ud af statistikkerne, fordi svindende godsomsætning førte
        
        
          til nedlæggelse som trafikhavn og en ny fremtid som f.eks.
        
        
          marina.
        
        
          I løbet af 1980’erne og 1990’erne begyndte motorvejs-
        
        
          udbygningen at skabe problemer for Esbjerg. I disse år blev
        
        
          udstrækningen af de danske motorveje noget nær fordoblet
        
        
          efter en plan, som prioriterede en nord/syd-gående streng i
        
        
          det østlige Jylland, en øst/vest-gående streng hen over Fyn
        
        
          og Sjælland samt yderligere en nord/syd-gående streng fra
        
        
          Lolland-Falster og op langs Østsjælland. Esbjerg Havns
        
        
          største konkurrenter i Fredericia og Århus blev tidligt  kob-
        
        
          let på motorvejssystemet, hvorfra der til Esbjerg fortsat var
        
        
          godt 70 kilometers træg kørsel ad en efterhånden helt utids-
        
        
          svarende traditionel landevej. Der er ikke tvivl om, at det
        
        
          var disse forhold i Esbjergs landværts infrastruktur, som i
        
        
          forening med arbejdskampene på havnen primært bevirke-
        
        
          de knækket på udviklingen i Esbjergs godsomsætning i
        
        
          løbet af 1980’erne
        
        
          15
        
        
          .
        
        
          Først i 1998 fik Esbjerg motorvejsforbindelse med det øv-
        
        
          rige land. Dette har bragt optimismen tilbage på trafikhav-
        
        
          nen i Esbjerg, hvor man på basis af motorvejen og den nye
        
        
          faste forbindelse over Storebælt nu øjner mulighed for, at
        
        
          havnen atter kan udnytte sin strategisk gode placering som
        
        
          Danmarks eneste store havn mod vest. Den begrænsede
        
        
          dybde i den søværts adgangsvej til Esbjerg vil fortsat være
        
        
          et handicap i forhold til den internationale skibstrafiks stør-
        
        
          ste fartøjer, men der er andre muligheder. I et udkast til stra-
        
        
          tegiplan for den fremtidige udvikling satsede havneledelsen
        
        
          foruden på Englandstrafikken i al fald fortsat på feeder- og
        
        
          rutetrafik på Nord- og Vesteuropa med fartøjer på en dyb-
        
        
          gang op til de omkring 10 meter, som havnen allerede ved
        
        
          årtusindeskiftet kunne klare
        
        
          16
        
        
          . Man håber, at det også i frem-
        
        
          tiden kan skabe en levedygtig havn - ikke mindst hvis der
        
        
          kommer realiteter bag de politiske ønsker i EU om overfør-
        
        
          sel af gods fra bil til bane og skib på grund af de voksende
        
        
          miljø- og trængselsproblemer på de europæiske veje
        
        
          17
        
        
          .
        
        
          77
        
        
          
            Vekselladssystemet muliggør udveksling af containere mellem bil, tog og skib.