Page 67 - Sjæklen2003

67

Havne og infrastruktur

Forskellige aktører - forskellige krav

Af Morten Hahn-Pedersen og Søren Byskov

I løbet af det 20. århundrede er havnene blevet sat under

stadig hårdere pres. Fly og biler har på flere felter udviklet

sig til stærke konkurrenter for den maritime transport, og

konkurrencen mellem havnene om det maritime gods er ble-

vet intensiveret. Endelig er havnene flere steder blevet en

konfliktzone mellem maritime og ikke-maritime interesser.

Et centralt nøgleord i denne udvikling er infrastruktur. For-

målet med nærværende artikel er at tilvejebringe et overblik

over det sæt af faktorer og aktører, som er i spil i det, man

kunne kalde »infrastrukturens kompleksitet«. Artiklen har

karakter af et case study, idet forfatterne har valgt Esbjerg

Havn som udgangspunkt for behandlingen af de nævnte

problemstillinger.

Indledning

Mens udnyttelsen af havets ressourcer længe havde form af

fiskeri med base i fiskerlejer ved den åbne strand, har hav-

nen som forbindelsesled mellem sø og land gennem århun-

dreder indtaget en nøgleposition inden for transporten. Dår-

lige veje og primitive heste- eller oksetrukne vogne gjorde

landtransport særdeles besværlig, og skibet var derfor læn-

ge det foretrukne - og i mange tilfælde også det eneste muli-

ge - transportmiddel, når større mængder af gods eller men-

nesker skulle bringes fra A til B. Imidlertid satte landtrans-

portens besværlighed også grænser for udstrækningen af

havnenes landværts bagland, og der var derfor brug for man-

ge havne for at opnå tilstrækkelige im- og eksportmulighe-

der til og fra et givet landareal.

Med fremkomsten af jernbanerne i det 19. århundrede

begyndte billedet at ændre sig. Det blev lettere at transpor-

tere selv betydelige godsmængder over land, og som konse-

kvens heraf udvidedes baglandet for de havne, der blev led

i jernbanenettet. Samtidig trak muligheden for et større af-

tagermarked fiskere til de havne, som var bedst placeret i

forhold til fiskebanker på havet og forbrugermarkeder, som

via land kunne nås med jernbanen.

Denne udvikling fortsatte i det 20. århundrede, hvor jern-

banerne fik følgeskab af bilen og et stadig mere udbygget

og velfungerende vejsystem. Nye transportformer som fly

og rørledninger så dagens lys - sidstnævnte i øvrigt udvik-

let i relation til den kulbrinteindvinding, som i takt med et

stadig øget behov for drivmidler til alverdens motorer ud-

straktes til ikke blot at omfatte landbaserede forekomster,

men også ressourcer offshore i havets undergrund.

Ikke mindst i anden halvdel af det 20. århundrede udvik-

lede både bilen og flyet sig på flere felter i såvel den natio-

nale som den internationale transport til et konkurrence-

dygtigt alternativ til skibsfarten og færgetrafikken, og rør-

ledningen muliggjorde ilandføring af råstoffer fra havbun-

den uden om havnene. Hermed udfordredes både havnenes

hidtidige nøgleposition i transportsystemet og deres rolle

som omdrejningspunkt for udnyttelsen af havets ressourcer.

Det satte havnene under pres og førte hurtigt til en koncen-

tration af den søværts aktivitet omkring de havne, som bedst

forstod, evnede - og havde det fornødne manøvrerum til - at

honorere en dynamisk udvikling i de maritime erhvervs

komplekse sæt af infrastrukturelle fordringer og behov.

For at kunne forstå den moderne havneudvikling er det

vigtigt at få afklaret begrebet »infrastruktur«. Hvad omfat-

ter begrebet ud over de helt åbenbare søværts og landværts