Page 81 - Sjæklen2003

ten på egentlige efterforskningsboringer på Nordsøen i 1966

fik behov for en egnet base for de søværts operationer.

I udgangspunktet stillede man følgende infrastrukturelle

fordringer til en eventuel base:

· Den potentielle bases fysiske nærhed til de søværts ope-

rationer

· Baseområdets tilknytning til en god havn med dybt vand

og brede kajer samt mulighed for store udendørs lager-

områder

· Baseområdets nærhed til minimum en heliport eller bed-

re en lufthavn tilknyttet et net af ruteflyforbindelser

· Baseområdets nærhed til værksteds- eller bedre industri-

virksomheder med mulighed for at klare tekniske haste-

opgaver af forskelligt omfang

· Baseområdets nærhed til et større servicecenter med by-

miljø, boliger, kontorfaciliteter, kommunikationsmulig-

heder et cetera

Grundet behovet for fysisk nærhed til borefelterne var

det fra starten klart, at DUC’s landbase skulle placeres ved

den jyske vestkyst, og valget faldt på Esbjerg, der allerede i

udgangspunktet kunne opfylde samtlige behov med undta-

gelse af en lufthavn med et bredt net af ruteforbindelser

20

.

Med behovene for flymuligheder, tilstedeværelse af værk-

steder/industri og nærhed til et større servicecenter går off-

shore-branchens krav til infrastruktur betydeligt videre end

kravene til en almindelig trafikhavn. Samtidig er kvalitet, sik-

kerhed og rettidig levering nøgleord i den kapitalintensive

branche, hvor man i pressede situationer ikke er bleg for at

ofre en dyr flytransport for at have de rette komponenter på

rette sted til rette tid.

Dette øger presset på den del af havnens infrastruktur,

som drejer sig om godshåndtering. I Esbjerg har man såle-

des oplevet, at offshorefirmaerne i tilfælde af arbejdsned-

læggelser blandt havnearbejderne har handlet konsekvent og

uden hensyn til omkostninger med det samme overført for-

syningen af rigge og platforme til andre Nordsøhavne.

Bevidstheden om offshoreselskabernes konsekvens og rin-

ge tolerance på dette område kan være en væsentlig årsag

til ophøret af 1980’erne konstante uro blandt Esbjergs hav-

nearbejdere.

På havnefronten medførte offshorens komme oprindelig

ikke de store ændringer. Håndteringen af forsynings- og

vagtskibe blev indpasset på de havnearealer, hvor der var

plads, ligesom branchen i de første år også fandt lagerkapa-

citet i allerede eksisterende pakhuse. Fra starten i 1966 og

frem til slutningen af 1970’erne handlede Esbjergs off-

shoreaktiviteter da også kun om simple forsyningsopgaver i

forhold til de dengang kun få rigge og det enlige produce-

rende felt på den danske del af Nordsøen. I slutningen af

1970’erne indledtes imidlertid en voldsom opbygning såvel

antals- som kapacitetsmæssigt af felterne på dansk Nord-

søsokkel. Aktiviteterne boomede i årene 1979-85 og fort-

satte siden på et relativt højt niveau. Ved årtusindskiftet

fandtes på den danske del af Nordsøen i alt 16 produceren-

de felter, hvoraf de 14 blev opereret af Mærsk Olie- og Gas

AS, mens de sidste to blev opereret af henholdsvis ameri-

kanske Amerada-Hess og norske Statoil. År 2000 lå den

danske kulbrinte-produktion på årsbasis på knap 18 mio.

tons olie og godt 7 mia. kubikmeter naturgas, og der regnes

fortsat med øget feltudbygning og kulbrinteindvinding på

den danske Nordsø.

I takt med denne udvikling har offshoreaktiviteterne sat

stadig større præg på havnen. De største operatørselskaber

har således indrettet sig med nybyggede og kajnære base-

og lagerfaciliteter, ligesom havnen har nyanlagt eller udvi-

det eksisterende kajer for at kunne klare den intensiverede

trafik af forsyningsskibe til Nordsøfelterne. Et lokalt off-

shorerelateret værft fra starten af 1980'erne er skudt op på

arealer, som tidligere husede nogle mindre træskibsværfter.

Flere virksomheder er dog aktive i produktion af offshore-

moduler, og havnen har derfor også etableret særlige kaj-

arealer til bygning og udskibning af sådanne moduler. Dis-

se arealer har i løbet af 1990’erne desuden vist sig nyttige i

forhold til det stigende antal ombygninger og reparationer

af borerigge, som efterhånden finder sted i Esbjerg.

I forbindelse med den store udbygning af de danske fel-

ter i begyndelsen af 1980’erne etablerede det statsejede

DONG (Dansk Olie- og Naturgasselskab) et omfattende rør-

81