Page 19 - Sjæklen2003

Hvor store er de?
Det er vanskeligt at vurdere størrelsen på en ukendt gen-
stand, som man ikke har noget af kendt størrelse i nærheden
at sammenligne med.
Første gang man med fly er på sæltælling i Vadehavet,
hvor omgivelser og baggrund er aldeles uden information
om størrelser og størrelsesforhold, overraskes man over,
hvor vanskeligt det på afstand er at vurdere, om en lille
mørke plet langt fremme er en and eller en sæl. I vores dag-
ligdag har vi altid et eller andet i nærheden, der kan bruges
til at sammenligne størrelser med, men i Vadehavets visuelt
diffuse verden findes disse ikke.
Det samme på havet. Den visuelle baggrund for de fleste
hvalobservationer er oftest kun havoverfladen, der giver rin-
ge hjælp - og slet ingen, hvis den er spejlblank. Bedste mu-
lighed har vi, hvis der er skibe i umiddelbar nærhed, så vi
endelig har noget kendt, der kan give os et vink om størrel-
sesforholdene.
Ligeledes har et blåst, en krum hvalryg eller en rygfinne
for os ikke nogen kendt størrelse, så disse kan ikke anven-
des som hjælp til at vurdere hele hvalens længde. Tiden for
en rulning, samt blåstens efterfølgende hængen i luften, gi-
ver et praj om, at det er noget meget stort, vi har med at gø-
re. Dertil kommer, at vi ikke ser hvalen fra snude til ha-
lespidser, og det er umiddelbart vanskeligt at vurdere, hvor
stor en del af dyret, man ser. Mange indberetninger melder
om to eller flere hvaler med stor forskel på størrelsen. Det-
te er sandsynligvis en mistolkning, da det fremgår af video-
filmen fra Kalø Vig i august, at de to hvaler er af næsten
samme længde. En opmåling med tommestok på et stillbil-
lede på videoskærmen dokumenterer, at forskellen i størrel-
sen maksimalt er på 5%. Størrelsesvurderingerne på de to
finhvaler ligger ud fra indberetningerne på otte til 20 meter.
Da den ene finhval var drægtig og aborterede, og da hun-
nerne bliver kønsmodne i en længde på godt 18 meter, må
mindst den ene af hvalerne have været af denne længde.
Den ene af artiklens forfattere observerede i december
1999 en vågehval fra kysten ved Middelfart og vurderede
dens længde til ca. syv meter. Da hvalen døde og drev ind
på kysten nogle uger senere, viste det sig at længden var
godt 9 meter. Dette kan måske tages som en antydning af,
at man er tilbøjelig til at undervurdere størrelsen på en hval
i vandet.
Hvad laver de?
De svømmer rundt og er oppe for at trække vejret en gang
imellem - tilsyneladende altid i fart!, er det frustrerende,
men eneste sikre svar, man kan give på spørgsmålet, for
meget andet kan man ikke se. Og dog - er der mønstre og
sammenhænge, eller er der noget vi kan udelukke?
Studerer vi først observationerne i tid og sted er det på-
faldende, at hvalerne tilsyneladende svømmer fra lokalitet
til lokalitet, hvor de opholder sig i op til 11 dage for deref-
ter at svømme videre til næste opholdssted. Hvad er fælles
for disse opholdslokaliteter, og hvad kan årsagen være til, at
de opsøger de samme lokaliteter igen og igen?
Opleves opholdsstederne af hvalerne som blindgyder?
Både Kaløvig og Kiel/Femern Sund er »yderpunkter«,
og teorien kan forsvares med, at det er blinde »endestatio-
ner«, men hvorfor gør hvalen/hvalerne ophold ved Børup
Sande tre gange?
Fouragering
Et interessant, men uløst spørgsmål er, om hvalerne har ædt
under deres ophold i vore farvande. Det kunne evt. forklare
formålet med deres ophold. Det tidspunkt, hvor finhvalerne
æder, er netop i sommermånederne, hvorefter de vandrer
mod de varme og mindre produktive havområder.
Det fødegrundlag, de indre danske farvande kan tilbyde
et par finhvaler om sommeren, er stimer af pelagiske fiske-
arter (fisk, der svømmer oppe i de frie vandmasser) såsom
sild, makrel, hestemakrel og som noget nyt ansjoser - og
selv om det er vanskeligt at få vristet oplysninger om
mængder, fisketætheder og fiskepladser ud af fiskerne, kan
man se, at der i hvert fald i Aabenraa Fjord er en rimelig
overensstemmelse i positionerne for hvalerne og for de man-
ge småbåde med sildefiskende fritidsfiskere.
På de store have ses finhvaler af og til fouragere helt
oppe i havoverfladen, ved at de svømmer på siden rundt i en
snæver halvkreds med munden åben og svælget udspilet.
19