59
        
        
          
            Hvor forsvinder den blå flåde hen?
          
        
        
          
            Af Jes Kroman
          
        
        
          
            De senere års omfattende strukturændringer i fiskeriet har
          
        
        
          
            medført adskillige ophugningsrunder, hvor en stor del af
          
        
        
          
            den samlede fiskerflåde i henhold til EU’s regler er blevet
          
        
        
          
            ophugget. Set i en kulturhistorisk sammenhæng har ophug-
          
        
        
          
            ningsrunderne betydet tab af store kulturværdier, men i
          
        
        
          
            2000 gav en ny bekendtgørelse mulighed for at udtage en-
          
        
        
          
            kelte fiskerfartøjer til bevaring. Jes Kroman, der er daglig
          
        
        
          
            leder af Skibsbevaringsfonden, fortæller her om det beva-
          
        
        
          
            ringsarbejde, som i de seneste år er blevet udført i relation
          
        
        
          
            til denne del af vor sejlende kulturarv.
          
        
        
          
            Indledning
          
        
        
          I forbindelse med de senere års tilpasning af fiskerflåden er
        
        
          en meget stor del af den samlede tonnage efterhånden ble-
        
        
          vet ophugget. I de første år valgte man fra dansk side at føl-
        
        
          ge de givne EU-regelsæt meget stramt, således at ingen far-
        
        
          tøjer kunne bevares for eftertiden.
        
        
          Skibsbevaringsfonden erkendte på et tidligt tidspunkt, at
        
        
          der var tale om store kulturværdier, som herved ville gå
        
        
          tabt, og forsøgte derfor at få lempet denne praksis. Desvær-
        
        
          re vakte Fondens henvendelse ingen gehør, idet EU regler-
        
        
          ne gik forud for bevarelse af kulturværdier. Skibsbevarings-
        
        
          fonden gjorde i den forbindelse opmærksom på, at det re-
        
        
          gelsæt, som var opstillet fra EU’s side, tolkedes vidt for-
        
        
          skelligt i de enkelte lande. Det var således, på trods af reg-
        
        
          lerne, i flere lande muligt at udtage fartøjer til bevaring,
        
        
          men ikke i Danmark.
        
        
          Men den 29. november 2000 trådte en ny bekendtgørel-
        
        
          se i kraft. Som noget helt nyt gav den mulighed for at udta-
        
        
          ge enkelte fartøjer til bevaring. Således hed det i bekendt-
        
        
          gørelsen under §3 Betingelser for tilskud:
        
        
          
            Tilskud kan ydes
          
        
        
          
            til ansøgere, der lader deres fiskerfartøj ... anvende til for-
          
        
        
          
            mål, der tjener til bevarelse af historiske værdier.
          
        
        
          Det var netop dette gennembrud, som Skibsbevarings-
        
        
          fonden havde kæmpet for i årevis. Der havde hidtil ikke væ-
        
        
          ret megen forståelse hos ministre eller embedsmænd for be-
        
        
          varingsproblematikken, men med den ny bekendtgørelse
        
        
          fra EU ændredes billedet totalt fra den ene dag til den anden.
        
        
          
            Kort om Skibsbevaringsfonden
          
        
        
          Skibsbevaringsfonden blev stiftet den 1. maj 1986.
        
        
          Skibsbevaringsfondens formål er:
        
        
          1. At bidrage til bevaring og restaurering af karakteris-
        
        
          tiske danske fartøjer.
        
        
          2. At søge, herunder undtagelsesvis også ved køb, at
        
        
          bevare ejendomsretten til sådanne skibe i Danmark.
        
        
          Skibsbevaringsfondens vigtigste direkte støtteform er
        
        
          rente- og afdragsfrie lån til ejere af bevaringsværdige
        
        
          fartøjer, der som modydelse accepterer en påtegning i
        
        
          skibets skøde.
        
        
          Fra 1990-2004 har i alt 70 skibe modtaget tilsagn om
        
        
          rente- og afdragsfrie lån.
        
        
          Skibsbevaringsfonden er primært finansieret af Kultur-
        
        
          ministeriets Tips- og Lottomidler. Andre fonde har dog
        
        
          været involveret i støtte af enkeltprojekter.