Page 24 - Sjæklen2003

Nordvest Fyn og efterfølgende blev fundet død i Tybrind

Vig på kysten mellem Middelfart og Assens.

Finhvalernes svømmemønster kan også give mistanke

om, at de forsøger at finde »søvejen til Atlanterhavet«. Selv-

følgelig kan man tolke hvalernes lange opholdsperioder på

én lokalitet derhen, at »hvalerne spiser op«, inden de fort-

sætter, men muligheden er også, at hvalerne oplever, at de

er endt i en blindgyde.

Det synes, som om hvalerne prøver at komme vestover -

måske vej- eller vildledt af geomagnetiske spor - men at de

ender i blindgyder i fjordene. På deres odyssé langs østky-

sten af den jyske halvø ender de blindt oppe i Kalø Vig -

prøver herefter alle fjordene af (undtagen Slien og Hader-

slev Fjord) og ender i Kiel eller Femern Sund - hvorefter

turen går tilbage igen.

Påfaldende er det også, at de tilsyneladende holder sig så

langt vestpå som muligt. De vælger Lillebælt som rute frem

for Storebælt, og i dette farvand vælger de oven i købet

snævre render som Årøsund og Alssund i stedet for at

svømme øst om Bågø eller øst om Als, hvor de ville have

betydeligt mere vand under bugen.

Det synes, som om hvalerne på deres tur nord over slet

ikke har opfattet, at de skal holde uden om Djursland for at

komme op i Skagerrak og ud i frit hav.

Fælles for nogle af opholdslokaliteterne er tilstedeværel-

se af kraftværker. Årsagen er måske, at der er en god fiske-

rigelighed i det varmere kølevand, men en anden tolkning

kunne være, at det netop er vandtemperaturen, der giver

dem en formodning om, at nu var de på rette vej til de var-

mere have.

Ligesom med kortlægning af fiskeforekomsterne i vore

indre farvande har det været for omfattende at skulle lave en

analyse af hvalernes tilstedeværelse sammenholdt med drif-

ten af kraftværkerne og dermed med temperaturen i køle-

vandet. Fra Enstedværket i Aabenraa Fjord ved vi imidlertid,

at kølevandet hæver overfladetemperaturen i fjorden nær-

mest ved værket med op til tre grader, og at fanen med det

varme vand har retning over mod fjordens nordside - mod

Åbæk Bugt eller netop der, hvor finhvalerne så ofte er ble-

vet observeret.

Det sidste spørgsmål: ...og hvor blev hvalerne så af?

Hvalerne blev sidst set i henholdsvis Eckernförder Bugt og

i Kieler Bugt, hvis det da ikke var den samme. - Og hva’ så?

Forsvandt de så bare eller hvad?

Dette er vanskeligt at svare på, fordi sandsynligheden for

at observere dem om efteråret er meget lille. Anvender vi

antallet af marsvineindberetninger til »Fokus på Hvaler« i

årene 2001-2002 fordelt på måneder som et udtryk for

sandsynligheden for hvalobservation, og sætter vi herudfra

observationssandsynligheden i juli til at være 100%, vil den

i august være næsten halveret til 52%, i september 19%, i

oktober 7%, og i november vil den være helt nede på 1%.

Altså kan hvalerne i skrivende stund - januar 2004 - sagtens

stadig være i vore farvande, men ingen ser dem. Dersom de

var strandet, havde vi jo nok fået det at vide.

24

Samlede opholdsdage på forskellige »stationer«. Der ligger

kraftværker ved de tre mest populære lokaliteter .

15

1

8

23

1

16

4

3

5

7

1