Page 53 - Sjæklen2003

fiskeriminister A. C. Normann imidlertid også Minister for

Grønland. Formentlig i forlængelse heraf blev Grønlands

Fiskeriundersøgelser i en kort periode i 1971 ført fra Grøn-

landsministeriet ind under Fiskeriministeriet. Samme år

måtte Fiskeriministeriet give afkald på forvaltningen af

sager vedrørende beskyttelse af ferske og salte vande, idet

disse overførtes til det nyoprettede Ministerium for Forure-

ningsbekæmpelse.

Den største administrative omvæltning i efterkrigstiden

kom imidlertid først et par år senere og var foranlediget af

Danmarks indtræden i EF. EF-medlemsskabet gjorde det

nødvendigt at omorganisere Fiskeriministeriet og oprette et

3. kontor med ansvar for bl.a. EF-strukturpolitik. Kort tid

efter oprettedes også et 4. kontor, og i 1980 et 5. kontor. I

1983 kom endnu en begivenhed med betydning for sam-

mensætningen af fiskeriets administration. EF indførte en

fælles fiskeripolitik, hvilket betød en væsentlig forøgelse af

arbejdsbyrden. I 1989 arbejdede ikke mindre end to af mi-

nisteriets kontorer således med forskellige sider af EF’s

fiskeripolitik. Udvidelsen af arbejdsområdet og den gene-

relle tendens til bureaukratisering kan også læses ud af, at

antallet af akademiske medarbejdere i departementet i peri-

oden fra 1950 til 1989 blev tredoblet. I den efterfølgende

periode er denne udviklingslinie efter al sandsynlighed for-

sat, omend det ikke er muligt at sætte eksakte tal på udvik-

lingen

12

.

Kort indblik i arkiv og arkivdannelse

Ved oprettelsen af Fiskeriministeriet i 1947 fortsatte depar-

tementet det journalsystem, der hidtil var blevet benyttet

ved Fiskeridirektoratet. Denne kontinuitet kan formentlig

dels ses som et udtryk for, at flere af de involverede em-

bedsmænd var fortsat fra Fiskeridirektoratet, dels at der ik-

ke eksisterede noget udpræget ønske om at ændre de allere-

de kendte rutiner. Det benyttede kancellisystem fungerede i

princippet som et simpelt finde- og henlæggelsessystem,

hvor alle handlinger og brevvekslinger i en sag blev regi-

streret under det nummer, det første brev i sagen havde fået

i journalen. I de første år blev der kun brugt én enkelt cen-

tral journal, men fra 1950 ændredes dette, således at hvert

kontor førte egne journaler, dog stadig efter kancellisystemet.

I 1984 blev dette system imidlertid lagt om, idet Fiskeri-

ministeriet gik over til at anvende et EDB-baseret journal-

plansystem, som omfattede hele ministeriets sagsområde.

Journalplansystemet, eller det kartoteksbaserede journal-

plansystem, baserede sig på en journaliseringsmåde, hvor

sagerne fortegnedes og blev henlagt efter en fast emneplan.

Hovedhensigten med det kartoteksbaserede journalplansy-

stem var at forbedre den systematiske emnemæssige søg-

ning efter sager. Det tidligere benyttede kancellisystem

manglede muligheden for systematiske emneindgange. Jour-

nalplansystemet gjorde emneindgangen til det overordnede

styrende princip. Sagerne blev herefter henlagt efter en

plan, der var systematisk grupperet efter de emner, den på-

gældende arkivskaber arbejdede med. Planen blev opdelt

hierarkisk i hovedgrupper med et eller flere niveauer af

undergrupper. Alle sager skulle placeres i en af disse under-

grupper og nummereres fortløbende inden for disse.

53

En delegation af danske fiskerikyndige under besøg i Hamburg

omkring 1950. Fra venstre ses dir. Claus Sørensen, medlem af

Fiskerirådet, B. Dinesen, departementschef i Fiskeriministeriet,

Fiskerikonsulent Erichsen fra Fiskeriministeriets 2. kontor og

M. C. Jensen, tidl. formand for Dansk Fiskeriforening.