Page 94 - Sjæklen2003

byrdes konflikter mellem de havnerelaterede erhverv om ud-
nyttelsen og udviklingen af såvel som betalingen for infra-
strukturelle ydelser og faciliteter. I de seneste år har udefra
kommende aktører i stadig stigende grad vist interesse for
at udnytte havnearealer til andet end rent havnerelaterede
formål, hvilket alt andet lige har øget konfliktpotentialet
omkring havnene. Mindst fire sæt af interessemodsætninger
kan identificeres:
1. Mellem havnens aktører indbyrdes
2. Mellem traditionel anvendelse af arealerne og ikke hav-
nerelateret anvendelse.
3. Mellem havnens frie dispositionsret og hensyn til omlig-
gende naturværdier.
4. Mellem det lokale, det regionale og det nationale politi-
ske niveau mht. prioritering af infrastrukturens udvikling.
Havnearealer udgør en formidabel samfundsmæssig
ressource. Denne ressource kan udnyttes på talrige måder
spændende fra water front boligområder over forskellige
rekreative eller ikke havnerelaterede udnyttelser til speciali-
seret havnedrift i den ene eller anden form. I sidste ende er
havnens udnyttelse et spørgsmål om økonomi og politiske
valg, men alle valgmuligheder indebærer konsekvenser for
andre aktørers potentielle udnyttelse af den samme ressour-
ce. Netop derfor er det af afgørende betydning, at ikke mindst
besluttende myndigheder er yderst opmærksomme på de
problemsæt, som udløses af »havnenes infrastrukturelle kom-
pleksitet«.
Noter
1. Morten Hahn-Pedersen: Fra viking til borebisse - 50 gene-
rationer ved Vadehavet, Esbjerg 2001, p. 119ff.
2. Morten Hahn-Pedersen: »The Port of Esbjerg - Den-
marks Gateway to the West 1868-1994«, in E. Karppinen
(ed.): Harbour - The Development of a Harbour and the
Work in a Harbour (Papers from the X International Baltic
Seminar in Kotka, Finland, 1994), Kotka 1996, p.45ff.
3. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., Kotka 1996, p. 47ff og
Morten Hahn-Pedersen: op. cit., Esbjerg 2001, p. 121ff.
4. Morten Hahn-Pedersen: Danish North Sea Lightships ,
Esbjerg 1991, p. 19ff, Morten Hahn-Pedersen: op. cit., Kot-
ka 1996, p. 45ff og Morten Hahn-Pedersen: op. cit., Esbjerg
2001, p. 121ff
5. Statistiske Meddelelser 1972:5, Danmarks skibe og skibs-
fart 1970, København 1972, Statistiske Meddelelser
1982:2, Danmarks skibe og skibsfart 1980, København 1982,
Statistiske Efterretninger/Samfærdsel og Turisme 1991:8,
Skibsfarten på danske havne 1990, Århus 1991, Statistiske
Efterretninger/Transport 2001:22, Skibsfarten på danske
havne 2000, Århus 2001. Desuden træk fra Trafikministe-
riets Havnedatabase 1977-1999.
6. Informationer vedr. dybder er hentet fra CD’en »Det
levende søkort«.
7. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., Esbjerg 2001, p. 132
samt Esbjerg Trafikhavn: Beretning og regnskab 1998, Es-
bjerg 1998.
8. Statistiske Efterretninger/Transport 2001:22, Skibsfarten
på danske havne 2000, Århus 2001.
9. Esbjerg Trafikhavn: op. cit., Esbjerg 1998, Ugeavisen Es-
bjerg 20-2-2002 samt pressemeddelelse fra Esbjerg Havn 4-
4-2002. I 2004 er omkostningerne ved lods, bugsering, tros-
sefører og skibsafgifter blevet reduceret i Esbjerg, mens de
omvendt er steget i Århus. Alligevel er der fortsat en pris-
forskel på mellem 40.000 og 50.000 kr. for et anløb med
samme type Grimaldiskib i de to havne (oplyst af Carl Jo-
han Madsen, Esbjerg Havn, 4-2-2004).
10. Data om Esbjergs Havns fysiske infrastruktur fremgår
bl.a. af havnens regnskaber og årsberetninger - f.eks. Es-
bjerg Trafikhavn: op. cit., Esbjerg 1998.
11. Morten Hahn-Pedersen: op. cit., Esbjerg 2001, p. 164ff,
Johs. Bredmose Simonsen: Havn og skibe - Esbjerg 1868-
2000, Esbjerg 2001, p. 199ff.
12. Morten Hahn-Pedersen: Changing Structures - Devel-
opments in Danish Commercial Ports since 1960, in Lewis
R. Fischer (ed.): International Journal of Maritime History,
Vol. VIII, No. 1, June 1996, p. 59ff - specielt siderne 68ff.
13. Statistiske Meddelelser 1982:2, Danmarks skibe og
skibsfart 1980, København 1982, Esbjerg Trafikhavn:
Beretning og regnskab 1990, Esbjerg 1991, Esbjerg Trafi-
94