klare vand. Det store problem er imidlertid at afgøre, om
        
        
          der er én eller to hvaler tilstede, når man fra båd eller kyst
        
        
          ser to uddykninger med kort afstand i rum og tid.
        
        
          For at kunne løse dette spørgsmål, skal man vide noget
        
        
          om finhvalernes dykkeadfærd - også vide noget om dykke-
        
        
          adfærden i forhold til, hvad den foretager sig. Fouragerer
        
        
          den, hviler den, indgår den i en form for social interaktion
        
        
          eller er den på rejse?
        
        
          I tilknytning til det sidste spørgsmål kan man umiddel-
        
        
          bart undre sig over, hvorfor hvalerne på rejse ikke blot
        
        
          svømmer fra sted til sted i overfladen? Så kan de jo trække
        
        
          vejret hele tiden? Imidlertid skal en hval bruge mere energi
        
        
          på at svømme i vandoverfladen end ved at svømme ned-
        
        
          dykket. En undervandsbåd bruger mindre energi og kan
        
        
          derfor sejle hurtigere, når den er neddykket, end når den
        
        
          sejler i overfladen. Årsagen er, at et overfladeskib frem-
        
        
          bringer en bølge, når det bevæger sig gennem vandet, og
        
        
          dette koster energi. En neddykket undervandsbåd laver in-
        
        
          gen bølge på havoverfladen, når den sejler neddykket til en
        
        
          dybde, der svarer til et par gange dens egen diameter. Det
        
        
          samme gælder for en neddykket hval. Altså svømmer hva-
        
        
          len neddykket i en sådan dybde, at den ikke rejser nogen
        
        
          bølge på havoverfladen. Neddykket er det kun friktionen mel-
        
        
          lem havvand og krop, der skal bruges energi på at overvinde.
        
        
          Hvalen skal op og ånde, men hvordan foregår så det?
        
        
          Kan den nøjes med én vejtrækning ved overfladen eller ta-
        
        
          ger den et par stykker, nu da den er oppe?
        
        
          Kaskelothvaler, der fouragerer på stor dybde, sørger sand-
        
        
          synligvis for at lade iltlageret helt op, inden de foretager
        
        
          den store rejse ned til blæksprutterne. Dette kræver tilsyne-
        
        
          ladende flere åndedræt, og typisk opholder en kaskelot sig
        
        
          i otte minutter ved havoverfladen, hvor den foretager en ræk-
        
        
          ke vejrtrækninger med regelmæssige mellemrum, inden
        
        
          den dykker til stor dybde igen. Hos kaskelotter er man hel-
        
        
          ler ikke i tvivl om, hvornår den foretager den sidste afslut-
        
        
          tende vejrtrækning og dykker. Sidste vejrtrækning efterføl-
        
        
          ges af, at hvalen krummer ryggen kraftigt og løfter halen
        
        
          højt op af vandet for at give et nedadrettet tryk. Herefter er
        
        
          kaskelothvalen borte i op til over en time.
        
        
          Anderledes forholder det sig med finhvalerne, som ikke
        
        
          fouragerer på så store dybder og ikke kvitterer sidste vejr-
        
        
          trækning med at vise halen. Vi kan altså ikke umiddelbart se
        
        
          på en finhvals uddykninger om det er en første, sidste, mel-
        
        
          lemste eller eneste vejrtrækning, den foretager.
        
        
          Og alligevel er der indrapporteret og selvoplevet to for-
        
        
          skellige »uddykningstyper« hos finhvalerne.
        
        
          Én type, hvor man først ser blåsten, derefter den krum-
        
        
          me ryg i en - synes man - langsom bue efterfulgt af den lil-
        
        
          le rygfinne (type 1).
        
        
          En anden type, som kun består af blåst efterfulgt af en
        
        
          lav ryg og uden at rygfinnen ses (type 2).
        
        
          Af mange observatører er de to uddykningstyper blevet
        
        
          tolket som tilstedeværelse af to hvaler - en stor og en lille;
        
        
          men det kunne også være at »type 1« uddykningerne var
        
        
          »eneste« eller »sidste« vejrtrækning, medens en »type 2«
        
        
          uddykning var en »mellemste« uddykning. I øvrigt er det
        
        
          ofte muligt at følge hvalen, når den befinder sig på lavt vand
        
        
          eller lige under havoverfladen. Opslagene med halefinnen
        
        
          danner nogle tydelige runde pletter med blankt vand med
        
        
          regelmæssig afstand.
        
        
          Under hvalernes ophold i Snævringen fra den 9.-17. au-
        
        
          gust er der flere pålidelige og troværdige indberetninger
        
        
          om, at man har set to hvaler uddykke på samme tid, og den
        
        
          9. august lykkes det som nævnt en fotograf at tage et bille-
        
        
          de af to samtidigt uddykkede hvaler i Kolding yderfjord. På
        
        
          dette tidspunkt var de samtidige hval-indberetninger fra hen-
        
        
          holdsvis Horne Land og Sanddal ved Fredericia endnu ikke
        
        
          tilgået projektet.
        
        
          Observation fra luften er den sikre måde at afgøre antal-
        
        
          let af hvaler på, og projektet modtog også både luftfotos og
        
        
          film optaget fra fly. I Horsens Fjord blev der to dage taget
        
        
          luftfotos - dels den 18. juli kl. ca. 21 over farvandet mellem
        
        
          Vorsø og Alrø, dels den 22. juli kl. 16.45 over samme posi-
        
        
          tion. På ingen af billederne er der andre hvaler inden for en
        
        
          afstand af adskillige hvallængder af den fotograferede fin-
        
        
          hval - altså slet ikke det billede der ses på den film, som
        
        
          TV2-Østjylland optog den 28. august i Kalø Vig ud for Egå,
        
        
          hvor man ser to hvaler svømme tæt ved siden af hinanden.
        
        
          Desværre fremgår det ikke af optagelserne, om hvalerne
        
        
          uddykker synkront.
        
        
          18