Page 108 - Sjæklen2003

på et punkt finder arbejdet problematisk. Set fra skibsassi-

stenternes side består problemet nemlig i, at dæksbesætnin-

gen ved konceptændringen er skåret så langt ned, at der

ikke er ordentlig tid til vedligeholdsarbejde, og det kan -

som én af dem udtrykker det - godt »være temmelig fru-

strerende for en gammel sømand«. Hvis skibet ikke skal

forfalde, må man ifølge skibsassistenterne enten revurdere

dæksbesætningens antal eller hyre arbejdskraft udefra til

vedligeholdsopgaver. For skibsassistenterne synes lejlighed-

vist hyret mandskab ikke at være en ideel løsning, idet så-

danne folk næppe vil have helt samme loyalitet over for

skib og arbejde som en fast besætning.

Som gamle passagerskibsfolk har de to skibsassistenter

også øje for den service, som tilbydes passagererne. Selv-

følgelig ligger det i selve grundkonceptet, at man om bord

på

Dana Sirena

ikke vil finde helt tilsvarende passagertil-

bud og bekvemmeligheder, som man gjorde på

Dana Ang-

lia

. Ifølge skibsassistenterne udtrykker nogle ældre passa-

gerer dog glæde herover, idet de finder det nye skib mere

roligt end

Dana Anglia

, men med Birgers ord er det jo ale-

ne »et spørgsmål om temperament«.

Èn ting er dog forskellen til

Dana Anglia

, hvor

Dana

Sirenas

koncept er anderledes tænkt, men en anden er for-

skellen på

Dana Sirena

og konceptprøveskibet

Dana Glo-

ria

på passagersiden. Efter ombygningen er passagerkapa-

citeten om bord på

Dana Sirena

, som nævnt i indledningen,

blevet fordoblet i forhold til situationen på søsterskibet, og

det har i den første driftsfase afsløret nogle flaskehalspro-

blemer, som også dæksbesætningen er blevet opmærksom

på. Ved lastning af biler er skibsassistenterne engagerede

med at anvise pladser og har i denne sammenhæng noteret

sig, at parkerings- og tilkørselsforhold i Esbjerg rummer en

række udfordringer - ikke mindst i relation til det større

antal personbiler, som kan medtages om bord på

Dana Sire-

na

. Der er ikke plads nok på parkeringspladsen, og lastnin-

gen går langsomt, fordi bilerne ikke bare kan køre lige ind.

Hertil kommer, at de passagerer, som sendes på nederste

dæk, med børn og kufferter skal klemme sig vej frem mel-

lem kæmpetrailere og derpå to etager op ad trapper, før de

kommer til den første elevator. Endelig har man noteret sig

et markant højsæsonpres på skibets restaurant, som ikke har

den fornødne kapacitet i forhold til passagertallet.

Man gør sig sine erfaringer og må så drage nogle konse-

kvenser. Ifølge skibsassistenterne må konsekvensen af dis-

se ting blive en eller anden form for ombygning af adgangs-

forhold og skib, således at man kan levere den bedst muli-

ge service for publikum. Alle om bord er klar over vigtig-

heden af tilfredse kunder - det gælder for folkene på dæk-

ket, det gælder for maskinfolkene og for officererne på bro-

en, og sidst, men ikke mindst, gælder det personalet i cate-

ringafdelingen, som i deres daglige arbejde er i tæt berøring

med kunderne.

Catering

Netop i cateringafdelingen har omlægningen af driften så-

vel praktisk som administrativt ført til store forandringer

13

.

Den største forandring er, at passagerkapaciteten er blevet

skåret ned fra 1.250 personer på

Dana Anglia

til de nu-

værende 600 passagerer, og at der som følge heraf er

foretaget en reduktion i cateringpersonalet fra 59 til 42 be-

sætningsmedlemmer. Samtidig er der kommet nye arbejds-

opgaver til. Således har stewarder og stewardesser overtaget

al rengøring og klargøring af passagerkabinerne - et arbej-

de, der før i tiden blev foretaget af rengøringspersonale fra

land, mens skibet lå i havn.

Passagermæssigt har omlægningen imidlertid været en

stor succes. I højsæsonen har belægningen ligget på 90-100

%, og man forventer, at belægningen vil vedblive med at

være relativ høj også uden for sæsonen. Undervejs i inter-

viewene nævner flere af cateringfolkene imidlertid, at rede-

riets reklame over for passagerne efter deres mening er for-

kert. Skibet markedsføres som et almindeligt passagerskib,

og passagerne har derfor ofte for høje forventninger til ski-

bets standard. Derudover har man i cateringafdelingen en

oplevelse af, at passagerkapaciteten er sat for højt i forhold

til skibets og besætningens størrelse. Den høje belægning

har virket stressende for personalet, der som resultat af fo-

kuseringen på fragtkapacitet har skullet kæmpe ikke blot

med for lidt plads, men også med at udvikle og indarbejde

nye arbejdsrutiner. I det hele taget er arbejdstempoet og

108