Page 42 - Sjæklen2003

langsomt at falde. I forlængelse heraf kom initiativet i sti-

gende grad i hænderne på det grønlandske hjemmestyre og

Royal Greenland A/S, der bremsede udviklingen op, mens

de øvrige aktører søgte alternativer fangstpladser. De nor-

ske fiskere intensiverede fiskeriet i den nordlige del af Nor-

skehavet og i Barentshavet omkring Svalbard, mens de fær-

øske fiskere søgte til Flemish Cap og senere Grand Banks

ud for Canada, hvor også fartøjer fra de tidligere sovjetsta-

ter, Letland og Litauen, søgte fangster. På den sydlige halv-

kugle steg fangsterne også i den første del af perioden, hvor

bl.a. lande som Kina, Korea og Japan gjorde store fangster

i Det Sydkinesiske Hav og Andamanhavet. Op igennem

1980’erne klingede dette fiskeri imidlertid langsomt af som

et resultat af dels den øgede dyrkning af rejer, dels svigten-

de fangster som følge af overfiskeri.

Sammenlagt betød udviklingen i akvakulturen og fangst-

industrien, at der fra begyndelsen af 1970’erne kom en ræk-

ke helt nye aktører ind på arenaen. USA stod ikke længere

som den altdominerende i udviklingen, og på blot få år blev

rejeindustrien en global industri, hvor handelsmønstrene gik

på kryds og tværs. Rejer fanget i grønlandske farvande eks-

porteredes med fly til Japan for at indgå i det eksklusive

sushi-køkken. Rejer fanget i Nordsøen eksporteredes fra

Holland til Marokko for efter håndpilning at blive reeks-

porteret til Holland. Rejer dyrket i Venezuela og Bangla-

desh eksporteredes til England, hvor de indgik i rejesand-

wiches. Eksemplerne er talrige og viser alle, hvordan rejer

blev en vare, der beroende på efterspørgslen kunne trans-

porteres fra et kontinent til et andet i løbet af nogle få timer,

eller i hvert fald inden for et døgn.

De undertiden diffuse sammenhænge i den nye globali-

serede markedssituation lader sig formentlig bedst beskrive

ved følgende tværsnit af verdensmarkedet, som det så ud

omkring årtusindskiftet.

Verdensmarkedet for rejer omkring årtusindeskiftet

Omkring år 2000 eksisterede der fire betydende markeder

for rejer, nemlig: USA, Japan, Europa og resten af verden

19

.

Sidstnævnte producerede det meste af den globale forsy-

ning, men konsumerede kun omkring halvdelen af denne

produktion. Samlet stod de to største markeder, USA og Ja-

pan, for konsumtionen af omkring en trediedel af den glo-

bale produktion, hvilket betød at disse markeder havde kraf-

tig - stimulerende eller dæmpende - indvirkning på den glo-

bale produktion. Op igennem 1980’erne og 1990’erne kon-

kurrerede USA og Japan hårdt om forsyningerne fra rejein-

dustrien, herunder især produkter fra det sydlige Asien. En

gennemgang af oprindelseslandene for importen til hver af

de to markeder viser begges afhængighed af asiatiske rejer.

Ved kulminationen i 1994 importerede de to lande tilsam-

men omkring 400.000 tons (produktvægt) fra det asiatiske

marked, men få år senere - i 1997 - var dette faldet til om-

kring 340.000 tons. På det amerikanske marked blev den

faldende import dog modsvaret af en øget import fra Syda-

merika, mens Japans rejeimport derimod var støt faldende

frem til årtusindskiftet. Den indtrufne nedgang i den japan-

ske import, der i høj grad var beroende på yen’ens faldende

værdi i forhold til dollars, tvang mange producenter til at

søge nye markeder i Europa og USA. Som en konsekvens

heraf blev forbrugerpriserne på disse markeder presset ned

og konsumtionen blev sat i vejret. Især Europa viste sig som

et stort og voksende marked for rejer. Importen af rejer til

Europa havde i 1997 en totalstørrelse på 452.400 tons, hvil-

ket var over gennemsnittet for de forudgående år og en indi-

kator på den nævnte udvikling. Især lande som Danmark,

Holland og Belgien tegnede sig for høje importtal, men

havde dog samtidigt også høje eksporttal, hvilket for Dan-

marks vedkommende i høj grad lader sig forklare ud fra

reeksporten af rejer landet i Grønland. Det europæiske mar-

ked var ved årtusindskiftet delt i to. I de nordiske lande var

der fortsat en klar smagspræference for koldtvandsrejer,

mens præferencerne i de sydlige lande var for varmtvands-

rejer. Størstedelen af koldtvandsrejerne stammede fra Nord-

atlanten, og størstedelen af varmtvandsrejerne stammede

fra Afrika, mens en mindre del importeredes fra Sydameri-

ka og det sydlige Asien.

Som det fremgår af ovenstående markedsgennemgang

har rejeindustrien med sin globale natur vist sig at være eks-

trem følsom over for forandringer i de store globale økono-

mier. I årene efter årtusindskiftet er dette blevet ekstra tyde-

42