Trods det, at kildematerialet synes at flyde rigeligt, er der
imidlertid også nogle væsentlige undtagelser. Her kan næv-
nes; Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, Danske Fis-
keres Kulturelle Fond samt Tilsynet med Ferskvandsfiske-
riet. Når en så central institution som Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser ikke har afleveret arkivalier kan det skyl-
des flere forhold. Væsentligst blandt disse har det forment-
ligt været, at institutionen blev omstruktureret ikke færre end
fem gange i perioden 1960 til 1988, samt at de enkelte af-
delinger var selvstændigt arkivdannende frem til 1974. Nog-
le eksempler på, hvad de ovennævnte sagsgrupper inde-
holder, samt hvordan de lokaliseres, er givet i det følgende
15
.
Eksempler på sagsgrupper og enkeltsager
De mange forskellige sagsgrupper, der i perioden har hørt
under Fiskeriministeriet, tillader ikke en udtømmende rede-
gørelse. Det er derfor også kun hensigten i dette afsnit at
rette blikket mod nogle af de større sagsgrupper, nemlig:
almindelige fiskerisager, Fiskerirådet og Fiskerflådens For-
nyelsesnævn. Samlet kan disse passende bruges til at demon-
strere bredden i materialet, samt hvordan de konkrete en-
keltsager søges.
Den første af de ovennævte sagsgrupper, almindelige fis-
kerisager, kan bedst karakteriseres som værende sager, der
er for små eller afvigende til at have fundet en plads inden
for de etablerede rammer. Ses der f.eks. på et udsnit af al-
mindelige fiskerisager fra årene 1948-1949, finder man føl-
gende emner: Fiskeriet ved Grønland, forsøgskutteren,
Dansk Fiskeriforenings modelsamling og fiskerimuseum,
USAs fiskeripolitik, svensk studiebesøg i Danmark, fiske-
filetmaskine og import af ekkolod. I lighed med de almin-
delige fiskerisager er sagerne fra Fiskerirådet af et relativt
blandet indhold. Det er dog umiddelbart klart, at sagerne
fortrinsvis drejer sig om eksport/import og markedsoriente-
rede forhold, såsom f.eks. indførelse af forbud mod import
af dåserejer fra Island, standardisering af fiskekasser og for-
handling af mindstemål med Tyskland og England. Når det
gælder selve forhandlingerne i Fiskerirådet findes der dog
et par diskussioner, der stikker ud. I 1940 blev det således
ivrigt diskuteret, hvordan man skulle forholde sig til det kraf-
tigt stigende antal fiskeeksportører, der søgte om tilladelse
til at lande og eksportere fisk til Tyskland. En anden be-
mærkelsesværdig diskussion udspandt sig senere samme år,
hvor Fiskerirådet overvejede, hvorvidt man skulle give en
belønning til jægere, der nedlagde oddere - som man i peri-
oden 1889 til 1927 havde gjort det til jægere, der nedlagde
55
Fiskerikontrollen var et af de større sagsområder under Fiskeriministeriet. Her ses fiskerikontrolskibet »Maagen« bygget på Frederiks-
sund Skibsværft 1937-38.
1...,45,46,47,48,49,50,51,52,53,54 56,57,58,59,60,61,62,63,64,65,...216