123
        
        
          måling og udarbejdet en skabelon. På den måde er alle træ-
        
        
          dele i princippet udfærdiget som kopier af de eksisterende,
        
        
          hvoraf nogle er originale.
        
        
          
            Arbejdsgang
          
        
        
          I foråret 2009 blev den gamle garnering og aptering pillet
        
        
          ud. Skotter, garnering i side og bund samt dele af apteringen
        
        
          i lukafet blev fjernet – alt var rekonstrueret. Dæksplankerne
        
        
          blev fjernet ad flere omgange som arbejdet med siderne
        
        
          skred frem. Den første bundplanke blev taget ud af skibet,
        
        
          og tømrerne begyndte at arbejde med styrbord side. Hvert
        
        
          andet spant blev taget ud, og det samme skete med skibets
        
        
          bundstokke. Der blev udfærdiget nye spanter og bundstok-
        
        
          ke, hvor det var nødvendigt, og både nye og bevarede blev
        
        
          imprægneret. Undervejs blev et par rang af klædningsplan-
        
        
          kerne taget af. Da alle bundstokke og spanter var udskiftet
        
        
          eller genindsat i løbet af foråret 2010, blev klædningsplan-
        
        
          kerne i styrbord side udskiftet, hvor det var nødvendigt. Alle
        
        
          planker, gamle som nye, blev imprægneret. Der blev taget ri
        
        
          af plankerne på skibet inden de dårlige blev fjernet. Derefter
        
        
          kunne de nye planker tilvirkes af den på museets bloksav
        
        
          udskårne egeplanke. Udskæringen af sideplanker skete på
        
        
          båndsav. For at forme de nye planker efter evertens form
        
        
          anvendtes svedekiste (se nedenfor). Da styrbord side var be-
        
        
          klædt, blev støtter og bjælkevæger behandlet på tilsvarende
        
        
          vis. Frem til udgangen af august 2010 blev samme frem-
        
        
          gangsmåde anvendt i bagbord side.
        
        
          Da træet i siderne var udskiftet, blev der arbejdet med
        
        
          dæksbjælker og dæksknæ. Både den lille lugekarm og stor-
        
        
          lugens karm var medtagede og blev erstattet af nytilvirkede.
        
        
          De blev sat i skibet, og der blev isat skotter mellem lukaf,
        
        
          det store lastrum, det lille lastrum og kabelrummet. Efter-
        
        
          følgende blev skibet i slutningen af september 2010 hejst
        
        
          ned af bukkene, så det videre arbejde med dækket kunne
        
        
          følges af publikum.
        
        
          I september og oktober blev der repareret og udskiftet
        
        
          vaterbord og efterfølgende skandæk. Før dækket kunne
        
        
          lægges, blev der kalfatret omkring vaterbord, skandæk og
        
        
          støtter. To dæksplanker i halvdækket, som var medtaget,
        
        
          blev udskiftet, og tilstanden nedenunder vurderet som god.
        
        
          Resten af dæksplankerne på halvdækket blev bevaret, mens
        
        
          samtlige hoveddækkets planker blev udskiftet. Dæksplan-
        
        
          kerne blev lagt i oktober/november og kabelrummets lu-
        
        
          gekarm, der hviler på dækket, samt krøbelspillet, som var
        
        
          istandsat og havde fået udskiftet trædele, blev sat i. Anker-
        
        
          spillet blev bevaret. Agterspejl og halvdæk var i hovedsagen
        
        
          i god stand, og der skete kun udskiftning af enkelte halv-
        
        
          dæksplanker.
        
        
          Efterfølgende blev skibets lønning udfærdiget, der blev
        
        
          isat ankerklyds og røstjern på siderne. Sluttelig skal der over
        
        
          vinteren overfladebehandles og males. Først i højsæsonen
        
        
          2011 vil dæk og sider blive kalfatret. Rigningen sættes først
        
        
          til næste sæson, da skibet for at være beskyttet mod vejrlig
        
        
          skal overvintre overdækket af presenninger.
        
        
          
            Arbejdsprocesser
          
        
        
          Der anvendes flere specielle arbejdsprocesser i restaureringen
        
        
          af et træskib. Der benyttes moderne værktøj, men nogle pro-
        
        
          cesser er som i ældre tider. I forbindelse med formidlingen af
        
        
          restaureringsarbejdet blev dele af arbejdet demonstreret, som
        
        
          det udførtes i ældre tider. Der blev konstrueret et naglebord,
        
        
          hvor trænaglerne blev tilvirket og afhøvlet, skarøksen blev
        
        
          anvendt til afhøvling af spanter, og svedekisten blev benyttet
        
        
          til opvarmning af egetræsplanker med det formål at blødgøre
        
        
          træet, så det kunne bøjes efter stævnens form.
        
        
          Træ til at bygge skibe af skal helst være lagret. Når træ
        
        
          tørrer ind mindskes størrelsen, og et skib af frisk træ vil snart
        
        
          blive utæt, da nåderne, afstanden mellem sideplankerne, vok-
        
        
          ser. Det betyder, at en kalfatring vil være omsonst, da træet
        
        
          trækker sig sammen, og skibet bliver utæt. Som før nævnt
        
        
          findes der ikke lagret træ på markedet, hvorfor de indkøbte
        
        
          kævler af flådeeg og spantetræet har lagret i museets frilands-
        
        
          afdeling fra erhvervelsen i 2008 og frem til brug.
        
        
          Museets bloksav har været i anvendelse til at lave de første
        
        
          udskæringer af planker og spanter. De flere tons tunge kævler
        
        
          blev med et hejsespil løftet op på vognen til saven, og planker
        
        
          blev udskåret i passende tykkelse afhængig af anvendelsen.
        
        
          De udsavede planker blev viderebearbejdet efter opmålinger
        
        
          af de originale skibsdele, og derefter skåret til med båndsav
        
        
          og tilpasset med skarøkse eller moderne høvle.