Page 34 - Sjæklen2003

duktion i Fernandina i 1880 omkring 23 tons, og blot otte år
senere - i 1888 - var dette steget til lidt over det dobbelte med
en produktion på i alt 47 tons. Ved en tentativ generalisering
af Pacettis talmateriale kan den samlede amerikanske reje-
produktion i 1870’erne skønnes at have været omkring 200-
300 tons om året3. Tilsvarende fangststørrelser har formentlig
ikke kunnet findes andetsteds på dette tidspunkt. I hvert fald
synes der på det europæiske kontinent ikke at have været
opnået tilsvarende fangster før op i 1890’erne, hvor lande
som f.eks. Danmark gjorde sig gældende med årlige fang-
ster på omkring 200 tons 4. Tyskland var dog den domine-
rende aktør på det europæiske marked. Allerede i 1890 kun-
ne den tyske naturvidenskabsmand E. Ehrenbaum således
oplyse, at der ved den tyske Nordsøkyst fangedes omkring
en million liter rejer om året, svarende til ca. 725 tons5 .
I 1900-tallets første årtier fortsatte udvidelserne i den glo-
bale rejefangst. I takt med at ressourcerne blev kortlagt, og
der kunne konstateres en stigende efterspørgsel, optog sta-
dig flere fiskere fangsten af rejer. Ofte viste det sig som en
lukrativ forretning med heraf følgende stigende fangster
som resultat. Et eksempel på dette mønster er det norske
rejefiskeri, der indtil omkring år 1900 var et lille lokalt fis-
keri centreret omkring Drammen sydvest for Oslo. I 1913
var dette fiskeri blevet udvidet til at dække størstedelen af
Oslofjorden, og den årlige eksport udgjorde ca. 280 tons,
hvoraf størstedelen fandt afsætning på det engelske mar-
ked 3. Der var imidlertid også lande, hvor tendenserne gik i
andre retninger. I Danmark, der i 1890’erne var Nordeuro-
pas største leverandør af den såkaldte almindelige reje, op-
levedes således kraftigt faldende fangster i 1920’erne og
1930’erne7 . Det rykker dog ikke ved det generelle billede af
periodens udvikling. En oversigt over nogle udvalgte lande
omkring 1930 fortæller da også om synligt øgede fangster
med USA som den førende nation (tabel 1).
For opgørelsen gælder det, at der mangler oplysninger om en
række lande, som på dette tidspunkt formentlig har haft en
vis produktion af rejer, herunder ikke mindst Kina, Indien
og Mexico. Dette beror i høj grad på muligheden for at frem-
skaffe pålidelige og sammenlignelige statistiske oplysninger.
Denne svaghed er det dog muligt at korrigere fra 1950,
hvorefter der kan opstilles en samlet og ensartet global sta-
tistik over rejefiskeriet frem til årtusindskiftet (tabel 2). Set
over den samlede periode ses væksten i fangsten at være
fordelt nogenlunde jævnt - med 1970’erne og 1990’erne
som de to årtier med størst vækst. Væksten i akvakultur-
produktionen er derimod mere ujævn. Frem til 1970’erne
forekommer produktionen at have været yderst beskeden,
hvorefter der er indtruffet en nærmest eksplosiv vækst. Fra
71.897 tons i 1980 voksede den årlige produktion således til
1.143.072 tons i år 2000.
Den tiltagende betydning af akvakulturen i 1980’erne og
1990’erne fremgår også af tabel 3, hvor det ses, at både Det
Indiske Ocean og Stillehavet er tiltaget kraftigt i betydning
som producentområder, mens Atlanterhavet - det største
fangstområde - præges af mere moderat vækst.
En nærmere identificering af de enkelte producentlande
bag det kraftige boom inden for akvakulturproduktion lader
sig delvist udlede af tabel 4. Her ses det, at det især er lan-
de som Kina, Indien, Indonesien og Thailand, der har ført
an i denne udvikling, mens USA er blevet skubbet ned af
ranglisten. Også andre lande har været mærket af udviklin-
gen. Det fremgår således, at Mexico efter at have været
blandt verdens størst rejeproducenter i næsten tre årtier, for-
svandt ud af topkonkurrencen i 1980’erne.
Sammenfattes de generelle tendenser i fangst og akva-
kulturproduktion i perioden kan udviklingen deles i følgen-
de tre perioder: en periode fra 1870 til 1930 præget af rela-
tivt moderate fangster fordelt på nogle få lande, en periode
fra 1930 til 1970 præget af stigende fangster og stigende
internationalisering, og endelig en periode fra 1970 frem til
i dag præget af en fortsat ekspansion i fangster kombineret
med en voldsom stigning i akvakulturproduktionen. Denne
periodisering danner i det følgende udgangspunkt for en
behandling af rejeindustriens markedsudvikling fra luksus-
vare til massekonsumtion.
Det tidlige afsætningsmarked 1870-1930
Omkring 1870 var markedet for rejer karakteriseret ved lav
efterspørgsel, som et resultat af konkurrence fra andre og
billigere fødevarer samt en begrænset distribution fra fiske-
34