Page 38 - Sjæklen2003

forskellig alternativer på markedet. Dette spørgsmål blev

derfor genstand for international debat fra slutningen af

1930’erne. Resultatet blev, at der indførtes fastsatte standar-

der for fiskehermetik samt kontrolforanstaltninger for at sik-

re kvalitet og kvalitetsmærkning. Lande som Tyskland, Dan-

mark, Norge og England var langt fremme i denne udvik-

ling, og i USA var ca. 90 % af produktionen af rejeherme-

tikken i 1940 underkastet statskontrol

14

.

En anden vigtig bestanddel af markedsudviklingen var

nye og fleksible transportformer som fly og lastbiler, der til-

lod en hurtigere og mere direkte forbindelse mellem produ-

cent og konsument. En oversigt over transport af produkter

fra den amerikanske fiskeindustri viser et transportmønster,

hvor disse transportmidler fra slutningen af 1940’erne teg-

ner sig for en stadig større del af markedet. Togtransport var

stadig det mest benyttede alternativ, men især når det gjaldt

de korte og mellemlange distancer op til ca. 500 miles, fik

lastbilerne - kølebiler - en stigende betydning. Som noget

særligt for rejeindustrien (samt for handlen med østers og

hummer) kom transporten med fly også til at spille en tilta-

gende rolle. Flytransport var ofte 30-60% dyrere end trans-

port med tog, men til gengæld gjorde den hurtigere trans-

port, at rejerne kunne nå frem til hovedmarkederne i frisk

tilstand

15

. Allerede i 1947 var det således med fly muligt at

sende rejer fra Den Mexicanske Golf til St. Louis inden for

24 timer

16

. At flytransporten fik stor betydning for rejeindu-

strien - navnlig for den amerikanske rejeindustri - beror på

et kompleks af faktorer. Størstedelen af den indenlandske

rejeproduktion skete i Den Mexicanske Golf og i Atlanter-

havet ud for Florida, mens afsætningen skete i det nordlige

og nordøstlige USA. For at forbinde de to punkter med va-

rer af højeste kvalitet, var flytransport essentiel. En anden

væsentlig faktor lå i periodens udvikling, hvor det ameri-

kanske marked i stigende grad blev afhængig af importere-

de rejer. Fra 1940 til 1959 voksede andelen af importerede

rejer på det amerikanske marked fra 4 til 41%, og samtidigt

steg antallet af lande med eksport af rejer til USA fra 10 til

51. De importerede rejer udgjorde tyngden i rejeindustriens

stigende brug af flytransport, hvilket hang nøje sammen

med, at disse rejer skulle transporteres over længere afstan-

de og derfor fordrede øget transporttempo, hvis kvaliteten

skulle bevares

17

.

I forlængelse af de udbyggede transportmuligheder ske-

te der også en effektivisering af de følgende led i distributi-

onen. Tendensen inden for detailhandlen gik mod en øget

koncentration i form af supermarkeder, hvor alle handels-

varer samledes under et tag. Hertil kom en stigende forbru-

gerpræference for færdigretter og konserves. Begge forhold

bevirkede, at de specialiserede fiskeforretninger aftog i

betydning. Alene i NewYork-området faldt antallet af fiske-

forretninger således fra ca. 1.200 omkring 1950 til 500

omkring 1960. Modsat repræsenterede de amerikanske su-

permarkeder i 1936 kun omkring 4% af handelen med for-

brugsvarer, mens andelen i 1946 var steget til 24%, og i

1958 til ca. 60%. I forlængelse af disse tendenser skete der

også et skifte i betydningen af de store fiskemarkeder, der

traditionelt havde betjent detailhandlen. I byer som New

York, Philadelphia, Chicago og San Francisco reduceredes

disse markeder til fordel for direkte forsendelser via lastbil,

tog eller fly. Også oprettelsen af nye distributionscentre med

stor lagerkapacitet fik betydning i denne proces

18

.

Disse overordnede strukturelle forandringer var ikke ene-

stående for USA, og i flere europæiske lande ses med en vis

forsinkelse lignende træk. Det afspejler sig i f.eks. England

og Frankrig ved en stigning i antallet af jernbanevogne til

transport af fiskeprodukter samt oprettelsen af firmaer med

speciale i transport af fisk i lastbiler. Ligeledes ses der mod

slutningen af 1950’erne at være etableret supermarkeder

efter amerikanske forbillede i disse lande. Måske lidt over-

raskende førte de bedre transportmuligheder og de mere

koncentrerede handelsled ikke til et markant forøget salg

for fiskeindustrien set som et hele. I konkurrencen med øv-

rige fødevarer, herunder især kødprodukter, klarede fiskene

sig relativt set dårligere. Dette var imidlertid ikke tilfældet

for rejeindustrien, der bl.a. på det amerikanske marked kun-

ne konstatere permanent stigende efterspørgsel. I 1930 var

det amerikanske forbrug af rejer per capita således 0,25 kg,

mens dette i 1959 var øget til 0,64 kg per capita. En forkla-

ring på denne modsatrettede tendens kan for en stor dels

vedkommende ses i det forhold, at en større andel af rejer-

38