Page 131 - Sjæklen2010
Basic HTML Version
131
20.
OP 212.
21.
Jf. opslag ”Tjalk” og ”Spritsail Barge” i
Lexikon der Se-
gelschiffstypen
.
22.
Shamrock
blev bygget i 1899 som en af de sidste af sin
slags. Den var fladbundet, uden køl og havde jernbeslåede
sidesværd, hvilket ikke var almindeligt i England på et far-
tøj af den størrelse (17,5 m fuld længde, 5,5 m bred, 1,6 m
dyb, 31,71 bt.) Den var altså lidt større end
Ane Cathrine
.
Der var en stor lastluge midtskibs med mange små lemme.
Shamrock
var udrustet med to master – en såkaldt ketchrig-
ning,
med gaffel- eller bermudasejl på en høj stormast og
en lavere agtermast
, som
står foran rorstammen
.
Shamrock
blev restaureret efter alle kunstens regler i 1970’erne af Na-
tional Maritime Museum i England, hvilket er dokumente-
ret af Viner 1983.
23.
Szymanski (1934) 1972, p. 110.
24.
Detlefsen 2007, p. 22.
25.
Ane Cathrine
kunne laste 300 hektoliter skaller i 1950,
Jf. Teodor Hansen 1996, p. 53.
26.
Kromann 1934, bd. II, p. 295 ff.
27.
Hahn-Pedersen 2001, p. 79, 89, 91.
28.
Hahn-Pedersen 2001, p. 82.
29.
Jacobsen 1937, p. 47.
30.
Skipper Hansen, OP 378.
31.
Jacobsen 1937, p. 46.
32.
Hahn-Pedersen 2001, p. 82.
33.
Monrad Møller 1981, p. 61.
34.
Kromann 1934, bd. II, p. 337-347.
35.
Thyge Jensen 1994, p. 69. Hvor stor en del af de dansk-
byggede everter der eksporteredes, nævnes ikke.
36.
Kromann 1934, bd. II, p. 337-347.
37.
Jf. Detlefsen 2007, p. 15.
38.
Morten Hahn-Pedersen
: Fanø i Sejlskibstiden – et over-
blik
, 1989, p. 14 og A. Hjorth Rasmussen:
Sejlads og Fi-
skeri, Lejrskolen ved Ho bugt
, Ribe amtsråd 1968. Der var
desuden 40 både og everter under 6 læster, Hahn-Pedersen
2001, p. 9.
39.
Detlefsen 2007, p. 11-24.
40.
Teodor Hansen 1996, p. 42.
41.
Bl.a. Jacobsen 1937, p. 44-45. Megen af kysttrafikken
gik mod Hamburg i første del af 1800-tallet, men ”En ikke
ubetydelig Del af den egentlige Vadehavssejlads gik til Øer-
ne.”
42.
Jacobsen 1937, p. 45.
43.
Iflg. S.H. Sørensen, der var på
Ane Cathrine
i 1897, sej-
lede man med mursten fra Måde Teglværk til Varde og tørv/
klyne fra Varde til Fanø,
jf. S.H. Sørensen, brev til A.Hjorth
Rasmussen 6/6 1967, OP 212.
44.
Hjorth Rasmussen1972, bagsiden, samt fra Marius Sø-
rensens erindringer, uddrag på
.
45.
Marius Sørensens formodning, fra Marius Sørensens
erindringer, uddrag på
.
46.
Jf. Mette Guldberg: ”…tillastede med egne varer og
nogle potter”,
Sjæklen
1994, p. 41.
47.
Jacobsen 1937, p. 46.
48.
Jf. Marius Sørensens erindringer, OP 212.
49.
Samme, OP 212.
50.
Monrad Møller 1988, p. 237.
51.
Hahn-Pedersen 2001, p. 79.
52.
Teodor Hansen 1996, p. 48.
53.
Hjorth Rasmussen 1972, samt interview med S.H. Sø-
rensen, der ikke erindrer søkort ombord på
Ane Cathrine,
og
der var ikke brug for kompas (om end det var ombord, gemt
i kahytten) – var det tåge, ankrede man op til den lettede, OP
212.
54.
Jf. Teodor Hansen, der beretter om tiden omkring og
efter 2. Verdenskrig. I flere farvande blev der afmærket med
koste. Teodor Hansen, Sjæklen 1996, p. 47.
55.
Hjorth Rasmussen 1972. Ved Varde å var der faste træk-
kere, der mod betaling slæbte båden, mens mandskabet på
everten (skipper og dreng) andre steder, som Ribe å, måtte
klare det selv. Den ene trak, den anden stagede, styrede og
holdt fartøjet fra bredden med en klo.
56.
Jf. Interview med S.H. Sørensen, OP 212.
57.
Fra Marius Sørensens erindringer, uddrag på
fanoe.dk
58.
Fra Marius Sørensens erindringer, uddrag på
fanoe.dk
59.
Jf. oplysninger af Hans Marius Hansen i 1980, OP 212.
60.
Jf. Marius Sørensen, OP 212.
