9
        
        
          
            Finhvaler i indre danske farvande 2003
          
        
        
          
            Af Thyge Jensen, Carl C. Kinze & Ragnhild Skov
          
        
        
          
            Sommer og efterår 2003 blev de indre danske og nordtyske
          
        
        
          
            farvande besøgt af to finhvaler. Hvalernes tilstedeværelse
          
        
        
          
            gav anledning til megen opmærksomhed. Fiskeri- og Søfarts-
          
        
        
          
            museet modtog 225 henvendelser om observation af hvaler-
          
        
        
          
            ne. Denne artikel gennemgår hele forløbet fra de første ind-
          
        
        
          
            beretninger i juni til sidste observation blev gjort medio
          
        
        
          
            oktober (ved redaktionens slutning ultimo februar 2004 er
          
        
        
          
            et par finhvaler igen dukket op i indre danske farvande). Ud
          
        
        
          
            over indberetninger modtog museet en lang række fore-
          
        
        
          
            spørgsler og spørgsmål vedrørende de to store havpattedyr:
          
        
        
          
            Hvilke arter var det? Hvor mange var der? Ville de strande?
          
        
        
          
            Hvad lavede de? og til sidst: Hvor blev de af? De mange
          
        
        
          
            spørgsmål - samt overvejelserne i forbindelse med besva-
          
        
        
          
            relse af disse - diskuteres i artiklen, ligesom der opstilles en
          
        
        
          
            oversigt over tidligere besøg af finhvaler i vore farvande.
          
        
        
          
            Indledning
          
        
        
          
            ... vi er dybt imponerede af synet og råber til hinanden, at vi
          
        
        
          
            måske har skræmt den bort. I samme øjeblik (max. 15 se-
          
        
        
          
            kunder efter synet af halen) er det, som om en bruser åbner
          
        
        
          
            sig i himlen et par meter fra min kajak. Jeg ligger længst
          
        
        
          
            ude i fjorden. Det regner så at sige lige ned. Jeg har hver-
          
        
        
          
            ken set eller hørt en blåst, men er ikke i tvivl om, at der er
          
        
        
          
            endnu en hval. I hvert tilfælde er vandet uroligt, og det rum-
          
        
        
          
            sterer på en væmmelig måde. Kajakken er urolig, og min
          
        
        
          
            nærmeste makker råber, at der er én mere, og at vi skal se
          
        
        
          
            at komme væk i en fart. I samme nu er det, som om vi alle
          
        
        
          
            fire rejser os op på en bue. Vi mærker klart, at dyret er
          
        
        
          
            under os, og en kort stund er det, som om vi suges med. På
          
        
        
          
            én gang skræmmende og fascinerende. Måske et minut efter
          
        
        
          
            ser vi en stor sort hval på omkring de 17 meter, som ofte har
          
        
        
          
            været nævnt i pressen, rejse sig med hele ryggen op over
          
        
        
          
            vandet, nærmest i spring ...
          
        
        
          Således en kajakroers oplevelse på Aabenraa Fjord den
        
        
          4. september 2003.
        
        
          Det hele begyndte et par måneder før, hvor en aftenbader
        
        
          i Øresund den 26. juni rapporterede om
        
        
          
            noget stort i vandet
          
        
        
          ud for stranden, og den foreløbige afslutning kan dateres til
        
        
          den 17. oktober, hvor to sejlere uafhængigt af hinanden så
        
        
          en større hval i Kiel Fjord.
        
        
          I de mellemliggende 114 dage modtog »Fokus på Hva-
        
        
          ler« 225 indberetninger om observation af en eller flere sto-
        
        
          re hvaler i vore indre farvande samt langs den tyske Øster-
        
        
          søkyst. Indberetningerne indløb pr. telefon, e-mail, brev og
        
        
          via samtale med personer på stranden og i havnene. Mens
        
        
          de indberetninger, som »Fokus på Hvaler« modtog i forbin-
        
        
          delse med det treårs marsvinemoniterings-projekt, var ret
        
        
          homogene i karakteren af oplysninger, har indberetninger-
        
        
          ne om de store hvaler sommeren 2003 været af en noget
        
        
          anden og ofte mere farvestrålende beskaffenhed. Årsagen
        
        
          er, at synet af en stor hval til havs for de fleste af os er en så
        
        
          fremmedartet oplevelse, at vi mangler sprog og begreber til
        
        
          at beskrive det.
        
        
          Ligeledes har det også været vanskeligt at presse statistik
        
        
          ned over de mange data og beskrivelser, da mange af ind-
        
        
          beretningerne er lidt mere usikre i angivelser i rum og tid,
        
        
          end det var tilfældet med marsvineindberetningerne. Alli-
        
        
          gevel skal denne artikel være et forsøg på at beskrive så sag-
        
        
          ligt og nøjagtigt som muligt, hvad det var, der skete på den
        
        
          danske hvalfront i løbet af sommeren og efteråret 2003.