udløb i Nordsøen falder strømhastigheden drastisk, og i for-
bindelse hermed aflejres sand på Grådyb Barre, hvis natur-
lige dybde blot er 5 meter. For at sikre større skibes adgang
til Esbjerg Havn begyndte man allerede i starten af det 20.
århundrede at uddybe renden over Grådyb Barre. I dag hol-
des en dybde på 10,3 meter midt i renden, men hvis tilsan-
ding af renden skal undgås, er det nødvendigt med løbende
oprensning. Op gennem 1990’erne lå den årlige oprensning
på Grådyb Barre i gennemsnit på 1,3 mio. kubikmeter sand,
hvilket medførte en årlig udgift på mellem 8 og 10 mio. kr.
på Esbjerg Havns driftsbudget
7
. Selvsagt er dette til ugunst
for Esbjerg i konkurrencen med de andre danske trafikhav-
ne, som ikke har et sådant tilsandingsproblem. Natur og
økonomi sætter grænsen for, hvor dyb renden over Grådyb
Barre kan graves - og trods alle anstrengelser må Esbjerg
fortsat se de største skibe gå rundt Skagen til havnene i
Århus og Fredericia.
Olien fra de danske Nordsøfelter passerer også forbi Es-
bjerg. Det sker i rørledninger, som i 1980’erne blev anlagt
fra DUC’s (Dansk Undergrunds Consortium) Nordsøfelter
til DUC-partneren Shell’s raffinaderi ved Fredericia. Cirka
tre fjerdedele af Fredericia Havns godsomsætning på godt
16 mio. tons handler i virkeligheden alene om olie. Efter-
som Esbjerg aldrig var nogen stor oliehavn, er det spørgs-
målet, hvorvidt der i denne sammenhæng egentlig gik hav-
nen særlig meget forbi i første omgang. Fredericia har dog
brugt den rimelig sikre indkomst på olieomsætningen til at
øge aktiviteterne på andre felter, og havnen omsætter i dag
en mængde andet gods, som man qua havnenes indbyrdes
afstand på blot ca. 80 km naturligt kæmper med Esbjerg om
at få. Der er dog ikke tvivl om, at Århus på det vestdanske
fragtmarked er en større konkurrent for Esbjerg, end Fre-
dericia er. Selv om den danske containeralder startede i Es-
bjerg, har Århus gennem de seneste år udnyttet havnens
dybdefordele til at opbygge Danmarks største containerter-
minal, som besejles af flere rederier, herunder Maersk Sea-
land der benytter sine største containerskibe med en kapa-
citet på op mod 8.000 TEU i besejlingen af Århus Havn.
Foruden dybden har Århus i dette opbygningsarbejde haft
fordel af den kontakt, som man qua sin gamle status som en
af Danmarks to
basehavne
for linjetrafik (København er den
anden) længe har haft til rederier engageret i oversøisk tra-
fik
8
.
Som det fremgår af Tabel 4, er Esbjerg med fokus på
Ro/Ro-gods dog samlet set fortsat Danmarks næststørste
containerhavn. Modsat situationen i Århus ligger langt ho-
vedparten af containeromsætningen i Esbjerg koncentreret
hos et enkelt rederi, DFDS, der har siddet tungt på havnens
besejling siden 1870’erne, og som i 1960’erne også var pri-
mus motor i opbygningen af Esbjergs containerterminal.
Gennem de seneste tiår har Esbjergs havnemyndigheder og
mæglerfirmaer i samarbejde med forskellige rederier gen-
73
Tabel 4. Danmarks største containerhavne 2000
Århus
Esbjerg
København
Fredericia
Ålborg
Containere i
1.000 TEU-enheder
291,2
21,6
117,7
9,2
47,2
Ro/Ro-enheder i 1.000
31,7
97,7
6,6
10,8
-
Samlet omsætning
i 1.000 tons
2.545,8
1.540,5
959,0
278,5
193,0
Kilde:
Danmarks Statistik 2001
1...,63,64,65,66,67,68,69,70,71,72 74,75,76,77,78,79,80,81,82,83,...216