Page 73 - Sjæklen2003

udløb i Nordsøen falder strømhastigheden drastisk, og i for-

bindelse hermed aflejres sand på Grådyb Barre, hvis natur-

lige dybde blot er 5 meter. For at sikre større skibes adgang

til Esbjerg Havn begyndte man allerede i starten af det 20.

århundrede at uddybe renden over Grådyb Barre. I dag hol-

des en dybde på 10,3 meter midt i renden, men hvis tilsan-

ding af renden skal undgås, er det nødvendigt med løbende

oprensning. Op gennem 1990’erne lå den årlige oprensning

på Grådyb Barre i gennemsnit på 1,3 mio. kubikmeter sand,

hvilket medførte en årlig udgift på mellem 8 og 10 mio. kr.

på Esbjerg Havns driftsbudget

7

. Selvsagt er dette til ugunst

for Esbjerg i konkurrencen med de andre danske trafikhav-

ne, som ikke har et sådant tilsandingsproblem. Natur og

økonomi sætter grænsen for, hvor dyb renden over Grådyb

Barre kan graves - og trods alle anstrengelser må Esbjerg

fortsat se de største skibe gå rundt Skagen til havnene i

Århus og Fredericia.

Olien fra de danske Nordsøfelter passerer også forbi Es-

bjerg. Det sker i rørledninger, som i 1980’erne blev anlagt

fra DUC’s (Dansk Undergrunds Consortium) Nordsøfelter

til DUC-partneren Shell’s raffinaderi ved Fredericia. Cirka

tre fjerdedele af Fredericia Havns godsomsætning på godt

16 mio. tons handler i virkeligheden alene om olie. Efter-

som Esbjerg aldrig var nogen stor oliehavn, er det spørgs-

målet, hvorvidt der i denne sammenhæng egentlig gik hav-

nen særlig meget forbi i første omgang. Fredericia har dog

brugt den rimelig sikre indkomst på olieomsætningen til at

øge aktiviteterne på andre felter, og havnen omsætter i dag

en mængde andet gods, som man qua havnenes indbyrdes

afstand på blot ca. 80 km naturligt kæmper med Esbjerg om

at få. Der er dog ikke tvivl om, at Århus på det vestdanske

fragtmarked er en større konkurrent for Esbjerg, end Fre-

dericia er. Selv om den danske containeralder startede i Es-

bjerg, har Århus gennem de seneste år udnyttet havnens

dybdefordele til at opbygge Danmarks største containerter-

minal, som besejles af flere rederier, herunder Maersk Sea-

land der benytter sine største containerskibe med en kapa-

citet på op mod 8.000 TEU i besejlingen af Århus Havn.

Foruden dybden har Århus i dette opbygningsarbejde haft

fordel af den kontakt, som man qua sin gamle status som en

af Danmarks to

basehavne

for linjetrafik (København er den

anden) længe har haft til rederier engageret i oversøisk tra-

fik

8

.

Som det fremgår af Tabel 4, er Esbjerg med fokus på

Ro/Ro-gods dog samlet set fortsat Danmarks næststørste

containerhavn. Modsat situationen i Århus ligger langt ho-

vedparten af containeromsætningen i Esbjerg koncentreret

hos et enkelt rederi, DFDS, der har siddet tungt på havnens

besejling siden 1870’erne, og som i 1960’erne også var pri-

mus motor i opbygningen af Esbjergs containerterminal.

Gennem de seneste tiår har Esbjergs havnemyndigheder og

mæglerfirmaer i samarbejde med forskellige rederier gen-

73

Tabel 4. Danmarks største containerhavne 2000

Århus

Esbjerg

København

Fredericia

Ålborg

Containere i

1.000 TEU-enheder

291,2

21,6

117,7

9,2

47,2

Ro/Ro-enheder i 1.000

31,7

97,7

6,6

10,8

-

Samlet omsætning

i 1.000 tons

2.545,8

1.540,5

959,0

278,5

193,0

Kilde:

Danmarks Statistik 2001