Page 80 - Sjæklen2003

en færgetype, hvor passagerkapaciteten indskrænkedes til

600 passagerer til fordel for en øget godskapacitet. På pas-

sagersiden gik man i denne forbindelse væk fra konference-

og tripturssegmentet og koncentrerede indsatsen om de turis-

ter, der fortsat ønskede en bilferie på den anden side af

Nordsøen

19

.

Som det vil fremgå af ovenstående, kræver færgeruter

bortset fra opmarcharealer og faciliteter for rejsende infra-

strukturelt ikke mere af en havn, end de forhold der allere-

de er nævnt under godstrafikken. Derimod er det nogle gan-

ske andre parametre, som kommer i spil, når færgetrafik-

kens konkurrenceevne i forhold til alternative transportfor-

mer skal vurderes, og disse faktorer må nødvendigvis også

inddrages, hvis man skal forstå de infrastrukturelle udfor-

dringer, som både havne og færgeselskaber står overfor.

Basehavn for offshoreaktiviterne på Nordsøen

Historien om Esbjergs rolle som offshorebasehavn går til-

bage til midten af 1960’erne. I 1962 fik rederiet A.P. Møller

af den danske stat koncession på efterforskning og indvin-

ding af olie og gas fra den danske undergrund. Samme år

dannedes Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der efter

nogle udskiftninger i partnerkredsen ved årtusindskiftet be-

stod af A.P. Møller, Shell og Texaco. I 1962 stiftede A.P.

Møller også Dansk Boreselskab A/S. Dette selskab var op-

rindelig tiltænkt en rolle som bindeled mellem DUC og de

danske myndigheder, men overtog gradvis operatøropgaver

og udviklede sig under navnet Mærsk Olie og Gas AS til et

egentligt olieselskab, der fra 1986 bl.a. stod som eneopera-

tør for DUC’s aktiviteter på den danske del af Nordsøen.

Esbjerg kom ind i billedet, da DUC i forbindelse med star-

80

Oplagring af rør fyldte store arealer på Esbjerg Havn under de omfattende arbejder med lægning af offshore rørledninger i begyndelsen

af 1980’erne. Foto: Medvind