Page 28 - Sjæklen2003

Den 11. september 2003 var heller ikke første gang, at en
finhval svømmede igennem det smalle Alssund. Dette er
sket mindst én gang tidligere - nemlig i 1898, hvor broen
over havnen i Sønderborg var en pontonbro.
Indtil 2003 gik man ud fra, at der hver gang kun var tale
om et individ, men faktisk beretter gamle rapporter - bl.a.
fra 1898 og 1899 - om tilstedeværelse af flere dyr.
»2003-forekomsten« er den hidtil bedst fulgte og doku-
menterede forekomst. Den varede i 114 dage, medens fin-
hvalen i 1997 opholdt sig mindst 99 dage i de indre danske
farvande og den vestlige Østersø. Rekorden kan dog inde-
haves af en finhval, der i august 1899 blev fundet strandet
ved den nuværende polske kyst. Forudsat at det er det sam-
me dyr, der allerede blev observeret i september 1898, er
der tale om et ophold på 304 dage.
Der er set eller fundet finhvaler i alle årets måneder, men
med en vis overhyppighed i månederne august til oktober.
Det er påfaldende, at der ikke er dokumentation for én
eneste ægte finhvalstranding i Østersøområdet. Af de 34
sikre eller sandsynlige finhvalforekomster endte kun godt
en tredjedel (12) med dødelig udgang. Seks af disse hvaler
blev dræbt, hvorfor vi ikke kan vide, om de ville have kla-
ret sig ud igen, mens de resterende seks dyr blev fundet dri-
vende døde. For to af disse er den sandsynlige dødsårsag
også menneskerelateret (hhv. skibskollision og beskydning),
mens fire fund er helt uden kendt dødsårsag.
Der er et iøjnefaldende sammenfald mellem finhvalers
optræden og forekomsten af andre hval- og delfinarter i vo-
re farvande. I 2003 var der - ligesom i 1997 og i tidligere år
med finhvalforekomster - strandinger og observationer af al-
mindelig delfin. Tilsyneladende er det således de samme om-
stændigheder og betingelser, der bestemmer finhvalernes og
de andre fremmede hvalers gæstevisitter - hvad enten de nu
har forvildet sig eller aktivt er søgt ind i vore indre farvan-
de. Måske har det at gøre med fourageringsmulighederne.
Påfaldende mange avisomtaler af de tidligere forekomster
nævner i forbindelse med finhvalernes optræden enten sto-
re forekomster af sild, eller omvendt forklares sildens plud-
selige fravær med hvalens tilstedeværelse. Hovedparten af
finhvalerne er blevet opdaget og indrapporteret af fiskere.
Hvalnetværk
»Fokus på Hvaler« fortsatte efter hovedprojektets afslut-
ning den 1. februar 2003 med at holde hjemmesiden åben -
på vågeblus. Derfor eksisterede der allerede et forum, hvor
man kunne lægge alle oplysningerne om hvalobservationerne
ud lige så hurtigt, som de indløb. Uden tvivl har Internettets
mulighed for hurtig tilbagemelding fremmet motivationen
til at meddele oplysninger om observationer, og i statistik-
kerne over brug af hjemmesiden kunne man se, at der var
talrige besøg i perioder med mange indberetninger.
For observatører og meddelere giver »Fokus på Hvaler«
og hjemmesiden mulighed for:
... at man har et sted, hvortil man kan viderebringe
sine oplysninger
... at man kan se, at andre kan have gavn af ens
oplysninger
... at man selv kan holde sig ajour
Hvis der er noget, som Internettet er velegnet til, er det
netop til at muliggøre, at informationer og oplevelser hur-
tigt deles med andre. I øvrigt er en hvalobservation en na-
turoplevelse af netop den slags, der bliver både større og
bedre af at blive delt med andre.
28
Finhvalens tydelige blåst afslører ofte havlen på stor afstand.
Foto: Ragnhild Skov