Page 113 - Sjæklen2010

113
Fiskeri- og Søfartsmuseets klenodie, vadehavseverten ”Ane
Cathrine”, har i 2008-2010 gennemgået et større restaure-
ringsarbejde. Dette er sket på baggrund af, at Kulturarvssty-
relsen i 2008 vurderede fartøjet som værende af enestående
national betydning. Kulturarvsstyrelsen, Lauritzen-fonden
samt Esbjerg Fonden har samlet støttet restaureringen med
1,2 mio. kr. Kulturarvsstyrelsen stillede som betingelse for
bevillingen, at der efterfølgende skulle etableres en varig
opbevaring af fartøjet i overensstemmelse med Skibsbeva-
ringsfondens anvisninger. I denne artikel, der tager afsæt i
en rapport udarbejdet i forbindelse med restaureringsarbej-
det, gives en introduktion til everten og dens historie, og der
berettes om restaureringen, som blev udført af museets to
skibstømrere Gert Lykke Jensen og Ole Mølgaard.
En vadehavsevert af Enestående National Betydning1
Fiskeri- og Søfartsmuseet erhvervede vadehavsfartøjet Ane
Cathrine i 1967 og hjemtog det året efter. Skibet er et af få
bevarede i Danmark af typen evert og det eneste, som er
bygget i sejlskibenes tidsalder – før 1900. Samtidig er ever-
ten det sidste bevarede fartøj af de mange, der i 1800-tallets
sidste halvdel blev bygget på Søren Abrahamsens værft i
Nordby på Fanø.
Museets daværende medarbejdere Alan Hjorth Rasmus-
sen og Andreas Møller udførte i slutningen af 1960’erne
en større undersøgelse af den historiske vadehavssejlads,
dvs. samtidig med hjemtagelsen af everten, og det dannede
grundlag for en restaurering og delvis rekonstruktion af Ane
Cathrine i de følgende år.2 Everten var ved erhvervelsen let-
tere ombygget, og den havde bl.a. fået motor og styrehus i
Restaureringen af Ane Cathrine –
en vadehavsevert af enestående national betydning
Af René Schrøder Christensen
1919. Det originale skrog og bundkonstruktionen på skibet
var dog bevaret, og fartøjet blev i 1968-72 restaureret og
tilbageført til den oprindelige skikkelse – som den så ud
omkring 1900-1925.
Restaureringen i 1968-72 blev udført af museets skibs-
tømrer Carl Nielsen og omtrent alt materiale, som havde
været over vandlinjen, blev udskiftet. I styrbord blev de tre
øverste rang (dvs. rækker af sideplanker) skiftet og i bag-
bord anden og tredje øverste rang. Stævntoppen blev skiftet
et stykke ned. Alle dæksbjælker på dæk og halvdæk blev
fornyet tillige med skandæk, vaterbord, dæksfisk og dæks-
planker samt lønningsstøtter og skanseklædning. Skibet var
som nævnt blevet udstyret med motor i 1919, hvor lukafet
blev indrettet til motorrum og beboelsen flyttet forskibs.
Derfor måtte lukafet under halvdækket rekonstrueres, li-
gesom i øvrigt dæksluger, krøbel- og ankerspil, skylight,
skydekappe, mast, rig, rundholter, sejl, ror og sidesværd.3
Rekonstruktionen af skibet blev baseret på fotomateriale
samt beretninger fra folk, som havde kendt eller sejlet med
Ane Cathrine.
Som baggrund for den aktuelle restaurering og vurde-
ringen af Ane Cathrine som kvalificeret til betegnelsen Ene-
stående National Betydning lå en besigtigelse og vurdering
af skibets historisk-tekniske detaljer og kulturhistoriske for-
tælleværdi foretaget af Jes Kroman fra Skibsbevaringsfon-
den i februar 2008. Der er i dag kun tre bevarede everter i
Danmark, hvoraf den ene, Rebekka, er totalt renoveret og re-
konstrueret og den anden, Karen, er i ringe stand. Begge de
nævnte everter er yngre end Ane Cathrine, som er den eneste
bevarede evert bygget i sejlskibstiden. Skibsbevaringsfon-