fragtmæssigt
3
. Hos rederiledelsen var forventningerne til det
nye skib høje, og man var ikke bange for at sætte konkrete
tal på disse forventninger. I det første års drift sigtede man
således på at sælge omkring 100.000 passagerbilletter samt
400.000 lanemeter på vogndækket
4
. Også hos besætning og
passagerer var der spændte forventninger til, hvordan det nye
koncept ville fungere, og det var ikke mindst besætningens
og kundernes oplevelse af de gennemførte forandringer, der
stod i fokus, da en projektgruppe fra Center for Maritime og
Regionale Studier (Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Uni-
versitet) fra den 4. til den 6. september 2003 foretog en
dokumentationstur med
Dana Sirena.
Turen var led i et dokumentations- og forskningsprojekt,
som blev indledt i 2002 med henblik på at belyse den foran-
dringsproces, som DFDS dengang satte i gang med kon-
ceptændringerne på Englandsruten fra Esbjerg. Projektets
indhold og formål er beskrevet i forbindelse med afrappor-
teringen af den første dokumentationstur med
Dana Anglia
,
som blev publiceret i
Sjæk’len - Årbog for Fiskeri- og Sø-
fartsmuseet 2002
(Esbjerg 2003, p. 57ff), og skal derfor ik-
ke gentages her. Her skal blot konstateres, at projektgruppe
og arbejdsmetoder stort set var identiske på de to doku-
mentationsture, der af hensyn til passagersammensætningen
om bord begge fandt sted primo september
5
. Som ved 2002-
turen blev projektgruppen særdeles godt modtaget om bord
og fik den fornødne frihed til at bevæge sig rundt overalt på
skibet i arbejdet med at foretage optegnelser, gennemføre
interviews med besætningsmedlemmer og passagerer samt
optage fotos og video undervejs. Det blev et par travle og
udbytterige dage, inden projektgruppen den 6. september
atter forlod
Dana Sirena
med knap 150 interviews, godt
400 fotooptagelser, omkring en times videofilm samt be-
sætnings- og passagerlister, leverandørfortegnelser (i det
omfang sådanne forekom), vagtplaner, arbejdsinstrukser, or-
ganisationsplaner og meget mere, som nu er sikret for efter-
tiden.
I lighed med
Dana Anglia
-dokumentationen blev også
Dana Sirena
belyst som arbejdsplads og som transportform,
ligesom der forsøgtes tilvejebragt data til belysning af ski-
bets afledte økonomiske effekt for Esbjerg. Selv om mate-
rialet umiddelbart tillader det, skal der i nærværende artikel
imidlertid ikke forsøges en parallel beskrivelse af forholde-
ne om bord på
Dana Anglia
og
Dana Sirena
. Formålet er
derimod at sætte fokus på de forandringer, som er sket med
omlægningen fra et »flydende hotel« til et ro/pax-koncept
og belyse, hvorledes ændringerne blev oplevet af besætnin-
gen og passagererne om bord på DFDS’ nye skib på Eng-
landsruten fra Esbjerg.
Vi går om bord og følger reaktionerne på broen, i maski-
nen, på dækket, i cateringafdelingen og blandt passagererne.
På broen
For navigatørerne om bord på
Dana Sirena
adskiller hver-
dagen sig ikke markant fra arbejdet på
Dana Anglia
6
. Antal-
let af navigatører er således uændret i forhold til
Dana Ang-
lia
. Et par af
Dana Sirenas
officerer har tidligere sejlet på
Dana Anglia
, og kan derfor foretage en direkte sammenlig-
ning mellem de to arbejdspladser. Hovedparten af arbejds-
rutinerne er identiske i forhold til
Dana Anglia
. Det gælder
således både søvagterne - den egentlige navigation - og man-
ge af officerernes administrative opgaver.
Den afgørende forandring er indførelsen af ro/pax-kon-
ceptet.
Dana Anglia
medbragte ganske vist et mindre antal
løstrailere, men godstransporten på Esbjerg-Harwich var ho-
vedsageligt koncentreret i godsrederiet DFDS Tor Line ind-
til 2002. Ro/pax-konceptet indebærer et øget samarbejde
mellem fragt- og passagerrederierne i DFDS. En af naviga-
tørerne fortæller, at der findes forskellige virksomhedskul-
turer i DFDS Tor Line og passagerrederiet DFDS Seaways.
Dana Sirena
må disse kulturer smelte sammen. Det er
næppe heller tilfældigt, at den ene af
Dana Sirenas
kaptaj-
ner kommer fra DFDS Tor Line, mens skibets anden kaptajn
tidligere var beskæftiget i DFDS Seaways. Indførelsen af
ro/pax-konceptet betyder også, at forskellige passager- og
godshensyn må afvejes. Skibets kaptajn Søren Torbensen
fortæller, at sejladsen nu i højere grad foregår »på fragtens
præmisser«. Skibets afgangstidspunkt fra havn er således
flyttet fra kl. 18 til kl. 19 i et forsøg på at imødekomme
godskundernes ønsker. Noget der lader sig gøre grundet den
kortere overfartstid. Et endnu senere afgangstidspunkt ville
100
1...,90,91,92,93,94,95,96,97,98,99 101,102,103,104,105,106,107,108,109,110,...216