Page 100 - Sjæklen2003

fragtmæssigt

3

. Hos rederiledelsen var forventningerne til det

nye skib høje, og man var ikke bange for at sætte konkrete

tal på disse forventninger. I det første års drift sigtede man

således på at sælge omkring 100.000 passagerbilletter samt

400.000 lanemeter på vogndækket

4

. Også hos besætning og

passagerer var der spændte forventninger til, hvordan det nye

koncept ville fungere, og det var ikke mindst besætningens

og kundernes oplevelse af de gennemførte forandringer, der

stod i fokus, da en projektgruppe fra Center for Maritime og

Regionale Studier (Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Uni-

versitet) fra den 4. til den 6. september 2003 foretog en

dokumentationstur med

Dana Sirena.

Turen var led i et dokumentations- og forskningsprojekt,

som blev indledt i 2002 med henblik på at belyse den foran-

dringsproces, som DFDS dengang satte i gang med kon-

ceptændringerne på Englandsruten fra Esbjerg. Projektets

indhold og formål er beskrevet i forbindelse med afrappor-

teringen af den første dokumentationstur med

Dana Anglia

,

som blev publiceret i

Sjæk’len - Årbog for Fiskeri- og Sø-

fartsmuseet 2002

(Esbjerg 2003, p. 57ff), og skal derfor ik-

ke gentages her. Her skal blot konstateres, at projektgruppe

og arbejdsmetoder stort set var identiske på de to doku-

mentationsture, der af hensyn til passagersammensætningen

om bord begge fandt sted primo september

5

. Som ved 2002-

turen blev projektgruppen særdeles godt modtaget om bord

og fik den fornødne frihed til at bevæge sig rundt overalt på

skibet i arbejdet med at foretage optegnelser, gennemføre

interviews med besætningsmedlemmer og passagerer samt

optage fotos og video undervejs. Det blev et par travle og

udbytterige dage, inden projektgruppen den 6. september

atter forlod

Dana Sirena

med knap 150 interviews, godt

400 fotooptagelser, omkring en times videofilm samt be-

sætnings- og passagerlister, leverandørfortegnelser (i det

omfang sådanne forekom), vagtplaner, arbejdsinstrukser, or-

ganisationsplaner og meget mere, som nu er sikret for efter-

tiden.

I lighed med

Dana Anglia

-dokumentationen blev også

Dana Sirena

belyst som arbejdsplads og som transportform,

ligesom der forsøgtes tilvejebragt data til belysning af ski-

bets afledte økonomiske effekt for Esbjerg. Selv om mate-

rialet umiddelbart tillader det, skal der i nærværende artikel

imidlertid ikke forsøges en parallel beskrivelse af forholde-

ne om bord på

Dana Anglia

og

Dana Sirena

. Formålet er

derimod at sætte fokus på de forandringer, som er sket med

omlægningen fra et »flydende hotel« til et ro/pax-koncept

og belyse, hvorledes ændringerne blev oplevet af besætnin-

gen og passagererne om bord på DFDS’ nye skib på Eng-

landsruten fra Esbjerg.

Vi går om bord og følger reaktionerne på broen, i maski-

nen, på dækket, i cateringafdelingen og blandt passagererne.

På broen

For navigatørerne om bord på

Dana Sirena

adskiller hver-

dagen sig ikke markant fra arbejdet på

Dana Anglia

6

. Antal-

let af navigatører er således uændret i forhold til

Dana Ang-

lia

. Et par af

Dana Sirenas

officerer har tidligere sejlet på

Dana Anglia

, og kan derfor foretage en direkte sammenlig-

ning mellem de to arbejdspladser. Hovedparten af arbejds-

rutinerne er identiske i forhold til

Dana Anglia

. Det gælder

således både søvagterne - den egentlige navigation - og man-

ge af officerernes administrative opgaver.

Den afgørende forandring er indførelsen af ro/pax-kon-

ceptet.

Dana Anglia

medbragte ganske vist et mindre antal

løstrailere, men godstransporten på Esbjerg-Harwich var ho-

vedsageligt koncentreret i godsrederiet DFDS Tor Line ind-

til 2002. Ro/pax-konceptet indebærer et øget samarbejde

mellem fragt- og passagerrederierne i DFDS. En af naviga-

tørerne fortæller, at der findes forskellige virksomhedskul-

turer i DFDS Tor Line og passagerrederiet DFDS Seaways.

På

Dana Sirena

må disse kulturer smelte sammen. Det er

næppe heller tilfældigt, at den ene af

Dana Sirenas

kaptaj-

ner kommer fra DFDS Tor Line, mens skibets anden kaptajn

tidligere var beskæftiget i DFDS Seaways. Indførelsen af

ro/pax-konceptet betyder også, at forskellige passager- og

godshensyn må afvejes. Skibets kaptajn Søren Torbensen

fortæller, at sejladsen nu i højere grad foregår »på fragtens

præmisser«. Skibets afgangstidspunkt fra havn er således

flyttet fra kl. 18 til kl. 19 i et forsøg på at imødekomme

godskundernes ønsker. Noget der lader sig gøre grundet den

kortere overfartstid. Et endnu senere afgangstidspunkt ville

100