Page 39 - Sjæklen2003

ne blev afsat til restauranter og lignende steder, hvor friske

råvarer blev fortrukket. Hertil skal formentlig også lægges,

at der med den øgede velfærdsstigning i efterkrigstiden ske-

te et »smagsskifte« hos forbrugerne til fordel for dyrere og

mere sofistikerede varer som f.eks. rejer.

Sideløbende med at de ovennævte tendenser udfoldede

sig, skete der op igennem 1950’erne og 60’erne en professio-

nalisering af rejeindustriens markedsføring, der var kraftigt

medvirkende til at udvikle nye afsætningsmuligheder.

Oftest var det de nationale fiskeriorganisationer, assisteret

af professionelle reklamefolk, der stod bag disse tiltag, og

som regel var der tale om generelle markedsfremstød for

fiskeindustriens produkter. Der fremkom imidlertid også

mere målrettede markedsføringskampagner, hvis specifikke

formål var at fremme salget af rejer. Et veldokumenteret

eksempel på en organisation, der forestod et sådant initiativ,

er Shrimp Association of the Americas (SAOTA). Denne

organisation bestod af rejeproducenter fra Florida, Texas og

Mexico, der hver især bidrog til en central markedsførings-

fond, som skulle stimulere salget af varmtvandsrejer i USA.

Typisk bestod markedsføringsmaterialet fra denne fond af

løbesedler til uddeling i supermarkeder, små notitser til

oplæsning i radio eller TV samt inserater til tryk i dagbla-

de. I materialet blev opregnet en række fordele ved at spise

rejer samtidig med, at det betonedes, at rejens faste konsi-

stens gjorde den nem at tilberede, hvortil kom, at der heller

ikke var ben, der skulle fjernes. Endelig blev der også slået

på, at husmoderen efter forberedelsen fortsat ville have et

lugtfrit køkken. Denne type af markedsføring viste sig

meget effektiv. I et estimat fra omkring 1970 fremføres det

således, at denne indirekte markedsføring var 50 gange me-

re effektiv til markedsudvikling end brugen af de direkte og

dyre annonceringer i fagblade. I en nogenlunde samtidig

undersøgelse kunne det desuden dokumenteres, at forbrugs-

mønsteret med henseende til rejer fordelte sig nogenlunde

jævnt sig over de amerikanske regioner. De lavere forbrug i

landets indre, der havde gjort sig gældende ved periodens

begyndelse omkring 1930, var således blevet elimineret ved

et samspil af teknologisk fremskridt, forbedrede transport-

muligheder og en målrettet markedsføring. Et fjerde og me-

re generelt forhold var periodens velstandsforøgelse i den

vestlige verden.

I takt med fremvæksten af velfærdssamfundet skete der

også et skift i forbrugsmønsteret for rejer. Endnu i 1930’erne

var rejer fortrinsvis en spise for en eksklusiv kreds af vel-

havere i de amerikanske og europæiske storbyer. I starten af

1970’erne var forbruget langt mere udbredt, og i den for-

stand kan det øgede forbrug af rejer ses som værende syno-

nym med den voksende middelklasse. Rejecocktails og

rejer som aperitifs blev op igennem 1960’erne nogle af mid-

delklassens faste symboler. Der fulgte imidlertid også nog-

le alvorlige konsekvenser med den vækstorienterede udvik-

ling. Flere rejebestande viste således tydelige tegn på at

være overfiskede. F.eks kunne der allerede i 1950’erne kon-

stateredes faldende fangster af bestemte rejearter i Den

Mexikanske Golf. Små tyve år senere omkring 1970 var

problemet dog endnu afgrænset til enkeltstående bestande

og som regel kun i de kystnære områder. Situationen tyde-

liggjorde dog, at det var nødvendigt med nye tiltag inden

for rejeindustrien, og det kom til at præge udviklingen i den

efterfølgende periode.

Det globale marked - tiden efter 1970

I begyndelsen af 1970’erne forekom sikring af en kontinu-

erlig tilførsel af råvarer til dækning af den fortsat stigende

efterspørgsel særlig vigtig for rejeindustrien. Dette spørgs-

mål blev stadig mere brændende i takt med, at problemerne

med overfiskeri blev stadig mere følelige. Et fortsat inten-

sivt fiskeri bevirkede, at stadig flere bestande på de traditi-

onelle fiskepladser blev nedfisket. Løsningen blev i første

omgang søgt i den gammelkendte model med at finde nye

og uudforskede fiskegrunde længere fra land. Succesen her-

med viste sig imidlertid at være kortvarig. En hektisk akti-

vitet i denne retning røbede nemlig, at problemerne blot

fulgte med fiskeriet. Et rejeboom i farvandet ud for Alaska

blev således fra midten 1970’erne fulgt af et totalt sammen-

brud i den derværende rejebestand. Hertil kom, at de høje-

re produktionsomkostninger ved det havgående fiskeri gav

den enkelte fisker ringere mulighed for fortjeneste på et vel-

forsynet marked præget af lave priser. Disse gennemgående

39