Page 31 - Sjæklen2003

31

Rejeindustrien og det globale marked

- fra luksusvare til massekonsumtion 1870-2003

Af Morten Karnøe Søndergaard

Handlen med fisk og skaldyr er en af verdens største og

hurtigst voksende industrier. Den årlige omsætning er mere

end 60 milliarder dollars og involverer næsten 200 lande.

Blandt de vigtigste enkeltvarer er rejer, der ved årtusind-

skiftet repræsenterede omkring 20% af verdensmarkedets

værdi. Den moderne rejeindustri er et relativt nyt fænomen,

der er vokset frem i de sidste godt hundrede år. Længe var

rejer fortrinsvis en luksusvare for en lille overklasse, og

først efter 2. verdenskrig fik rejeindustrien et egentligt kom-

mercielt gennembrud. Artiklen sammenfatter de vigtigste

træk af periodens markedsudvikling, med særlig fokus på

de sidste tre årtiers etablering af et globalt marked.

Rejer som varegruppe

Rejer er ikke bare rejer. Som baggrund for et studie af det

globale marked synes det derfor nyttigt indledende at iden-

tificere og beskrive nogle af de vigtigste rejearter, med refe-

rence til de primære produktionsområder.

På verdensplan eksisterer der over 2.000 arter af egentli-

ge rejer, af disse er det dog ikke mere end ca. 30 arter, der

har kommerciel betydning

1

. De mest handlede rejer er varmt-

vandsrejer. Disse er - ud over en række specifikke biologi-

ske karakteristika - som oftest kendetegnet ved at være sto-

re og kødfulde. Varmtvandsrejerne findes, som navnet indi-

kerer, fortrinsvis i de varmere vande i Sydatlanten, Den

Mexicanske Golf, Det Caribiske Hav, Den Persiske Bugt,

Det Indiske Ocean, Østasien og Australien. Desuden kendes

der til rigelige forekomster i farvandene ud for den vestafri-

kanske kyst. De mest handlede varmtvandsrejer er af fami-

lien

Penaeoidea

, og især kæmpetigerrejen

(Penaeus mono-

don)

har en stor omsætning. Det samme gælder for banan-

rejen

(Penaeus merguiensis)

og for den rejeart, der på en-

gelsk benævnes

Fleshy Shrimp (Fenneropenaeus chinensis)

.

For de nævnte arter gælder det, at de fortrinsvis findes i Asi-

en, mens det er andre varmtvandsrejearter, der præger mar-

kedet i Nord-, Mellem- og Sydamerika (herunder bl.a.

Pe-

naeus duorarum, Penaeus notialis og Penaeus aztecus

).

Også varmtvandsrejer af familien

Sergestidae

finder afsæt-

ning på verdensmarkedet. Det gælder især arten

Acetes japo-

nicus

, der er en stor handelsartikel i Asien, hvor den bruges

i fremstillingen af pastaer og saucer, men arten har i lighed

med størstedelen af de øvrige varmtvandsrejer endnu ikke

fået noget dansk navn.

Koldtvandsrejer adskiller sig fra varmtvandsrejerne ved,

at de som oftest er relativt små og fortrinsvis lever i arktiske

eller subarktiske farvande. Kun to familier af koldtvands-

rejer har større økonomisk betydning på verdensmarkedet.

Det drejer sig om familierne

Crangonidae

og

Pandalidae

.

En tredie, men mindre økonomisk betydende familie, er

Pa-

laemonidae

. Til førstnævnte hører hesterejen - også be-

nævnt sandrejen

(Crangon vulgaris)

- der repræsenterer en

stor del af den nordeuropæiske rejeproduktion. I Tyskland,

Holland og til dels også Danmark bliver der drevet et inten-

sivt fiskeri efter disse rejer, og der fanges betydelige kvanta,

hvortil kommer mindre fangster fra øvrige nordeuropæiske

nationer som Belgien og Frankrig. Den dominerende art

blandt koldtvandrejerne er dog Dybhavsrejen

(Pandalus

borealis)

, der hører til Pandalidae familien. Dybhavsrejen

fiskes i hele det Nordatlantiske område, samt i det nordlig-

ste Stillehav, fra Japan til det nordøstlige USA. Forekom-