Page 72 - Sjæklen2003

del i noget nær frit fald fra 19% i 1970 til 8% i 2000 stod
København som den helt store taber i de sidste årtiers dan-
ske havneudvikling. Odense og Ålborg vandt ligesom
Esbjerg markedsandele i løbet af 1970’erne, men satte siden
gevinsten til og lå i 2000 under niveauet for 1970 i mod-
sætning til Esbjerg, som set ud fra perioden som helhed for-
måede at holde status quo. Kun to af de gamle store flerva-
rehavne formåede at vinde og fastholde større markedsan-
dele. Fredericias andel af markedet blev øget fra 10% i
1970 til 22% i 2000, og Århus’ markedsandel voksede i
samme tidsrum fra 6% til 10% af Danmarks søværts gods-
omsætning.
En ikke uvæsentlig del af baggrunden for den succesful-
de udvikling i Fredericia og Århus er dybden i disse havne.
Mens Århus kan fremvise dybder på op til 14 meter ved
kajerne, ligger dybderne i Fredericia på 15 meter ved de
dybeste godskajer og oliebroerne. I modsætning hertil kan
København kun tilbyde dybder på op til 12 meter ved
Prøvestenshavnens oliebroer og kun 10 meter ved de dybe-
ste af de øvrige kajer. Også Ålborg og Esbjerg har kajer på
godt 10 meters dybde, mens Odenses største dybde blot er
7,5 meter6 . Blandt de største danske flervarehavne er det i
dag således alene Fredericia og Århus, der kan fremvise
dybder, som tillader besejling af de største af nutidens skibs-
typer, og denne infrastrukturelle fordel har naturligvis med-
virket til at forrykke tyngdepunkterne for de danske havnes
godsomsætning.
Som Danmarks eneste Vadehavshavn har Esbjerg med
hensyn til den søværts adgang særlige udfordringer, som
ikke kendes tilsvarende i andre danske havne. Ved Grådybs
72
Tabel 3. Danmarks 10 største havne 1970-2000 - grupperet efter relativ markedsandel
1970 1980 1990 2000
København 19% København 14% Fredericia 13% Fredericia 22%
Gulfhavnen 13% Gulfhavnen 8% Århus 9% Statoilhavnen 13%
Fredericia 10% Enstedværket 8% København 9% Århus 10%
Essohavnen 9% Fredericia 8% Enstedværket 8% København 8%
Århus 6% Essohavnen 7% Statoilhavnen 7% Esbjerg 5%
Esbjerg 5% Århus 6% Gulfhavnen 7% Enstedværket 4%
Ålborg 4% Esbjerg 6% Esbjerg 5% Portland 4%
Odense 3% Ålborg 6% Ålborg 5% Ålborg 3%
Rørdal 3% Asnæsværket 4% Asnæsværket 4% Asnæsværket 3%
Rønne 2% Odense 4% Portland 3% Odense 2%
Kilde: Danmarks Statistik - diverse årgange, afrundede tal - excl færger. Rørdal/Portland dækker samme specialhavn
fra den nuværende Ålborg Portland Cementfabrik, ligesom Essohavnen/Statoilhavnen dækker samme oliehavn ved Ka-
lundborg. Øvrige specialhavne på listen er Gulfhavnen ved Stigsnæsraffinaderiet og kraftværkskulhavnene ved Asnæs
og Ensted