi nærmere på de nordfrisiske øer, findes der på Fanø
(2), Rømø (4) og Sylt (2) relativt få gravsten med skibs-
motiver, mens der på Föhr (65) og på Amrum (28) findes
ekstremt mange. Generelt stammer gravstenene med skibs-
motiver fra steder med en maritim tradition. Det gælder na-
turligvis særligt for øerne, men kan også ses på fastlandet,
hvor der i Emmerlev findes hele tre gravsten med skibsmo-
tiver. Ganske vist var søfolkenes andel af befolkningen på
fastlandet generelt ringere end på øerne, hvor mellem 60 og
80 % af mændene i det 18. og 19. århundrede stak til søs, 4
men Emmerlev som fastlandssted havde en stor andel søfa-
rende på 45 %.5
Fra de sydlige naboområder – Halligerne, Nordstrand,
Pelvorm, Ejderstedt og Ditmarsken – kendes ingen gravsten
med skibsmotiver. Mens de nordlige øer mellem Fanø og
Amrum samt det vestslesvigske fastland udgjorde en ud-
præget søfartsregion, gælder det ikke Nordstrand, Pelvorm,
Ejdersted og Ditmarsken. I denne region stammer velstan-
den ikke fra søfarten men i stedet fra landbruget, der for
bønderne i marsken lagde grunden til stor velstand.
På det sydligt tilgrænsende fastland findes der på begge
sider af Elbens udløb 22 gravsten med skibsmotiver og end-
nu 13 ved Weserens udløb. På Nordsøøen Helgoland er der
Udbredelsen af skibsbilleder på gravsten i Vadehavsregionen.