Page 114 - Sjæklen2010

114

dens konklusion lød, at skibet er ”unikt” med en ”høj dyna-

misk fortælleværdi” og må betragtes som den ”væsentligste

repræsentant for denne skibstype” i Danmark.

Hvad andre skrev

Flere har tidligere beskæftiget sig med everter, ikke mindst

tidligere ansatte ved Fiskeri- og Søfartsmuseet. A. Hjorth

Rasmussen udgav i 1972 et lille skrift om Vadehavssejlads

bl.a. baseret på den indhentede viden om

Ane Cathrine

.

4

Her berettede han kort om skibstypen, dens konstruktion og

funktion i Vadehavet, og hvor den sejlede.

Ane Cathrine

s

historie blev kort fortalt, og der blev bragt en ejerliste samt

en liste over skibets sejladser på Esbjerg 1887-94. Også An-

dreas Møller skrev om everten i en lille artikel, der beskrev

de ændringer fartøjet var blevet udsat for, og hvordan den

skulle føres tilbage til det oprindelige udseende.

5

Godt og

vel tyve år senere skrev en anden af museets medarbejdere,

Thyge Jensen, om everten som skibstype og her var fokus

i høj grad på konstruktionen.

6

Også den tidligere skibsfører

Teodor Hansen fra Mandø har skrevet om everter og lægter-

farten i Vadehavet.

7

. Hans far ejede flere everter, bl.a.

Ane

Cathrine

. Foruden disse artikler er der skrevet om everterne

i mere generelle værker om hhv. Fanø, skibsfart i 1600- og

1700-tallet og Vadehavet. Everten hørte i Danmark til ved

sydvestkysten, og Fanø var landets eneste større byggested.

I sin store firebinds Fanøhistorie fra 1934 har N. M. Kro-

mann da også omtalt skibstypen, udbredelsen og bygnin-

gen af skibe på øen.

8

N.H. Jacobsen skrev mere generelt om

Vadehavskystens handel og skibsfart fra oldtiden til mel-

lemkrigstiden i sin erhvervsgeografiske disputats fra 1937,

9

og senere har også Morten Hahn-Pedersen givet et overblik

over Vadehavets søfart fra vikingetiden til oliealderen.

10

Anders Monrad Møller har i to værker set på træskibene i

Danmark i 1700 og 1800-tallet.

11

Den generelle udvikling i

søfart og skibe blev beskrevet, og også everten blev nævnt.

I modsætning til jagten, var skrogets form eneafgørende for

typebetegnelsen

evert

, og Møller lagde stor vægt på, at der

var mange everter under de 10 kommercelæster, der kvalifi-

cerede skibet til at indgå i skibslister, og som af den grund

ikke optræder i statistikkerne.

12

Men hovedværket om everten er tysk som bådtypen.

Den oprindeligt tyske fartøjstype blev beskrevet af Hans

Szymanski dels i en bog fra 1932 dedikeret til Nederelbens

everter, dels i et generelt værk om tyske sejlskibstyper fra

1934.

13

I førstnævnte gennemgik Szymanski fartøjernes

forhistorie, byggesteder og skibets konstruktion detaljeret,

ligesom udbredelsen, de forskellige typer samt hvilket gods

de sejlede med blev præsenteret. Danmark og everter fra

Fanø er viet et enkelt afsnit baseret på

Danmarks Handels-

flaade

, Kbh. 1889 og

Danmarks skibsliste

1928. Her vises,

at antallet af danske både, der kaldtes

evert

i 1845 var 43,

i 1889 var der 34 og i 1928 var der én. I sidstnævnte pu-

blikation findes et mindre kapitel om everten, hvor fartøjet

kort præsenteres og dets konstruktion, udbredelse og de for-

skellige typer beskrives. Desuden har Gert Uwe Detlefsen i

korte kapitler i en nyere publikation gennemgået den tyske

kystsejlads’ historie fra everten til kystskibsfarten i det 21.

århundrede.

14

Beretninger

Den eksisterende viden om evertfarten fra indgangen til det

20. århundrede og frem hidrører hovedsagelig fra beretnin-

ger af folk, der havde sejlet med eller kendte til everterne.

15