fiskeriminister A. C. Normann imidlertid også Minister for
Grønland. Formentlig i forlængelse heraf blev Grønlands
Fiskeriundersøgelser i en kort periode i 1971 ført fra Grøn-
landsministeriet ind under Fiskeriministeriet. Samme år
måtte Fiskeriministeriet give afkald på forvaltningen af
sager vedrørende beskyttelse af ferske og salte vande, idet
disse overførtes til det nyoprettede Ministerium for Forure-
ningsbekæmpelse.
Den største administrative omvæltning i efterkrigstiden
kom imidlertid først et par år senere og var foranlediget af
Danmarks indtræden i EF. EF-medlemsskabet gjorde det
nødvendigt at omorganisere Fiskeriministeriet og oprette et
3. kontor med ansvar for bl.a. EF-strukturpolitik. Kort tid
efter oprettedes også et 4. kontor, og i 1980 et 5. kontor. I
1983 kom endnu en begivenhed med betydning for sam-
mensætningen af fiskeriets administration. EF indførte en
fælles fiskeripolitik, hvilket betød en væsentlig forøgelse af
arbejdsbyrden. I 1989 arbejdede ikke mindre end to af mi-
nisteriets kontorer således med forskellige sider af EF’s
fiskeripolitik. Udvidelsen af arbejdsområdet og den gene-
relle tendens til bureaukratisering kan også læses ud af, at
antallet af akademiske medarbejdere i departementet i peri-
oden fra 1950 til 1989 blev tredoblet. I den efterfølgende
periode er denne udviklingslinie efter al sandsynlighed for-
sat, omend det ikke er muligt at sætte eksakte tal på udvik-
lingen
12
.
Kort indblik i arkiv og arkivdannelse
Ved oprettelsen af Fiskeriministeriet i 1947 fortsatte depar-
tementet det journalsystem, der hidtil var blevet benyttet
ved Fiskeridirektoratet. Denne kontinuitet kan formentlig
dels ses som et udtryk for, at flere af de involverede em-
bedsmænd var fortsat fra Fiskeridirektoratet, dels at der ik-
ke eksisterede noget udpræget ønske om at ændre de allere-
de kendte rutiner. Det benyttede kancellisystem fungerede i
princippet som et simpelt finde- og henlæggelsessystem,
hvor alle handlinger og brevvekslinger i en sag blev regi-
streret under det nummer, det første brev i sagen havde fået
i journalen. I de første år blev der kun brugt én enkelt cen-
tral journal, men fra 1950 ændredes dette, således at hvert
kontor førte egne journaler, dog stadig efter kancellisystemet.
I 1984 blev dette system imidlertid lagt om, idet Fiskeri-
ministeriet gik over til at anvende et EDB-baseret journal-
plansystem, som omfattede hele ministeriets sagsområde.
Journalplansystemet, eller det kartoteksbaserede journal-
plansystem, baserede sig på en journaliseringsmåde, hvor
sagerne fortegnedes og blev henlagt efter en fast emneplan.
Hovedhensigten med det kartoteksbaserede journalplansy-
stem var at forbedre den systematiske emnemæssige søg-
ning efter sager. Det tidligere benyttede kancellisystem
manglede muligheden for systematiske emneindgange. Jour-
nalplansystemet gjorde emneindgangen til det overordnede
styrende princip. Sagerne blev herefter henlagt efter en
plan, der var systematisk grupperet efter de emner, den på-
gældende arkivskaber arbejdede med. Planen blev opdelt
hierarkisk i hovedgrupper med et eller flere niveauer af
undergrupper. Alle sager skulle placeres i en af disse under-
grupper og nummereres fortløbende inden for disse.
53
En delegation af danske fiskerikyndige under besøg i Hamburg
omkring 1950. Fra venstre ses dir. Claus Sørensen, medlem af
Fiskerirådet, B. Dinesen, departementschef i Fiskeriministeriet,
Fiskerikonsulent Erichsen fra Fiskeriministeriets 2. kontor og
M. C. Jensen, tidl. formand for Dansk Fiskeriforening.
1...,43,44,45,46,47,48,49,50,51,52 54,55,56,57,58,59,60,61,62,63,...216