sumfiskindustri på havnen beskæftigede ganske vist fortsat
        
        
          i 1997 cirka 450 mennesker, men ud over sildefiletfabrik-
        
        
          ken, som med 75 arbejdspladser modtog leverancer fra de
        
        
          største fartøjer blandt industritrawlerne uden for industrifisk-
        
        
          sæsonen, baserede de tilbageværende ti fiskeforarbejdnings-
        
        
          virksomheder med flere end fem ansatte sig på importerede
        
        
          råvarer
        
        
          34
        
        
          . Den største del af den omsatte fisk på auktionen
        
        
          blev solgt til udenbys opkøbere, hvilket fuldendte billedet
        
        
          af en infrastruktur i konsumfisksektoren, hvor der ikke læn-
        
        
          gere herskede nogen fast sammenhæng mellem fiskeri, fis-
        
        
          keauktion og baglandets fiskeforarbejdningsvirksomheder
        
        
          og eksportører. De større konsumfiskindustrier på havnen,
        
        
          som i stor målestok forarbejdede importerede laks, ørreder,
        
        
          rejer o.l. fra Nordatlanten, var infrastrukturelt langt mere af-
        
        
          hængig af en smidig godsomsætning i trafikhavnen samt af
        
        
          en effektiv forbindelse sydpå til det europæiske motorvejs-
        
        
          net og aftagermarkederne i Tyskland og Sydeuropa. Som
        
        
          for at understrege dette faktum skød den nyeste infrastruk-
        
        
          turelle facilitet for fisk i 2002 op på trafikhavnen, nemlig et
        
        
          frysehus med kapacitet til 9.000 tons fisk, baseret på leve-
        
        
          86
        
        
          
            TripleNine Fish Protein a.m.b.a. i Esbjerg er én af verdens største fiskemelsfabrikker.