Page 23 - Sjæklen2003

Yderligere kompliceres det hele af ny forskning, der vi-
ser, at de kraftige finhvallyde tilsyneladende kun udsendes
af hanner, sandsynligvis i forbindelse med kurtisering. Da
behovet for at navigere og orientere sig må gælde begge køn,
skal man måske ikke tillægge finhvalernes brug af lyd i for-
bindelse med rejser for stor betydning.
Hvad er årsagen til, at de er her?
Det selvfølgelige og relevante spørgsmål, som vi alle stiller
hinanden lyder: Hvorfor er de her? Og det er der ingen, der
kan svare på.
Der er to svarmuligheder - en positiv og en negativ. En-
ten er hvalerne her, fordi det er godt at være her (de har end-
da måske været her tidligere og husker stedet), eller også er
de endt her ved et uheld og prøver at komme ud på åbent
hav igen.
Set med positive briller, kan man forestille sig, at hvaler-
ne har opsøgt og opholder sig i vore farvande på grund af
rigeligheden af pelagiske fiskestimer. At opstille statistisk
holdbare korrelationer i rum og tid mellem finhvalernes op-
hold på de forskellige lokaliteter og forekomsterne af egne-
de byttedyr vil være et meget omfattende udredningsarbej-
de, der er udenfor denne artikels ambition.
Alligevel kan man gøre sig overvejelser, og især sam-
menfaldet med finhvalernes tilstedeværelse i Aabenraa Fjord
og forekomsten af sild fra ultimo august og en måned frem
kan give mistanke om, at hvalerne har udnyttet de tætte
forekomster. Også fiskernes oplysninger om sildenes ad-
færd aflæst på ekkoloddet, støtter formodningen. Der har
uden tvivl været sildestimer i Aabenraa Fjord, som hvaler-
ne med fordel har kunnet fouragere på, men hvad med de
andre lokaliteter?
Horsens Fjord besøges også af sildestimer, men det er
forårsgydere, der er væk igen senest i april. Også i Snævrin-
gen - i farvandet mellem Børup Sande, Fænø Kalv og Gals
Klint på Fynssiden - er der med de mange fiskejoller som
indikation gode fiskeforekomster. Her er det nok mere sej
og torsk, og det er uvist, om hvalerne har kunnet fouragere
på disse arter. Dog er der også sommer og efterår loddet sti-
mefisk i vandet ud for Skærbæk Havn. Det er forfatterne
uvist, om der har været anvendelige og tilstrækkelig tætte
fiskestimer i Kalø Vig, Flensborg Fjord og i Kieler Fjord. I
Kiel sås sild springe ud af vandet under hvalens visit, og i
Flensborg Fjord skulle der ifølge en erhvervsfisker også
være fine koncentrationer af stimefisk.
Hvad med havbrugene? »Lugter« foderspildet godt, eller
kan hvalerne sanse de ekstremt tætte ørredstimer indenfor
garnvæggene? Ved Skærbækværket er finhvalerne set næs-
ten gnide sig op ad garnvæggen på de havbrug, der står tæt
på kysten. I Horsens Fjord står der netbure med fede ørre-
der ved Draget mellem Alrø og fastlandet, og endelig blev
en hval observeret ved havbruget i Asvig. Omvendt er der
ingen havbrug i hverken Flensborg Fjord, Aabenraa Fjord
eller i Kalø Vig.
Normalt kan en finhval godt klare en fasteperiode på tre-
fire måneder, men sommeren er jo netop finhvalernes æde-
periode. Måske kan manglen på foder være det, som har
stresset den ene af hvalerne så meget, at den måske af den-
ne årsag har aborteret.
Hvis hvalerne har fourageret i vore farvande, kan man
undre sig over, at det tilsyneladende kun er foregået inde i
fjordene og ikke ude i bredningerne - f.eks øst for Aabenraa
Fjord, hvor der i 2003 har stået store stimer af Danmarks
nye fisk ansjosen. På den anden side kan det være, at det for
hvalerne er nemmere at genne store fiskekoncentrationer
sammen i snævre og lukkede farvande.
Den negative mulighed
Der er flere forhold, der kan give mistanke om, at hvalernes
besøg er knap så fornøjeligt. En mistanke om, at hvalen/
hvalerne ikke har trivedes i vore farvande, er fundet af den
tre meter lange finhval-abort den 13. august ved Weissen-
häuser Strand lidt øst for Kieler Fjordens munding. Vi må
formode, at det er »vores« finhval (den med rygmærket),
der opholdt sig i farvandet et par uger inden, der har abor-
teret. Selvfølgelig behøver det at abortere ikke at have
stress som årsag. Det kan også skyldes andre årsager som
f.eks. kalvekastningsfeber, hvilket ikke er ukendt hos hav-
pattedyr. I 1999/2000 oplevede vi muligvis en tilsvarende
situation, hvor en vågehval aborterede i Båring Vig på
23