Page 51 - Sjæklen2003

gik man nu ved dels at gå sammen om en henvendelse, dels

at rette henvendelse til alle de folketingsmedlemmer, der

havde været nævnt som folketingskandidater. Om dette var

den reelle årsag til, at Hans Hedtoft oprettede et Fiskerimi-

nisterium - sådan som fiskeriorganisationerne efterfølgende

fremhævede - er vanskeligt at afgøre. Formentlig har også

andre faktorer spillet ind, herunder f.eks. hensyn til balan-

cen imellem fløjene inden for partiet. Også mere langsigte-

de faktorer kan have haft indflydelse på oprettelsen, herun-

der f.eks partipolitiske programerklæringer. Det socialde-

mokratiske fiskeriudvalg i 1944-45 havde dog holdt sig til

at erklære et generelt ønske om at styrke sektoren.

Sammenfattet har baggrunden for oprettelsen af et fiske-

riministerium været et sammenfald af flere faktorer, hvor

også organisationernes krav har spillet ind. Selvom der i det

socialdemokratiske program ikke blev arbejdet med et selv-

stændigt fiskeriministerium, demonstrerede Socialdemokra-

tiet med al tydelighed sit ønske om at styrke sektoren. Op-

rettelsen af et nyt fiskeriråd i 1930 kan således ses som et

første forsøg på en sektorformning af fiskeriet. Hertil kom,

at det generelle socialdemokratiske program for efterkrigs-

tiden indeholdt planøkonomiske elementer, der på mange

måder blev grundlaget for den moderne reguleringsøkono-

mi. Samlet kunne dette pege i retning af, at en betydelig

faktor for Fiskeriministeriets etablering var ændrede syns-

vinkler på det offentliges opgaver samt administrative og

organisatoriske hensyn

7

.

Fiskeriministeriets ansvarsområder

Knyttet til den voksende administration inden for fiskeriet

skete der også en hastig udbygning af ansvarsområdet i

1930’erne og 1940’erne. Ved dannelsen af et fiskeriministe-

rium i 1947 var sagsområdet således blevet meget bredt og

strakte sig fra almindelige fiskerisager over udgivelse af År-

bog for den Danske Fiskerflåde til fiskeripropaganda og sik-

ring af hjemmemarkedets tilførelse af fisk. Blandt de mere

betydende ansvarsområder var: Fiskeribanken, Fiskerimini-

steriets Forsøgslaboratorium og Fiskerirådet.

Fiskeribanken blev oprettet i 1932 og havde til formål at

yde kredit til nybygning eller køb af fiskerfartøjer, til deres

udstyr og i et vist omfang også til anlægsinvesteringer i fis-

keindustrien. Fiskeribankens økonomiske administration blev

varetaget af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finans-

forvaltningen, mens den konkrete sagsbehandling blev vare-

taget af Fiskeriministeriet

8

.

I lighed med Fiskeribanken var Fiskeriministeriets For-

søgslaboratorium også en nyskabelse fra starten af 1930’erne.

Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium oprettedes i 1931

med civilingeniør J. A. van Deurs som leder og blev place-

ret på Danmarks Tekniske Højskole (Polyteknisk Lærean-

stalt). Laboratoriets opgave var ifølge de ministerielle

instrukser at vejlede og give teknisk hjælp til fiskerier-

hvervene og udføre arbejder på området, der kunne få be-

tydning for fiskerierhvervene i fremtiden. Mere konkret

blev der i de første år særligt arbejdet med produktudvik-

ling inden for fiskekonserves, idet denne del af den danske

fiskeindustri var stærkt underudviklet og markedet i al for

høj grad baseret på salg af fersk fisk

9

.

Til forskel fra både Fiskeribanken og Fiskeriministeriets

Forsøgslaboratorium var Fiskerirådet ikke tænkt til at være

praktisk orienteret, men mere ment som et repræsentativt

politisk organ til samordning af idéer og tanker fra de for-

skellige interessegrupper. Fiskerirådet blev imidlertid aldrig

den store succes, hvilket formentlig havde flere årsager.

Først og fremmest betragtede Dansk Fiskeriforening initia-

tivet som en trussel mod deres repræsentationsmonopol hos

statsadministrationen, hvilket i væsentlig grad formindske-

de foreningens interesse i Fiskerirådets virke. Hertil kom, at

arbejdet med de overordnede linier og målsætninger for-

mentlig ikke tiltrak fiskerne, der fandt arbejde med konkre-

te enkeltsager mere appellerende.

Ved siden af ovennævnte større sagsområder oplevede

Fiskeriministeriets administration også en markant stigning

i de såkaldte almindelige fiskerisager i den umiddelbare

efterkrigstid. I 1927 blev der benyttet 993 journalnumre, i

1946 var dette steget til 2.316 og i 1948 3.265 journalnum-

re. Under de almindelige fiskerisager hørte en mangfoldig-

hed af emner, men i slutningen af 1940’erne og starten af

1950’erne var det dog især den teknologiske udvikling, der

gav meget arbejde i Fiskeriministeriet

10

.

51