Page 29 - Sjæklen2010
Basic HTML Version
29
engelske del af Nordsøen, at der var konkrete havmøllepro-
jekter (jf. tabel 3), ligesom man fra den danske energistyrel-
ses side på planlægningsstadiet havde udpeget ti områder i
den danske del af Nordsøen som lokaliseringsmulighed for
eventuelt kommende havmølleparker (jvf. kort p. 28). En
udbygget havn i Esbjerg lå i denne sammenhæng strategisk
godt placeret, men der ville blive kamp om godset – og det
ikke blot med danske havne
29
.
Man reagerede derfor med glæde i Esbjerg, da det ty-
ske elektronikfirma Siemens, der i 2004 havde overtaget
vindmøllefabrikken Bonus i Brande og siden ekspanderet
på ikke mindst markedet for havmøller, af hensyn til af-
skibningsmulighederne i forhold til Nordsøen i 2008 viste
interesse i at anlægge en fabrik i Esbjerg. Et areal på 2 mio.
kvadratmeter i havnens bagland blev udpeget til formålet,
og man opererede med særlige korridorer direkte fra dette
område til havnen. Da hovedparten af Siemens’ Nordsøor-
drer imidlertid handlede om britiske havmølleparker, endte
man i begyndelsen af 2010 med at takke nej til Esbjerg, idet
man forventede at placere den nye fabrik i Storbritannien.
Én af de centrale personer i sagen, havnedirektør Ole Ing-
risch, gjorde efterfølgende disse bemærkninger:
Da vi for mere end to år siden erfarede Siemens’ønsker og
planer, blev vi hurtigt klar over, at dette projekt var så stort,
at havnen ikke kunne løfte det alene. Arealkravet var gan-
ske enkelt alt for stort. Af samme grund blev projektstyringen
overdraget til Esbjerg Kommune, hvilket betød, at der kom
offentlighed om sagen. Vi syntes, at det var godt, da projektet
ville få betydning for alle Esbjergs borgere. Men det indebæ-
rer selvfølgelig også, at når projektet ikke bliver til noget, så
kommer der offentlig debat om, hvorvidt vi gjorde det rigtige
i processen. Og lad mig her slå fast, at både kommune og
havn gjorde et solidt stykke arbejde. Varen blev leveret – det
kan der ikke sættes en finger på. Nogle har bebrejdet Esbjerg
Kommune, at man ikke inddrog andre i processen. Dette er
imidlertid ikke korrekt. Der har været masser af henvendelser
i løbet af processen til landspolitikere, til Folketingets Trafik-
udvalg, til Transportministeriet m.v.
30
.
Siemens’ beslutning var imidlertid ikke den eneste ud-
fordring til Esbjerg i tiden efter indvielsen af Horns Rev
2. I efteråret 2009 kom det frem, at den danske regering
støttede planer om opbygning af et center for vedvarende
offshoreenergi på Lindø-værftet, som A.P. Møller-Mærsk
stod foran at lukke. Selv om man havde sympati for pro-
jektets ide om på denne måde at fastholde arbejdspladser i
de berørte fynske kommuner, var man i Esbjerg oprørt over
projektets indhold, og tankerne blev mødt med protester fra
bl.a. Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V), folketings-
Tabel 3
Europæiske havmølleparker under konstruktion el-
ler besluttet iværksat
Status 2009 – opgjort i MW
Land Under konstruktion
Besluttet
Belgien
600
504
Danmark
230
418
Estland
0
1.000
Finland
0
400
Frankrig
105
0
Holland
0
2.123
Italien
83
162
Norge
0
350
Storbritannien
1.592
2.108
Sverige
0
730
Tyskland
1.040
8.589
Kilder:
ry-2010. I alt omfattede opgørelsen fra European Wind Ener-
gy Association 17 havmølleparker med en samlet kapacitet på
godt 3.500 MW under konstruktion samt 52 parker med i alt
godt 16.000 MW, hvis opførelse var besluttet. Organisationens
forventning til 2020 lå på en samlet europæisk havmøllekapa-
citet på mellem 40 og 55 GW. Alene i Storbritannien forelå i
2010 planer for 40 GW, hvoraf altså kun 1,5 GW var under
konstruktion og 2 GW besluttet. Havmøller var endnu pri-
mært et europæisk fænomen. Kina indledte opførelsen af lan-
dets første havmøllepark i 2009
,
men herudover var sådanne anlæg ifølge Global Wind Energy
Council kun på planlægningsstadiet uden for Europa.
