Page 92 - Sjæklen2003

at havnen ligger i den nordlige ende af det hollandsk/tysk/

danske Vadehav, som er et internationalt anerkendt natur-

område, udpeget til Ramsarområde og siden 1970’erne om-

fattet af både fredninger og andre naturbeskyttelsesforan-

staltninger. De klare politiske beslutninger om beskyttelse

af Vadehavets naturværdier har eksempelvis forhindret hav-

nen i at udvide arealet til containerterminal ud over et snæ-

vert defineret område, og i den daglige drift har havnen et

miljømæssigt problematisk behov for at deponere oprenset

materiale fra løb og bassiner (langt over en million m

3

år-

ligt) på særlige felter uden for de gængse sejlruter. Sådanne

aktiviteter er uomtvistelige indgreb i Vadehavets naturlige

processer, og det er yderligere problematisk i forhold til

miljøbeskyttelsen, at en del af det oprensede materiale fra

havnebassinerne gennem tiden har været stærkt belastet af

forurening med blandt andet tungmetaller fra beddingsare-

alet. Der har som en naturlig følge heraf heller ikke kunnet

etableres politisk opbakning til lempning af eksempelvis

spildevandsafgifter, og heri har den lokale fiskeindustri måt-

tet acceptere vanskeligere konkurrencevilkår end fiskeindu-

strier i de andre vest- og nordjyske fiskerihavne

41

.

Sammenfattende kan det konstateres, at de mange, som

har interesse i at udnytte Esbjerg Havn - og i at kontrollere

dens miljøpåvirkninger - kan få afgørende indflydelse på

dens fremtidige infrastrukturelle funktions- og konkurren-

cedygtighed. I korte træk står interesserne over for hinanden

på mindst fire måder: For det første mellem havnens aktører

indbyrdes vedrørende arealudnyttelse og tilrettelæggelse af

afgiftspolitik og investeringer. For det andet mellem anven-

delse af arealerne til traditionelle havne- og industrielle

funktioner og anvendelse til boliger, kontor- og turistvenli-

ge funktioner. For det tredje mellem havnens frie udviklings-

muligheder og graden af beskyttelse og kontrol af Vadeha-

vets naturværdier. Og for det fjerde mellem på den ene side

Esbjergs lokale og regionale interesse i at have en dynamisk

og overskudsgivende havn og på den anden side den over-

ordnede statslige planlægning af infrastrukturen i det øvri-

ge Danmark. Dertil skal naturligvis lægges hele spillet om

samarbejdet - og konkurrencen - med andre havne i Nordsø-

området og tilstødende farvande.

Afslutning

Ovenstående case study af havnen i Esbjerg dokumenterer

klart, at infrastruktur i havnesammenhæng er en sammensat

og kompleks størrelse, som omfatter meget andet end blot

havnens søværts og landværts forbindelsesmuligheder. Hav-

nens evne til at skabe en effektivt glidende godshåndtering

og skift mellem transportformer er lige så vigtig som god-

sets lettest mulige adgang til og afgang fra havnen, og sø-

transportens konkurrencesituation i forhold til diverse alter-

native transportformer er ligeledes en faktor, som ikke må

overses i sammenhængen. Endelig er det vigtigt at erkende,

at begrebet infrastruktur har varierende indhold alt efter ar-

ten af maritim virksomhed.

For godstrafikkens vedkommende er den søværts ad-

gangsmulighed - vanddybde i løb og bassiner - en afgørende

parameter, mens på landsiden faktorer som kraner, kajlæng-

der, oplagringsplads og landværts forbindelse med jernbane-

og vejnet spiller en tilsvarende afgørende rolle. I de sidste

årtier af det 20. århundrede har man måttet konstatere, at

adgang til motorvejsnettet er blevet en stadig vigtigere fak-

tor. Det er i denne sammenhæng interessant at iagttage,

hvorledes lastbiler og lettet adgang til europæiske storhav-

ne i løbet af 1980’erne og 1990’erne har øget konkurrencen

på mindre havne med regional eller lokal betydning. En vel-

proportioneret, fysisk infrastruktur såvel søværts som land-

værts er en nøgle til succes, men havnen må også råde over

en velfungerende lokal arbejdsstyrke, idet flaskehalse i eller

blokeringer af havnens godshåndtering hurtigt kan med-

føre, at havnen taber terræn i en stadig hårdere konkurren-

ce, hvor pris, effektivitet og leveringssikkerhed er afgøren-

de faktorer i lastejernes valg af transportvej.

Foruden gode søværts og landværts forbindelsesmulig-

heder føjer færgetrafik krav om opmarcharealer og facilite-

ter for ventende passagerer til havnens infrastrukturelle yde-

evne. Transporttid er i de sidste årtier af det 20. århundrede

blevet en væsentlig faktor i passagertrafikken. På korte ruter

står færgefarten fortsat stærkt, men inden for passagertrafik

over længere afstande har færgerne måttet se sig distanceret

af alternative transportformer. Forretningsrejsende har læn-

ge foretrukket de hurtigere fly, og fremvæksten af lavpris-

92