Page 37 - Sjæklen2003

De betydelige investeringer i fast kapital, som fulgte af

denne satsning betød, at det var vigtigt at udnytte den inve-

sterede kapital mest muligt. De fremmeste producenter var

derfor tidligt opmærksomme på nødvendigheden af at eta-

blere faste handelsforbindelser. Rekrutteringen af nye kunder

blev gjort væsentligt nemmere med de stadig bedre mulig-

heder for at forsikre leverancerne. Dette var imidlertid stærkt

fordyrende, når det gjaldt transport af en let fordærvelig va-

re som rejer over længere afstande. Løsningen herpå viste

sig dog ret hurtigt at ligge i at opnå en tilpas stor markeds-

volumen. Evnen til kontinuerligt at levere ferske rejer tjen-

te således til at stimulere efterspørgslen yderligere.

I årene frem til 1. verdenskrig betød de nævnte forhold

en øget vækst i rejeindustrien. Det gjaldt særligt i USA,

hvor der opstod egentlige kompetenceklynger med streng

fokus på rejeproduktion. I Fernandina, Florida, der havde

været blandt det moderne rejefiskeris pionerer, blev der så-

ledes skabt en kæde af følgeindustrier, som samlet var med

til at sikre, at rejeproduktionen blev gjort 2.000 gange større

i perioden fra 1897 til 1912. Men også andre steder blom-

strede rejeindustrien op. Det gjaldt som nævnt i Norge,

hvorfra der etableredes en større eksport til England, og det

gjaldt, omend i mindre omfang, også i øvrige europæiske

lande som Sverige, England og Belgien. Udviklingen stop-

pede imidlertid ikke her. I det følgende tiår introduceredes

således nye og mere effektive fangstteknologier, og samti-

dig begyndte rejefiskeriet i det små at inddrage nye fangst-

områder uden for de kystnære farvande. Disse skridt betød

i kombination med de ekspansive markedstendenser, at re-

jeindustrien var på vej ind i en ny udvikling.

Fra lokalt til internationalt marked 1930-1970

På baggrund af de mange fremskridt i den forudgående pe-

riode oplevede rejeindustrien i årene fra 1930 et begynden-

de opsving med øget afsætning på det internationale mar-

ked. Flere forhold medvirkede til at stimulere denne udvik-

ling yderligere. For det første kom der en række teknologi-

ske landvindinger inden for fangstled og procesindustri, der

tillod en yderligere kommercialisering i form af nye pro-

dukttyper. For det andet betød nye transportformer, som fly

og lastbiler, at kontakten til hovedmarkederne blev mere

direkte, og en samtidig koncentration af forhandlerleddet

gjorde distributionen mere overskuelig. For det tredje intro-

duceredes brugen af professionaliserede markedsføringstra-

tegier i rejeindustrien. Til disse forhold kom, at hele den

vestlige verden i årtierne efter 2. verdenskrig oplevede en

hidtil uset velfærdsstigning med højere indtjening i de en-

kelte husstande og et kraftigt øget forbrug til følge.

Blandt de teknologisk fremskridt, som særligt kom til at

præge udviklingen i 1930’erne, var de forbedrede frysetek-

nologier. Det var især nye frysemetoder udviklet i USA, der

fik betydning, herunder bl.a. den såkaldte kontaktfrysning.

Denne type af frysning foregik i store »Birds Eyes« fryse-

re, hvor rejerne blev pakket i kartoner og derefter stukket

ind mellem apparatets hule kontaktplader, der trykkedes

sammen og gennemstrømmedes af kølemiddel

10

. Allerede i

1936 var denne teknik udviklet så langt, at der kunne fore-

tages en forsøgsvis skibseksport af frosne rejer fra USA til

Japan

11

. Få år senere, i slutningen af 1930’erne, begyndte tra-

fikken også at gå den anden vej, da japanske fabriksskibe

med base i Mexico begyndte at sælge frosne rejer til det

amerikanske marked

12

.

I Europa dukkede metoden dog ikke op før i årene umid-

delbart efter 2. verdenskrig, hvor producenter i den engel-

ske fiskeindustri, som bl.a. Youngs, kunne lancere hurtigt

frosne rejer som et nyt produkt. Den senere europæiske

introduktion skal formentlig ses i sammenhæng med, at der

i Europa op igennem 1930’erne i stedet blev eksperimente-

ret flittigt med at udvikle nye typer rejekonserves. Især i de

nordiske lande blev der ydet en betragtelig indsats for at

udvikle nyt på området. Et eksempel herpå er de danske re-

jer i hermetiske aluminiumsdåser fremstillet i fiskeindustri-

en i Skagen. Disse havde en længere holdbarhed end de hid-

til kendte varer af samme art og gav et indhold af langt hø-

jere kvalitet. De danske fremstillingsmetoder blev derfor på

dette område i de følgende år forbillede for andre fiskerina-

tioner

13

. Ikke alle problemer blev dog løst med de nye og

mere moderne produkter. Et gennemgående problem var så-

ledes den udprægede mangel på produktstandardisering, der

gjorde det vanskeligt for forbrugeren at orientere sig om de

37