Snævringen er den ene af finhvalerne set svømme tæt ind til
        
        
          kysten og svømme sikkert langs den stejle landegrund, og i
        
        
          Aabenraa Fjord har finhvalerne navigeret sikkert i forhold
        
        
          til kajkanter og de duc d’alber, der står ved Enstedværkets
        
        
          broer.
        
        
          Anderledes måske med flydende genstande som joller og
        
        
          skibe. To gange - begge fra Horsens Fjord - har der været
        
        
          melding om »whalestrike«, om sammenstød med hval og
        
        
          skib. Mest dramatisk er nok sammenstødet den 16. juni med
        
        
          en fire tons tung lystsejler, der som nævnt resulterede i, at
        
        
          hvalen fik et sår tværs over ryggen. Det kan undre, at der til-
        
        
          syneladende ikke har været sammenstød i Aabenraa Fjord
        
        
          ud for Enstedværket, hvor 10-20 fiskejoller ofte kunne ses i
        
        
          samme område som hvalerne, men som citatet i indlednin-
        
        
          gen antyder, har det dog været tæt på.
        
        
          Hvalernes rejse fra Århus Bugt til Aabenraa primo sep-
        
        
          tember kan give anledning til overvejelser. Tilsyneladende
        
        
          fulgtes de ikke ad, da én hval blev set i fjorden 2
        
        
          1
        
        
          /
        
        
          2
        
        
          time, før
        
        
          en anden hval bliver set 30 sømil nordligere - så hvad?
        
        
          Hvordan finder de hinanden igen? Har de »aftalt« at mødes
        
        
          igen i Aabenraa, inden de forlod Århus? Har de været i kon-
        
        
          takt med hinanden under hele turen ved hjælp af deres dybe
        
        
          kommunikationslyde, eller er det hele tilfældigt?
        
        
          Vedrørende lyden er forholdene ret komplicerede, da det
        
        
          er tvivlsomt, hvor langt finhvalerne kan kommunikere i vo-
        
        
          re snævre, bugtede og lavvandede farvande, men måske kan
        
        
          hvalerne ved hjælp af lyd danne sig et kort over topografi-
        
        
          en - ikke et visuelt kort dannet ved hjælp af synet, men et
        
        
          akustisk kort skabt ved hjælp af »ekkobilleder«. Og måske
        
        
          kan hvalen auditivt erindre og genkende en farvandslokalitet.
        
        
          
            Finhval i Aabenraa Fjord. Foto: Anders Lind-Hansen
          
        
        
          22