Page 156 - Sjæklen2006

156
menter, hvor museets personale er i tæt dialog med museets
gæster, har givet det - ganske vist subjektive - indtryk, at
Fiskeri- og Søfartsmuseets gæster er særdeles vidende og
bevidste. Derfor bør museet i forbindelse med en sælarie-
udvidelse være varsomme med ikke at tale ned til folk
eller sigte efter at ramme en laveste fællesnævner. I stedet
skal man tage folk, deres viden og erfaring alvorligt og
sigte højt i sin formidling. Det umiddelbare indtryk - som
egentlig burde efterprøves - er, at Fiskeri- og Søfartsmuseets
gæster forventer faglighed og seriøsitet, og indtrykket fra
undervisningslaboratoriet er, at museets gæster ikke kun vil
underholdes, men også gerne engageres og inddrages. En
erfaring fra undervisningslaboratoriet er ligeledes, at mange
af museets gæster gerne vil debattere og selv fortælle - selv
berette om oplevelser og om den viden og de erfaringer,
som de har inden for museets arbejdsområder.
I øvrigt behøver ”underholdning” og ”kvalitet” ikke at
være antagonister. Den forkantsviden eller de løbende uløste
problemstillinger, som sælariet kan præsentere i forbindelse
med f.eks. sæler i Vadehavet, hvalstrandinger eller med
havpattedyr generelt, kan uden problemer formidles under-
holdende eller i al fald engagerende, netop fordi de mange
uløste spørgsmål lægger op til, at gæsterne inddrager egen
viden og ræsonnement.
Det nye sæl-bassin
Det kommende sælbassin skal designes ud fra tre hensyn,
hvor førstnævnte har højeste prioritet, medens de to følgende
er sideordnede. De tre hensyn er:
1. Hensynet til sælerne
2a. Hensynet til publikum
2b. Hensynet til forskningsmulighederne
Hensynet til sælerne: Vi har i dag et omfattende og stadig
voksende kendskab til sælernes krav til det gode liv ude i
Vadehavet, og denne viden til både sælernes fysiologiske
og adfærdsrelaterede behov skal selvfølgelig overføres til
et bassin, der skal fungere i mange år fremover. Det fysiske
miljø (bassinets størrelse, udformning, vandvolumen samt
de anvendte materialer) skal muliggøre, at sælerne kommer
så tæt på deres naturlige liv som muligt. Der skal for sælerne
være mulighed for at svømme hurtigt, at dykke til rimelig
dybde, og der skal være bekvemme ”landgangsmuligheder”,
som ikke afstedkommer pelsslid eller lignende. Det kemiske
miljø skal være af en sådan kvalitet, at helbredsskadelige
påvirkninger af pels og især øjne ikke forekommer, og
det auditive miljø skal designes således, at pumpe- eller
flowstøj minimeres. Endelig skal det ”psykiske” miljø
indrettes således, at sælerne føler sig sikre og trygge - både
i vand og på land. Der skal være landområder, der også i
publikumstiden trygt kan benyttes af sælerne. I et fremtidigt
bassinanlæg skal sælerne - til forskel fra nu - have mulighed
for at ligge på land i sikkerhed uden, at nogen ”går bag om
ryggen på dem”.
Hensynet til publikum: En meget vigtig udstillingsmæssig
trend, der kan aflæses i den internationale zooverden, er
udviklingen fra opbevaring af dyr i zoo-bur til friland og
dyrepark. Sæler på friland er selvfølgelig ikke muligt, men
trenden kan give os et fingerpeg om, at ét stort bassin med
både gråsæler og spættede sæler - adskilt af meget lidt
synlige barrierer - vil være bedre og mere fremtidssikret end
to visuelt adskilte bassiner til henholdsvis spættede sæler og
gråsæler. Overordnet skal de besøgende kunne opleve alle
facetter af sælernes liv. Publikum skal kunne opleve sæler,
der svømmer, sæler, der ligger på land, sæler, der jager og
æder samt sæler i yngletiden med deres unger. Yderligere
skal man kunne opleve sæler i afstande fra mange meter til
afstande kun begrænset af rudens tykkelse.
Sælerne i Sælariet kan i dag opleves på to forskellige
måder - de kan ses fra bassinkanten, når de er oven vande,
og de kan ses gennem en undervandsrude, når de svømmer
neddykkede. Denne ”to oplevelser for én oplevelses pris”
bør accentueres og styrkes. Dette kan gennemføres ved, at
der adskilles visuelt mellem kiggemulighederne oven vande
og kiggemulighederne under vandoverfladen. Oven vande
skal oplevelsen af sælerne være i visuel kontekst med det
vadehav - sælernes naturlige miljø - der ligger 100 meter
vest for museet. Fra bassinkant og bagved liggende reposer
og forhøjninger skal det være muligt at betragte sælerne