Page 7 - Sjæklen2003

7
Forord
Krøniken er titlen på DR 1’s seneste seerhit, som hver søndag aften samler en stor del af den danske befolkning foran det TV-
apparat, hvis fremkomst i Danmark er et centralt element i seriens første afsnit om vort land i 1950’erne. For de midaldrende
og ældre generationer af danskere rummer serien både en vis genkendelsens glæde og et nostalgisk tilbageblik på levet liv,
mens den for yngre mennesker giver glimt af den nære fortid, der var med til at forme en række vilkår for alt det, som vi ken-
der i dag. Skønt tidspunktet for TV-historiens start kun ligger et par generationer tilbage, vil alle voksne danskere undervejs i
handlingen uden tvivl komme til at tænke på, hvilke enorme forandringer vort land har undergået siden da. Mobiltelefoni,
computere, internet og e-mail er blot nogle af de ting, som efter introduktionen af TV fuldstændig har ændret vor dagligdag
og kommunikationsform - og det alene inden for de sidste par årtier.
Inden for den maritime verden kan man endnu i dag finde søfolk, hvis karriere startede om bord på rene sejlskibe og slut-
tede på supertankere eller containerskibe - og som oplevede hele udviklingen fra terrestrisk og astronomisk navigation til vore
dages satellitnavigation.
Vi befinder os i en verden, som altid har forandret sig - men også i en verden, hvor forandringens tempo synes stadig til-
tagende. For nogle står museerne som en »helle« i den kontinuerlige forandring. Museernes basale opgave er at være sam-
fundets kollektive hukommelse, og som Krøniken rummer museerne naturligvis mulighed for såvel genkendelsens glæde som
en vis nostalgi. Vigtigere i museumsregi er dog formidlingen af forståelse for forandringernes årsag, natur og sammenhæng.
Modsat Krøniken er museernes primære funktion nemlig ikke kun underholdende, men også uddybende, underbyggende og
udviklende. Museerne spejler vor egen tid i fortiden og har kun samfundsmæssig værdi og berettigelse, når de via et aktivt
samspil med en dynamisk omverden formår at perspektivere en ny tids udfordringer, stille spørgsmål og give stof til eftertanke.
At være i stand til at matche disse krav fordrer også museer i konstant udvikling. Siden Fiskeri- og Søfartsmuseets start har
såvel dette som kombinationen af forskning og formidling været nøgleord i museets arbejde. Gennem de 35 år, der er forløbet
siden museets åbning i 1968, er der sket meget på Tarphagevej, men hvis vi også vil have en berettigelse om andre 35 år, skal
udviklingen fortsætte. Vi ved, hvor vi vil hen, og takket være et fornuftigt samspil med såvel bevilgende myndigheder som pri-
vate fonds og donatorer er det hidtil lykkes at holde fremdrift i planerne. Vi håber, at de gode kontakter, som efterhånden er
opbygget, vil hjælpe videre på vej. Vi ved også, at tingene ikke kommer af sig selv, men vi er indstillet på at kæmpe den nød-
vendige kamp for hver eneste af de milepæle, som vi har sat op mod såvel nære som fjerne mål i fremtiden. Og vi vil nå dem.
I nærværende udgave af Sjæk’len kan man i den afsluttende årsberetning erfare, hvad der i så henseende blev nået i 2003.
En stor tak til museets bestyrelse og medarbejdere for en engageret og målrettet indsats i det forgangne år - og til bidragyderne
af de mange glimt fra Fiskeri- og Søfartsmuseets arbejdsfelt, der bringes i denne årbogs forskellige artikler.
Som vanligt er årbogens udgivelse muliggjort via erhvervslivets »fadderskaber« for museet, og der skal derfor afslut-
ningsvis lyde en varm tak til Fiskeri- og Søfartsmuseets faddere for den fortsat velvillige opbakning bag såvel dette som tal-
rige andre af museets tiltag.
Morten Hahn-Pedersen
museumsdirektør